Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab er ikke nemme at forstå, derfor har vi samlet nogle generelle spørgsmål som vi tit bliver spurgt om, og som vi håber kan hjælpe dig i din rejse til dansk statsborgerskab. For mere specifik information om de nye regler (fra juni 2021) om dansk indfødsret, læs her.
Der er forskellige regler afhængigt af for eksempel dit nuværende statsborgerskab eller dit fødselssted. De fleste af vores FAQ her på siden er rettet mod udenlandske statsborgere. Hvis du er nordisk statsborger, tidligere dansk statsborger, eller Dansksindet sydslesviger så er der særlig regler for jer. Du kan læse mere om dem på UIMs hjemmeside.
Hvis du ikke kan finde dit spørgsmål her, kan du blive medlem af Facebook gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet hvor tusindvis af mennesker deler deres viden. Når du anmoder om medlemskab, husk venligst at svare og acceptere gruppens regler, for at din anmodning kan godkendes af Admin-teamet, tak.
Når ansøgningen er sendt (3)
Ansøgningen om dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning om dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har dansk statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.
Et af de sidste trin i processen er at du får et Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbevis og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos borgerservice.
Du vil modtage et brev som fortæller at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet oplyser hvilket lovforslag (april eller oktober) du kommer på.
Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Herefter vil du modtage et brev fra UIM om tilladelse til at deltage i en grundlovsceremoni.
Brevet fra UIM indeholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal oplyse alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, som du ikke tidligere har oplyst eller som er sket i tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.
Du er ligeledes forpligtet til at oplyse om forhold der eventuelt kunne ende med en sigtelse. Hvis du opnår dansk statsborgerskab og senere bliver sigtet for forhold der er fundet sted før din ansøgning og som du ikke har oplyst om, risikerer du at få frakendt dit danske statsborgerskab for at have givet ukorrekte oplysninger til en dansk myndighed.
Hvis barnet er født i Danmark og/eller har fået opholdstilladelse efter du har indsendt din ansøgning, har du muligheden for at tilføje barnet ved at udfylde og indsende denne blanket – det skal ske før du deltager i en grundlovsceremoni.
Det kræver blandt andet at barnet bor i Danmark, har en gyldig opholdstilladelse og at du har fuld eller delt forældremyndighed over barnet. Læs mere om Børn som Bipersoner her.
Hvis barnets anden forælder har del i forældremyndigheden, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet får dansk statsborgerskab.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet også skrive under i blanketten.