Det er med stor glæde og ydmyghed, at jeg endnu en gang er blevet valgt som formand for Fair Statsborgerskab. Jeg ser frem til en ny periode, hvor jeg kan kan være med til at løfte vores forening til nye højder og arbejde målrettet for vores fælles sag – retfærdighed og lige muligheder for alle.
I det forgangne år har mit fokus været på at styrke foreningen indefra. Jeg har arbejdet på at skabe et solidt fundament, hvor vi internt står stærkt som organisation. Nu er tiden inde til at se fremad og tænke større. Jeg har en klar ambition om at flytte os til næste niveau og skabe en ny retning, der handler om udvikling, udvidelse og større synlighed.
Jeg vil arbejde for:
Udvikling: Jeg ønsker at styrke og modernisere vores forening, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe dem, der har brug for os. Det handler om at udvikle nye projekter og løsninger, der gør en reel forskel.
Udvidelse: Jeg vil arbejde for, at Fair Statsborgerskab når længere ud. Vi skal nå flere mennesker, engagere flere medlemmer og skabe stærkere samarbejder med organisationer og aktører, der deler vores værdier.
Synlighed: Jeg har en ambition om at gøre Fair Statsborgerskab til en tydelig og stærk stemme i debatten. Jeg vil sikre, at vores mærkesager bliver hørt – i medierne, på sociale platforme og hos beslutningstagerne. Det er vigtigt for mig, at vi både sætter dagsordenen og skaber konkrete resultater.
Jeg ved, at dette kræver hårdt arbejde og dedikation, men jeg er klar til at tage udfordringen op. Mit mål er, at vi sammen kan skabe en forening, som ikke bare er stærk og indflydelsesrig, men som også gør en reel forskel for dem, der hver dag kæmper for retfærdighed og deres statsborgerskab.
Jeg håber, I alle vil tage del i denne rejse – som medlemmer, frivillige eller som støtter foreningen. Jeg tror på fællesskabets styrke, og jeg tror på, at vi sammen kan skabe den forandring, vi drømmer om.
Lad os gøre dette til et år med fornyelse, udvikling og stærkere resultater.
Med ambition og gåpåmod,
Arif Salam
Formand
Fair Statsborgerskab
Drastisk udvikling på indfødsretsområdet
Der er sket en drastisk udvikling på indfødsretsområdet de seneste par uger.
Vi er selv fortsat i gang med at danne os et overblik og skal i den kommende uge mødes med andre organisationer og aktører på området, men vi vil også gerne skrive en første opdatering til jer.
Først kom partiet Liberal Alliance med et nyt udspil, som de kalder “Frie og forpligtede”.
Udspillet indledes med ordene “Liberal Alliance ønsker ikke at fremelske et internt fjendskab i den danske befolkning.” Udspillet i sin helhed kan læses her:
https://www.liberalalliance.dk/frie-og-forpligtede/
Liberal Alliance ønsker at stramme kravene til statsborgerskab, “fordi der knytter sig en række krav og forventninger til det privilegium, det er at blive borger i et liberalt demokrati”. De ønsker “en større sikkerhed for, at nye statsborgere har forstået, hvad det kræver af dem at være en demokratisk medborger”. Den politiske ordfører Alex Vanopslagh var ikke bleg for i et interview med Berlingske at kalde det for sindelagskontrol.
Efterfølgende kom det ud til offentligheden, at indfødsretsudvalget nu vil indkalde “nogle” ansøgere, som allerede er optaget på det aktuelle lovforslag, til en samtale, hvor man vil vurdere deres “demokratiske sindelag”.
Lige nu er vi virkelig bekymret for det skråplan, de planlagte samtaler åbner op for.
Det er en meget uheldig udvikling, og vi er målløse, når vi læser Socialdemokratiets ordfører på området, Anders Kronborg, kalde det “en fornem gestus”. Et gestus er jf. Den danske ordbog er en “positiv handling rettet mod nogen som man ønsker at hjælpe eller imødekomme”. Vi kan ikke rigtig se det positive i et vilkårligt forhør om ens holdninger.
