Denne sektion var først skrevet i juni 2021 efter CIS nr 9461 var offentliggjort, og nogle dele har været opdateret siden. De retningslinjer i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, CIS nr 9461 af 17/06/2021 kan findes på Retsinformation hjemmesiden.
For generelle spørgsmål om dansk statsborgerskab, læs vores FAQ side.
Foreløbig vejledning
Foreningen Fair Statsborgerskab har gennemgået de nye (og gældende) regler og prøver hermed at gøre konsekvenserne for igangværende og kommende ansøgninger tydelige. Der kan forekomme ændringer da foreningen er i løbende dialog med Indfødsretskontoret.
OBS. Vejledninger tager udgangspunktet i den gældende regelsæt, Cirkulæreskrivelse nr 9461 af d. 17. Juni 2021, og hvor der tages stilling til Indfødsretskontorets praksis, sker det udfra de skriftlige samt mundtlige drøftelser foreningen har haft med Indfødsretskontoret. Hertil arbejder Fair Statsborgerskab løbende på at få afklaret spørgsmål med det formål at gøre reglerne og deres mulige konsekvenser mere forståeligt.
For hvem gælder de nye regler
Beskæftigelseskrav
Tilbagevirkende kraft
Permanent ophold
Strafbare forhold
Gæld til det offentlige
Indfødsretsprøve
Mulighed for at søge dispensation
For hvem gælder de nye regler
Beskæftigelseskravet
Beskæftigelseskrav gælder nu for ansøgninger samt genansøgninger modtaget i Ministeriet FRA den 20 april 2021 (datoen hvor aftalen om ændringen var indgået).
Alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse indsendt EFTER den 10. april 2020, vil stadig blive vurderet efter de nye regler, kun med undtagelsen af krav om beskæftigelse.
Strafbare Forhold (tidligere “Kriminalitet”)
Ændringerne i “Strafbare Forhold” (tidligere “Kriminalitet”) gælder alle aktive og fremtidige ansøgninger, uanset ansøgningstidspunktet.
Skærpelse af reglerne for unge over 18 år
Det er muligt for unge der:
– endnu ikke er fyldt 22 år
– er enten født i Danmark eller indrejste før de fyldte 8 år
at få sin sag videresendt til Indfødsretsudvalget, hvor der tages stilling til om vedkommende kan få dispensation fra beskæftigelsekravet.
Her anbefales det at man vedlægger en “motiveret ansøgning” samt dokumentation for hvorfor der skulle gives dispensation. Dokumentation kan f.eks. være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende.
Derimod, unge der indrejste efter de fyldte 8 år eller har nået at fylde 22 år før ansøgningstidspunktet, der ikke opfylder kravet om beskæftigelse vil højt sandsynligt få et afslag. Herefter kan de eventuelt få sin sag forelagt Indfødsretsudvalget, dog kræver det at et medlem af udvalget anmoder om det.
Beskæftigelseskrav
Generelt
Ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
“Ordinær fuldtidsbeskæftigelse” defineres som lønnet arbejde med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen eller 120 timer pr. måned betragtes som ordinær beskæftigelse. Det er dog ikke muligt at lave en gennemsnitlig udregning af ugentlige/ månedlige arbejdstimer baseret på en ansøgers samlede antal løntimer på et år.
Arbejdet der indgår i beregningen
- Arbejdet som sker uden offentligt tilskud, fx løntilskud
- Arbejdet som er aflønnet efter gældende overenskomst
- Arbejdet som er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold.
- Barsel og perioder på sygedagpenge, hvor vedkommende er fortsat under ansættelse (læs mere under “Barsel/sygedagpenge)
- Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed (læs mere under Uddannelsesaftale)
- Flere deltidsansættelser medregnes som fuldtidsansættelse, så vidt det antal arbejdstimer sammenlagt er mindst 30 timer om ugen, eller 120 timer om måned.
