Statsborgerskab – FAQ

Ja. Én betingelse for at få dansk statsborgerskab er at du har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Du skal desuden have haft retten til tidsubegrænset ophold/ permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 2 år ved udgangen af den måned i hvilken det lovforslag du formentlig kommer på bliver vedtaget i Folketinget.
Hvis du ikke har haft permanent opholdstilladelse i den krævede periode, vil du ikke kunne blive optaget på det pågældende lovforslag og får dermed et afslag på din ansøgning.

#permanentophold

Sidst opdateret november 2022

Har du ophold i Danmark efter EU-reglerne skal du kunne dokumentere at du har opnået retten til tidsubegrænset ophold. Et tidligere udstedt EU-registreringsbevis er ikke accepteret som dokumentation og det kan derfor være nødvendigt at søge et EU/EØS “bevis for retten til tidsubegrænset ophold” gennem SIRI (nyidanmark.dk).
I forhold til reglen om at have haft permanent ophold i mindst 2 år, beregnes de 2 år fra den dato hvor du har modtaget dette bevis.

#permanentopholdEU

Sidst opdateret november 2022

Der er et krav at man har haft tidsubegrænset ophold/permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 1-2 år afhængigt af din opholdsstatus. Dette krav skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det lovforslag om indfødsrets meddelelse som du eventuelt kommer på forventes at blive vedtaget i Folketinget.

Hvis du har status som flygtning, statsløs, eller har humanitært ophold, er svaret ja (du kan indsende din ansøgning lige efter du har fået permanent ophold), fordi der i så fald kun er krav om at have haft permanent opholdstilladelse i 1 år. Dette krav vil almindeligvis blive opnået under den lange sagsbehandlingstid.*

*NB: pga en ændring af sagsbehandlingspraksis den 16. februar 2023, kunne denne information ikke længere være gyldigt. Læs mere om ændringen på vores Seneste Nyt side.

Hvis du til gengæld ikke har særlig status er svaret nej (du kan ikke indsende din ansøgning lige efter du har fået permanent ophold). Det er bedst at vente med at sende din ansøgning, for at undgå at få et afslag for at have ansøgt for tidligt.

Du skal derfor undersøge hvilket lovforslag kunne være mest relevant for din situation i forhold til den aktuelle sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiden kan ændre sig under behandlingen af din ansøgning. Du kan holde øje med den aktuelle sagsbehandlingstid på bunden af denne side.

#permanentopholdtid

Sidst opdateret februar 2023

Den 22. august 2022 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) at den gennemsnitlige dansk statsborgerskab sagsbehandlingstid for ansøgninger er 22 måneder. Den forlængede sagsbehandlingstid skyldes udlån af medarbejdere til andre opgaver i forbindelse med modtagelsen af ukrainske fordrevne. I en opdatering i januar 2023 var sagsbehandlingstiden stadig 22 måneder.

Sagsbehandlingstid dækker kun tiden fra datoen for modtagelse af ansøgningen til datoen hvor der træffes afgørelse om du kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Du kan følge UIMs opdatering af gennemsnitlige sagsbehandlingstid på deres hjemmeside.

Optagelsen på et lovforslag sker alt mellem 2 til 8 måneder forud for at det pågældende lovforslags fremsættelse i Folketinget. Her bliver lovforslaget behandlet 3 gange før det bliver vedtaget – denne proces tager +/- 2 måneder.

Herefter skal du deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes tidligst 1 til 4 måneder efter loven er trådt i kraft. Det betyder at ceremonierne efter et oktober lovforslag afholdes i tidsrummet februar til maj, mens ceremonierne efter et april lovforslag afholdes i tidsrummet august og oktober.

Til grundlovsceremonien vil du få et Statsborgerretsbevis, og du er endelig blevet dansk statsborger. Din status i forhold til Statsborgerret vil blive ændret i Folkeregisteret (CPR systemet). Ministeriet tilstræber at gennemføre den ændring indenfor 10 arbejdsdage. Efter din status er ændret, kan du bestille et dansk pas gennem borgerservice i hvilken som helst kommune. Det behøver ikke være din bopælskommune.
Hele processen, fra ansøgning om dansk statsborgerskab, til ændringen af statsborgerret i Folkeregisteret samt bestilling og modtagelse af dansk pas fra kommunen, kan tage mindst 20 men ofte 30 + måneder.

#ansoegningstid

Sidst opdateret februar 2023

Ja. Hvis du ofte eller i længere perioder har rejst til udlandet (inklusiv EU lande) mens du har haft ophold i Danmark, kan det blive betragtet som “opholdsafbrydelse”.