Et meget afgørende spørgsmål er, hvem der skal definere, hvilke holdninger der er acceptable eller ej? Kan lovlige politiske udsagn virkelig komme til at afskære en person fra almindelige borgerrettigheder?
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, mener, at et udsagn fra en ansøger, om at “homoseksualitet skal forbydes”, er “totalt uforeneligt med demokratiet”.
Vi er bestemt ikke enige i den holdning, men mener ikke at det alene kan anses som værende uforeneligt med demokratiet.
I Grundlovens §77 er ytringsfriheden beskrevet. Lovgivningen siger, at man kan blive tiltalt ved domstolene og idømt straf, f. eks. hvis man fornærmer et andet menneske offentligt, eller hvis man skriver noget, der truer landets sikkerhed. Dette er ikke tilfældet her.
Det er vigtigt at huske i denne debat, at alle ansøgere, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i forvejen er gennemgået af PET. Når en person står på lovforslaget, så er de ikke mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed.
Grundlovens paragraf 3 beskriver magtens tredeling. Overtager den lovgivende magt her ikke også rollen som den dømmende magt? Magten er netop delt mellem forskellige myndigheder for at undgå, at al magt samlet ét sted, hvilket utvivlsomt kan føre til magtmisbrug og vilkårlighed.
Der er mange spørgsmål, der rejser sig. Og indtil videre er der ikke kommet nogle konkrete svar fra politikerne. Dette bryder i høj grad med den sædvanlige behandling af statsborgerskabssager. Derfor kan vi indtil videre ikke yde konkret rådgivning, da denne praksis er fuldkommen ny og uden fortilfælde.
Tidligere landsformand for Kristendemokraterne og senere medlem af Det konservative folkeparti, Isabella Arendt, skrev tilbage i februar 2021 et debatindlæg i Altinget, som havde den passende overskrift “Forslag om patriotisk sindelagskontrol degraderer Danmark til et mellemøstligt diktatur”. Vi kan kun erklære os enige i, at det er utrolig vigtigt, at vi tør tage debatten om dette skred, og at det er afgørende, at vi står fast på åndsfriheden i Danmark.
Dette debatindlæg kan i sin helhed læses her:
https://www.altinget.dk/artikel/isabella-arendt-forslag-om-patriotisk-sindelagskontrol-degraderer-danmark-til-et-mellemoestligt-diktatur
Masseudsendelse om længere sagsbehandlingstid på ansøgninger
Sagsbehandlingstiden er nu i nogle tilfælde oppe på 29 måneder, og sagerne bliver langt fra altid behandlet i kronologisk rækkefølge.
I løbet af sidste uge blev der sendt standardiserede forlængelsesbreve til ansøgere fra 2021 og 2022, der indtil videre endnu ikke har fået behandlet deres ansøgning. Det var i hvert fald nok hensigten. Brevene er ikke personlige, og indeholder ikke sagsnumre, de bærer tydeligt præg af masseudsendelser, og de blev i enkelte tilfælde også sendt til dem, der allerede har fået svar på deres ansøgning.
Dette skete i løbet af 3 dage. Den 16.1. modtog ansøgere fra januar til juni 2022 et brev: “Vi bestræber os på at behandle din sag i løbet af andet halvår 2024 og hvis muligt hurtigere.
Dagen efter modtog ansøgere fra juli til december 2022 et brev: Vi bestræber os på at behandle din sag i løbet af 2025 og hvis muligt hurtigere.
2024 er lige begyndt, og disse ansøgere har allerede på nuværende tidspunkt ventet mellem 11 og 17 måneder. jf. brevet skal de regne med yderligere 12 til 24 måneder, altså de kommer minimum op på 23 måneder, i værste fald op på 31 måneder, medmindre det er “muligt at gøre det hurtigere”.
Den sidste runde breve blev sendt den 18.1., og her fik ansøgere fra 2021, som efterhånden virkelig har ventet længe, og som var blevet fortørnet over ikke at have modtaget et forlængelsesbrev i denne omgang, følgende at vide: “Vi bestræber os på at behandle din sag inden udgang af maj 2024 og hvis muligt hurtigere.”