- En række af andre ansættelsesforhold medregnes som fuldtidsansat, som du kan læse mere om i den nye cirkulæreskrivelse under §23 A stk.3 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9461
Perioder der ikke tælles som beskæftigelse
- måneder, hvor der er mindre end 120 timers arbejdet samlet Dog kan enkelte uger med mindst 30 timer indgå i beregningen
- uddannelse generelt, herunder uddannelse taget mens man er i beskæftigelse (dog praktikforløb i begrænset omfang, se mere under “Uddannelsesaftale”)
- perioder på arbejdsløshedsdagpenge
- ledighedsydelse, ressourceforløbs- eller rehabiliteringsydelse
- barsel mens man IKKE er under ansættelse
- ulønnet fravær fra beskæftigelse (eks. ferie uden løn)
- sabbatår, med mindre man er i fuldtidsbeskæftigelse, som defineret ovenover
Undtagelser fra beskæftigelseskrav
(hvor der ikke er behovet for at søge dispensation, men kunne være en god idé at vedhæfte dokumentation af gældende forhold, foreløbigt under “Særlige Forhold” i det digitale ansøgningsskema.)
– Folkepensionister
– Førtidspensionister
– Senior pensionister
– Visse persongrupper er undtaget fra kravene om beskæftigelse https://uim.dk/…/udenlandske…/betingelser/beskaeftigelse
Uddannelsesaftale
Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed
- SOSU-Hjælperuddannelsen eller SOSU-Assistentuddannelsen
- Der skelnes imellem Hovedforløb og grundforløb på erhvervsuddannelser, således at perioden, hvor man under hovedforløbet har en uddannelsesaftale med en virksomhed, vil blive anset som beskæftigelse i henhold til § 23 A, stk. 3, nr. 5.
- Perioder under Grundforløb vil derimod IKKE blive medregnet, uanset om der er indgået en uddannelsesaftale på tidspunktet for grunduddannelsen.
- Har en ansøger en aftale med en virksomhed på tidspunktet, hvor ansøger påbegynder hovedforløbet af sin uddannelse, så tæller hele hovedforløbet med som beskæftigelse.
- Der skelnes imellem Hovedforløb og grundforløb på erhvervsuddannelser, således at perioden, hvor man under hovedforløbet har en uddannelsesaftale med en virksomhed, vil blive anset som beskæftigelse i henhold til § 23 A, stk. 3, nr. 5.
- Voksenlærling ansat under uddannelse
- Voksenlærlinge på ungdomsuddannelser er ligeledes omfattet af § 23 A, stk. 3, nr. 5, som omhandler ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
- IGU
- IGU-kontrakt opfylder ikke kravet om ordinær beskæftigelse i henhold til cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 3, nr. 5.
- IGU-uddannelsen kan dog i særlige tilfælde sidestilles med ordinær beskæftigelse i henhold til beskæftigelseskravet i § 23 A, stk. 3, nr. 1. Det forudsætter, at IGU-forløbet er tilrettelagt således, at ansøgeren kan dokumentere at have været i praktik i mindst 30 timer om ugen gennem hele forløbet.
- IGU-kontrakt opfylder ikke kravet om ordinær beskæftigelse i henhold til cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 3, nr. 5.
Barsel indenfor ansættelsesperiode
Barsel medregnes som ordinær beskæftigelse, når barslen afholdes inden for rammerne af et ansættelsesforhold. Det gælder også for den periode af barslen, som ansøger afholder med barselsdagpenge. Der medregnes normalt barsel på ca. 12 måneder.
Forlængelse af barselsperioden, forældreorlov, samt sygdom som følge af graviditet (inkl. perioder på sygedagpenge) kan medregnes som ordinær beskæftigelse, hvis perioderne ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold, også selvom perioden overskrider 12 måneder.
Barsel udenfor ansættelsesperiode
Barselsperioden medregnes ikke som ordinær beskæftigelse, hvis ansættelsesforholdet ophører under barslen. Det gælder for hele perioden, selvom ansættelsen f.eks. ophører efter seks måneders barsel.
Såfremt en barslende skifter ansættelsesforhold under barslen, vil barslen ikke altid kunne medregnes som beskæftigelse.
Mulighed for at søge dispensation fra beskæftigelseskrav
Udover den dispensationsordning beskrevet ovenover for unge mellem 18 og 22 år, er der en række situationer, hvor ansøgninger indsendt efter d. 20. april 2021 eventuelt skulle søge dispensation fra kravet om beskæftigelse:
Deltidsbeskæftiget (under 30 timer om ugen)
Unge der ER FYLDT 22 år gammelt, eller indrejste til Danmark EFTER det fyldte 8. år
Alle der har modtaget dagpenge længere end 6 måneder indenfor de sidste 4 år forud for fremsættelsen i Folketinget af det pågældende lovforslaget om indfødsrets meddelelse.