Når du udfylder din ansøgning til dansk statsborgerskab, bliver du bedt om at oplyse om alle relevante rejser i de sidste 12 år. Ikke alle udlandsophold er relevante. Kun dem hvor du:

• har været i udlandet i mere end 4 uger i træk (28 dage)
• har været i udlandet i sammenlagt mere end 6 uger (42 dage) indenfor det pågældende år *
• har rejst 10 eller flere gange i over et døgn til udlandet, inden for det pågældende år*
• i forbindelse med dit arbejde har været over et døgn i udlandet mere end 5 gange indenfor en enkelt måned *

*For de sidste 3 kategorier, er det alle rejser i de pågældende år der betragtes som relevante for beregningen af den overordnede opholdsafbrydelse, hvor det i alt er tilladt at have 12 måneders (365 dage) udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser.

Hvis du har mere end 365 dages udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser, kan det være nødvendigt at søge dispensation.

Du kan læse mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, rul ned til sektionen “Opholdsafbrydelser”.

Når du oplyser udlandsophold i din ansøgning, er det vigtigt at oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i dit pas, især hvis du tidligere, f.eks. i forbindelse med ansøgningen om forlængelse af din midlertidig opholdstilladelse eller permanente opholdstilladelse, har afleveret kopier af alle sider af dit pas.

#udenlandsrejser

Sidst opdateret november 2022

For udlændinge i Danmark skal ansøgningen som udgangspunkt ske digitalt på https://statsborgerskab.nyidanmark.dk/login

Du kan læse mere om indgivelse af ansøgning på UIMs hjemmeside.

Spørgsmål af teknisk karakter vedrørende det digitale ansøgningsskema skal rettes til Indfødsretskontoret enten telefonisk til 7080 2450 eller pr. mail til indfoedsret@uim.dk – oplys dit telefonnummer, så ringer de tilbage (ofte fra et ukendt nummer).

#ansoegningsskema

Sidst opdateret november 2022

UIM har lavet en vejledning til skemaet som du kan finde på deres hjemmeside.

#ansoegningsskemahvordan

Sidst opdateret oktober 2022

Ved spørgsmål vedrørende dansk statsborgerskab ved naturalisation kan du ringe til Indfødsretskontoret på 70 80 24 50 i følgende tidsrum:

Mandag: kl. 9-11
Tirsdag: kl. 9-11
Torsdag: kl. 15-17
Fredag: kl. 9-11

Du kan også skrive til dem på indfoedsret@uim.dk

Hvis dit spørgsmål handler om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab, eller erklæring om dansk statsborgerskab, skal du ringe i følgende tidsrum:

Mandag: kl. 12-14
Torsdag. kl. 12-14

Læs mere på UIMs hjemmeside.

#kontaktkontoret

Sidst opdateret november 2022

Ansøgningen om dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning om dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har dansk statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.

Et af de sidste trin i processen er at du får et Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbevis og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos borgerservice.

#danskpas

Sidst opdateret november 2022

Du vil modtage et brev som fortæller at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet oplyser hvilket lovforslag (april eller oktober) du kommer på.

Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Herefter vil du modtage et brev fra UIM om tilladelse til at deltage i en grundlovsceremoni.

Brevet fra UIM indeholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal oplyse alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, som du ikke tidligere har oplyst eller som er sket i tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.

Du er ligeledes forpligtet til at oplyse om forhold der eventuelt kunne ende med en sigtelse. Hvis du opnår dansk statsborgerskab og senere bliver sigtet for forhold der er fundet sted før din ansøgning og som du ikke har oplyst om, risikerer du at få frakendt dit danske statsborgerskab for at have givet ukorrekte oplysninger til en dansk myndighed.

#navnpaalovforslag

Sidst opdateret november 2022

Hvis barnet er født i Danmark og/eller har fået opholdstilladelse efter du har indsendt din ansøgning, har du muligheden for at tilføje barnet ved at udfylde og indsende denne blanket – det skal ske før du deltager i en grundlovsceremoni.

Det kræver blandt andet at barnet bor i Danmark, har en gyldig opholdstilladelse og at du har fuld eller delt forældremyndighed over barnet. Læs mere om Børn som Bipersoner her.

Hvis barnets anden forælder har del i forældremyndigheden, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet får dansk statsborgerskab.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet også skrive under i blanketten.

#faaetetbarn

Sidst opdateret november 2022

Tillykke med optagelsen på lovforslaget!