Der er fortsat sager fra september 2021 under behandling. I deres første kvitteringsbrev, havde de fået oplyst en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 måneder. I maj 2023, altså efter 20 måneder, fik de det første forlængelsesbrev, som oplyste om yderligere behandlingstid på 6 – 8 måneder. Og nu, efter 8 måneder, fik de på ny en frustrerende besked … Der er tale om en aktuel liggetid på 28 måneder!
En enslydende sætning bliver brugt i alle 3 breve: “Sagsbehandlingstiden for en ansøgning om dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt i gennemsnit 22 måneder. Nogle sager tager en del længere tid, og nogle sager behandles væsentlig hurtigere.” Og derudover: “Ministeriet skal beklage den lange sagsbehandlingstid.” De berørte ansøgere beklager ligeledes – de er skuffede, kede af det og utilfredse.
Fasttrack-sager
På ministeriets hjemmeside er der kommet en update omkring sagsbehandingstiden, hvor man bliver oplyst om det samme, dog med en kort forklaring om de såkaldte fasttrack-sager: “De sager, der behandles hurtigere, er såkaldte fasttrack-sager. Fasttrack-sager er sager, hvor ministeriet ud fra objektive dataparametre vurderer, at sagen er ukompliceret. Derudover skal sagen kunne behandles, uden at vi skal indhente flere oplysninger fra dig. Det betyder, at ministeriet træffer afgørelser i visse sager, som ikke er de ældste verserende sager.”
At de såkaldte “dataparametre” har svigtet i mange tilfælde, ved vi fra adskillige beretninger fra de berørte ansøgere. Og i denne aktuelle opdatering mangler igen yderligere oplysninger om den nye ordning med såkaldte “sprintsager” og “udelukkelsesafslag”, som blev nævnt i ministeriets seneste orientering af indfødsretsudvalget under overskriften “Prognose for sagsbehandlingen i 2024”. Her kan man så se frem til, at “den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil være ca. 20 måneder [ved udgangen af 2024]”.
Et fald på 2 måneder, i forhold til nu, men 8 måneder mere end en prognose fra starten af året, hvor forventningen var, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af 2024 ville være ca 12 måneder …
Men hvordan mon bliver spredningen? For tiden kan vi konstatere en spredning på mellem 6 og 29 måneder for færdigbehandlede sager.
Et tydeligt tegn på, at dataparametre ikke altid virker efter hensigten, er denne fun-factor: Den 18. 1. var der en ansøger, som BÅDE har modtaget forlængelsesbrev OG optagelsesbrev til aprillovforslag 2024. Optagelsesbrev var dateret den 16.1., forlængelsesbrev den 18.1. En anden person blev optaget på aprillovforslaget den 10.1., og fik alligevel forlængelsesbrevet den 18.1.Man ved ikke, om man skal grine eller græde.
Forvaltningsretlige principper
Hvis du også synes, at de lange sagsbehandlingstider på nu over to år og behandlingen i en uigennemskuelig, vilkårlig rækkefølge ikke helt lever op til “forvaltningsretlige principper”, så må du gerne dele vores opslag.
Forvaltningsretlige principper skal nemlig også iagttages i statsborgerskabssager jf. cirkulæreskrivelsens kapitel 1, selv om der er tale om “lovforberedende arbejde” i ministeriet. Og disse principper skulle blandt andet forpligte myndighederne til hurtig sagsbehandling. Men “hurtig” er selvfølgelig ikke endelig defineret …
Skulle der være en journalist, der interesserer sig for emnet, står vi gerne til rådighed ved spørgsmål. Og vi kender adskillige ansøgere, der gerne vil stå frem og fortælle om deres frustrerende oplevelser.
Behandlingstiden er stadig lang, men ikke for alle
Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 3. kvartal 2023 er nu offentliggjort fra UIM.
Fair Statsborgerskab! noterer os særligt følgende:
– Det er nu forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af 2023 vil være ca. 21 måneder.