Hvis man er arbejdsløs (ikke “tilknyttet arbejdsmarkedet”) på selvet tidspunkt for fremsættelsen af det pågældende lov om indfødsrets meddelelse.
Der står endnu ikke en beskrivelse af “Muligheden” eller procedure for, at søge dispensation fra kravet om beskæftigelse. Dog står der på forsiden af det digitale ansøgningsskema at “evt. bemærkninger om din opfyldelse af dette krav skal … angives under punkt 14 (Særlige Forhold)”, hvor der også er muligheden for at vedhæfte dokumenter.
Tilbagevirkende kraft
Læs mere
TILBAGEVIRKENDE KRAFT FORTSAT FOR ALLE DE ØVRIGE KRAV
SKÆRINGSDATO FOR DE ØVRIGE KRAV ER STADIG DEN 10. APRIL 2020.
Reglerne om Strafbare Forhold, såsom betinget og ubetinget fængselsdom, gælder for ALLE ansøgninger, uanset ansøgningstidspunktet.
Kravet som Permanent opholdstilladelse i 1-2 år omfatter alle ansøgninger efter d. 10. april 2020. Hvis man får et afslag pga dette krav, kan det reelt set betyde, at man ved genansøgning skal opfylde det nye krav om beskæftigelse.
UNDTAGELSER FRA TILBAGEVIRKENDE KRAFT Ansøgninger om statsborgerskab samt anmodninger om genoptagelse af sager modtaget den 10. april 2020 eller senere, hvor ansøgeren HAR MODTAGET et brev om optagelsen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse UDEN FORBEHOLD for de nye retningslinjer, behandles fortsat efter de gamle regler.
Permanent ophold
Læs mere
PERMANENT OPHOLD 1- 2 ÅR FORUD FOR FREMSÆTTELSEN AF LOVFORSLAGET OM STATSBORGERSKAB
Kravet nu er at man som udgangspunkt SKAL HAVE HAFT tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år. Dette krav skal være opfyldt “ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget”
Dog for flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer personer, er kravet kun 1 år.
OBS: Vi ved endnu ikke, om ansøgninger vil blive vurderet med henblik på det NÆSTE lovforslag i kalenderen efter ansøgningstidspunktet, eller om der vil blive taget hensyn til den forventede sagsbehandlingstid.
Strafbare forhold
Tidligere omtalte som “Kriminalitet” – inkl. vandelskrav.
Alle ansøgere, der har været idømt betinget eller ubetinget fængsel eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, kan fremover ikke blive dansk statsborger. Den ændring gælder alle ansøgninger, uanset ansøgningstidspunkt.
Der er dog mulighed for at søge dispensation (se længere nede).
Karenstid
Bøder på 3.000 kr. og derover for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri, udløser en karensperiode på 6 år.
Karenstiden for bødestraf i forbindelse med overtrædelser af færdselsloven er dog fortsat 4 år og 6 måneder, så vidt bøden er 3000 kr. og derover, hvor bidrag til offerfonden IKKE tælles med i beregning af bødens størrelse med hensyn til om den er karenstids-givende eller ej.
Karenstiden for ansøgere, der flere gange har begået karenstids-givende strafbare forhold, forlænges med, hvad der svarer til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde – uanset om der er tale om ligeartet kriminalitet eller ej.
Hastighedsovertrædelser (Fartbøder) er dog IKKE omfattet af denne skærpelse.
Karenstiden beregnes fremover fra den dato hvor der træffes AFGØRELSEN om bøden, og ikke som hidtil, hvor det ellers var beregnet allerede fra gerningstidspunktet. Det kan opfattes som en forlængelse af den reelt karenstid, men er i linje med udståelse af straf i andre slags sager, hvor karenstiden begynder fra tidspunktet hvor straffet er afsonet.