Næste skridt er endnu en (forhåbentlig stille) ventetid indtil lovforslaget bliver fremsat i Folketinget, hvor det er nu et krav at man er fortsat “tilknyttet arbejdsmarkedet” på det tidspunkt. Man er “fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet” hvis man er i arbejde mindst 15 timer om ugen i en tidsubegrænset stilling.

Alle øvrige krav skal desuden fortsat være opfyldt frem til loven bliver vedtaget af Folketinget. For et april lovforslag, sker det i juni måned. For et oktober lovforslag, sker det i slutning af december måned. (Et folketingsvalg kan betyde at et lovforslag bliver udskudt.)

I mellemtiden skal du fortsat opfylde samtlige krav, inkl. det om vandelskrav/ strafbare forhold, hvor karenstidsgivende bøder, forfalden gæld til det offentlige, modtagelse af mere end 6 måneders dagpenge eller modtagelse af kontanthjælp eller anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik kan få dig fjernet fra lovforslaget igen.

Frem til din deltagelse i en grundlovsceremoni, skal du desuden fortsat opfylde vandelskravet i forhold til kriminalitet, herunder karenstidsgivende færdselsbøder.

#jegerpaalovforslag

Sidst opdateret november 2022

Hvis du modtager en bøde – ligemeget størrelsen – skal du sørge for at få den betalt og sende dokumentation sendt til UIM/Indfødsretskontoret hurtigst muligt, og før du deltager i en grundlovsceremoni. Vær opmærksom på at en ubetalt bøde betragtes som en sigtelse, som udelukker fra optagelsen på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Hvis du vælger at deltage i ceremonien før du har betalt bøden, risikerer du at blive frataget dit danske statsborgerskab på et senere tidspunkt, og i værste fald kan du blive beskyldt for at opnå statsborgerskab ved svig, ved ikke at have informeret myndighederne om bøden. Det kan betyde udelukkelse fra at opnå dansk statsborgerskab på livstid.

Det er hvad følgende går ud på:

“Derudover fortager ministeriet to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om de personer, der var optaget på loven, i forbindelse med ansøgningen har fortiet oplysninger om strafbare forhold, og om de eventuelt uretmæssigt har opnået dansk statsborgerskab. Hvis dette er tilfældet, vil personen i visse tilfælde kunne få frakendt sit danske statsborgerskab.”

Udlændinge- og Integrationsminesteriet

#boede

Sidst opdateret november 2022

For spørgsmål om grundlovsceremonien og efterfølgende fremsendelse
af statsborgerretsbevis kan du ringe til Indfødsretskontoret på 70 80 24 50 i følgende tidsrum:

Mandag: kl. 9-11
Tirsdag: kl. 9-11
Torsdag: kl. 15-17
Fredag: kl. 9-11

Du kan også skrive til dem på indfoedsret@uim.dk

Læs mere på UIMs hjemmeside.

#kontaktkontoret2

Sidst opdateret october 2022

Du kan som udgangspunkt kun deltage i grundlovsceremonien afholdt af den kommune hvor du bor. Derfor skal du holde dig orienteret på din kommunes hjemmeside. Vi har skrevet til alle kommuner og bedt dem om at tilføje datoerne af deres ceremonier til vores liste her. Hvis du ikke kan finde din kommune, kig på deres hjemmeside.

#grundlovsceremoni

Sidst opdateret januar 2023

Du må ikke deltage i en grundlovsceremoni før lovforslaget er vedtaget og træder i kraft (for eksempel 1. april 2023 for oktober 2022 / februar 2023 lovforslaget).
Som udgangspunkt skal kommunerne tilbyde mindst én ceremoni fra én måned indtil 4 måneder efter loven træder i kraft (for eksempel mellem den 1. maj og den 1. august for oktober 22/februar23 lovforslaget).

Står du i en særlig situation med børn som bipersoner, der fylder 18 før den planlagte ceremoni, så kontakt din kommune og bed om hjælp med en ekstraordinær ceremoni.

#deltagiceremonien

Sidst opdateret januar 2023

Hvis du allerede har deltaget i en grundlovsceremoni uden at barnet er blevet tilføjet i din ansøgning, opnår barnet desværre ikke dansk statsborgerskab sammen med dig. Barnet skal ansøge om statsborgerskab selvstændigt som hovedperson ved det fyldte 18 år.

#barnfoerceremonien

Sidst opdateret november 2022

Ja! Børn født efter du har opnået dansk statsborgerskab er automatisk danske statsborgere, uanset hvor de bor. Du kan læse mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab her.

#barnefterceremonien

Sidst opdateret november 2022