– Det er endvidere forventningen, at de ca. 3.500 sager, der er omfattet af fasttrack-ordningen vil være færdigbehandlet inden udgangen af 1. kvartal 2024 og ikke i 2023.
Og følgende nye tiltag:
“Der er endvidere taget udgangspunkt i, at en del af sagerne vil blive behandlet i et nyt fasttrack-spor bestående af såkaldte sprintsager (ca. 1.500 sager) og ’udelukkelsesafslag’ (ca. 350 sager), der kan behandles hurtigere pga. ansøgerprofilen, og som vil blive behandlet uanset ansøgningstidspunktet.”
De nye tiltag er endnu ikke beskrevet nærmere nogle steder, andet end i denne orientering. Det undersøger vi hurtigst muligt, og vender tilbage når vi kender detaljer om det.
Indfødsretskontorets Fasttrack-ordning
Fair Statsborgerskab har længe arbejdet på at få afklaring på indfødsretskontorets Fasttrack ordning.
Indtil videre har det resulteret i:
- Et åbent brev til Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek med underskrifter fra adskillige ansøgere – Juli 2023. Det kan findes her.
- Et svar fra ministeren hvor vores spørgsmål bliver besvaret til dels – September 2023. Det kan findes her.
- Et indlæg med vores tanker om ordningen, til de mange ansøgere som er ramt af denne ordning – September 2023. Det kan findes her.
Ud over arbejdet fra Fair Statsborgerskabs side, har andre politikere også spurgt ind til denne ordning uden større held:
- Peder Hvelplund (EL) spørger ind til ordningen – Marts 2023. Det kan findes her.
- Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) spørger ind til ordningen – November 2023. Linket kan findes her.
Oktoberlovforslag 2023 er fremsat
Lovforslag om indfødsrets meddelelse, L 61 er nu fremsat i Folketinget.
Vær opmærksom på, at du ikke ville være optaget på lovforslaget, medmindre du tidligere har fået brev fra indfødsretskontoret, at din sag er færdigbehandlet i ministeriet.
Sådan finder du dit navn på lovforslaget:
1. Åbn pdf-filen eller html-version med lovforslaget på Folketings hjemmeside:
Lovforslag nr. L 61 – Forslag til lov om indfødsrets meddelelse (den er på 144 sider)
2. Tryk Ctrl+F
3. Skriv dit navn i søgefeltet og tryk enter
På mobilen kan der være andre muligheder, for at søge.
Den første behandling af lovforslaget finder sted fredag d. 3 november.
Tillykke til alle jer, der er nået så langt.
Husk! Du bliver først statsborger, når lovforslaget er vedtaget, og du så dernæst har været til en grundlovsceremoni i din bopælskommune (kun hvis du er omfattet af kravet om at deltage i en grundlovsceremoni). Det er din kommune der på deres hjemmeside annoncere, hvornår de afholder en grundlovsceremoni.
Fasttrack – Vejen frem på overhalingsbanen eller endnu et tiltag, der overhaler god forvaltningsskik indenom?
Åbent brev til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek
Foreningen har i løbet af juli måned indsamlet underskrifter til et åbent brev til ministeren, hvor vi kritiserer de mangelfulde oplysninger og de vidt spredte afgørelser. Brevet er offentligt tilgængeligt her.
Vi sendte brevet med 343 underskrifter af sted til ministeren den 21. juli, hvor vi supplerede med vores kritik af de seneste afslag for unge mennesker, der har indgivet deres ansøgninger i de sidste måneder af 2022, altså for mindre end et år siden. Ansøgningerne er indgivet på et tidspunkt, hvor den forventede sagsbehandlingstid på ministeriets hjemmeside var angivet til 22 måneder. Nu får de afslag, fordi de ikke opfylder kravet om at have haft permanent opholdstilladelse i 2 år med udgangen af december måned 2023, hvor det næstkommende lovforslag forventes vedtaget.