Screening mhp karenstid
Ansøgninger bliver screenet ved modtagelse for nogle få krav, heriblandt Karenstid, hvor følgende gør sig gældende:
“Karenstid skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det NÆSTE lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.” Her forstås Næste, som den i kalenderen umiddelbart efter modtagelsen af en ansøgning i ministeriet.
Derfor kan man IKKE medregne den oplyste sagsbehandlingstid i beregningen af, hvornår man må sende en ansøgning før karenstiden er udstået.
I stedet, bliver man nødt til at tage udgangspunkt i hvilket af de to årlige lovforslag der arbejdes på optagelsen til på det tidspunkt man gerne vil indsende sin ansøgning. Her skulle karenstid gerne være udstået ved udgangen af december for en kommende oktober lovforslag, eller juni for en kommende april lovforslag.
Ansøgninger indgivet “for tidligt” vil få AFSLAG evt. efter en høringsbrev, og man vil blive informeret hvornår man kan blive optaget på et lovforslag. Herfra kan man igen prøve at beregne, hvornår man kan indsende en ny ansøgning. Ved en genansøgning er der ingen forlods behandling for den behandlingstid man ved en tidligere ansøgning har ventet.
Mulighed for at søge dispensation – Vandelskrav
Særlige forhold gælder afhængigt af bestemt form for bøde og straf. Nogle sager bliver automatisk forelagt Indfødsretsudvalget med henblik på vurderingen om mulighed for at give dispensation, mens i andre tilfælde skulle man selv aktivt søge om det ved at kontakte Indfødsretsudvalget samt får en politikere til at anmode om at sagen bliver taget op i udvalget. Læs mere under “Mulighed for Dispensation” under “Strafbare Forhold” her: https://uim.dk/…/udenlandske…/betingelser/kriminalitet
Gæld til det ofentlige
Læs mere
Listen over de typer forfaldne gæld der vil forhindre optagelsen på et lovforslag om dansk indfødsret er blevet udvidet med følgende:
(Gæld bliver først forfalden når den gældende betalingsordning ikke bliver overholdt = er misligholdt.)
studielån (SU-lån), hvor betalingsfristen er overskredet
kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover
bøder til politiet og offerbidrag
retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager
Indfødsretsprøve
Bevis for bestået Indfødsretsprøverne
Bevis for bestået Indfødsretsprøverne fra juni 2016 til og med juni 2021 opfylder kravet om bevis for bestået Indfødsretsprøven af 2021. Det betyder:
1) at der (foreløbigt) ikke er en udløbsdato for juniprøven 2021 og man må godt anvende den til at søge om statsborgerskab på et senere tidspunkt. Dog er der intet der står i vejen for at det bliver lavet om på et senere tidspunkt.
2) at bestået indfødsretsprøverne aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, IKKE længere accepteres som bevis for at opfylde kravet om “bestået Indfødsretsprøven af 2021”
Generelt oplysning om u0022Indfødsretsprøve af 2021u0022
“Læremateriale” til prøven er blevet opdateret og udkommer (efter planen) i juli 2021 og vil gælde for prøven i november 2021. Prøven vil fortsat være på den samme format som hidtil, med 40 multi-svar spørgsmål, der nu også vil inkludere 5 spørgsmål om “danske værdier”, hvoraf man skulle svare rigtigt på 4 ud af 5 spørgsmål for at kunne bestå prøven. Beståelsen af prøven dog vil stadig være med 32 rigtig ud af de 40 spørgsmål, så vidt ikke mere end 1 af fejlsvar er en af disse spørgsmål om danske værdier.
Svar på spørgsmålene om værdier vil IKKE nødvendigvis kunne findes i lærematerialet, og herved bliver antallet af “uforberedt” spørgsmål udvidet til 10, hvoraf de 5 andre tages fra nyheder og den generelle offentlige debat indenfor de sidste 6 måneder forud for prøven.
Mulighed for at søge dispensation
Læs mere
“Enhver ansøger har mulighed for at få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det.”
“I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra en eller flere af betingelserne. … Muligheden for dispensation fremgår under beskrivelsen af de enkelte betingelser.”
MEN indtil videre, er der ingen beskrivelsen af “mulighed for dispensation” for følgende betingelser:
– Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
– Gæld til det offentlige- Beskæftigelse