Set i lyset af, at dette lovforslag “lukker” om kun en måneds tid, og at disse ansøgere ville opfylde kravet til det følgende lovforslag om indfødsrets meddelelse til april 2024, stiller vi os endnu mere uforstående overfor det faktum, at disse sager nu er blevet behandlet, på trods af lovningen om en – som udgangspunkt – fortsat kronologisk behandling af sagerne.
Vi fulgte op med en henvendelse til Folketingets indfødsretsudvalg den 31. juli, på det tidspunkt havde 351 borgere sat deres underskrift.. Denne henvendelse er nu offentliggjort på Folketingets hjemmeside som udvalgsbilag og kan findes her. Den indeholder både brevet og uddybende oplysninger. Vi regner med, at et udvalgsmedlem stiller et opfølgende spørgsmål til vores henvendelse, som vil tvinge ministeren til stillingtagen. Desværre bliver den slags henvendelser ellers for det meste ignoreret. Den almindelige svarefrist for den slags udvalgsspørgsmål er normalt 4 uger. Vi lover at følge op, når der foreligger et svar.
I Danmark er jeg født
Unge skal kunne få statsborgerskab, når de bliver 18 år, hvis de opfylder følgende:
– Er mellem 18-23 år
– Har haft bopæl i Danmark i 10 år i alt heraf de seneste 5 år
– Ikke er idømt frihedsstraf
Skriv under her – unge som Amal skal ikke behandles som fremmede i deres eget land.
Tak til Mellemfolkeligt Samvirke for en god kampagne, og tak til Amal for modet til at stille sig op og dele sin historie.
Tillykke! Aprillovforslag 2023
Lovforslag om indfødsrets meddelelse, L 122 er nu fremsat i Folketinget.
Vær opmærksom på, at du ikke ville være optaget på lovforslaget, medmindre du tidligere har fået brev fra indfødsretskontoret, at din sag er færdigbehandlet i ministeriet.
Sådan finder du dit navn på lovforslaget:
1. Åbn pdf-filen med lovforslaget: Lovforslag nr. L 122 – Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
2. Tryk Ctrl+F
3. Skriv dit navn i søgefeltet og tryk enter
På mobilen kan der være andre muligheder, for at søge i en pdf-fil. Den første behandling finder sted den 4. maj.
Tillykke til alle jer, der er nået så langt!
Tænk over din adfærd på de sociale medier
særligt når du ansøger om dansk statsborgerskab
Vi anbefaler at tænke lige en ekstra gang, hvilke spørgsmål man stiller eller hvilket indhold man poster i forskellige Facebook-grupper. Når grupper har en størrelse på flere tusinde medlemmer, kan selv et flittigt admin-team ikke gardere sig mod muldvarpe. Selv om gruppens indstilling er “privat”, kan der være medlemmer i gruppen, der misbruger indholdet uden for gruppen.
Dette har vi nu flere eksempler på:
– en langt række spørgsmål under behandlingen af det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse, L 33, hvor specifikke ansøgeres adfærd på sociale medier, særligt Facebook, bliver brugt til et forsøg på at tage dem af lovforslaget ved at stille ændringsforslag – heldigvis uden at have flertal for det
– konkrete udvalgsspørgsmål som citerer opslag fra forskellige “private” grupper, bl.a. “vores” gruppe “Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet”, samt grupperne “Statsborgerskab i Danmark – Citizenship in Denmark” og “Ja – Automatisk statsborgerskab efter 10 år”
Foreningen Fair Statsborgerskab har med stigende bekymring fulgt den seneste udvikling på området. Vi kan ikke lide at skulle opfordre til selvcensur. Danmark er et frit land, og du er i din fulde ret til at poste og like hvad du vil, indenfor lovens rammer.
Men tænk måske over, hvordan andre kan misbruge offentlige informationer om dig, som er tilgængelige på de sociale medier.
En god hjælp kan være at gennemgår punkterne 1 – 4 i denne vejledning fra “TjekDet”. Derudover kan anonyme opslag i de nævnte grupper anbefales, hvis man er bekymret for, at indholdet kunne ramme en personligt.