Statsborgerskab – FAQ

Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab er ikke nemt at forstå, derfor har vi samlet nogle generelt spørgsmål som vi tit bliver spurgt, som vi håber kan hjælpe dig i din rejse til statsborgerskab. For mere specifik information om de nye regler (fra juni 2021) om dansk indfødsret, læs her.

Dannebrog

Der er forskellige regler afhængigt af for eksempel dit nuværende statsborgerskab eller dit fødselssted. De fleste af vores FAQ her på sidden er rettet mod udenlandske statsborgere. Hvis du er nordisk statsborger, tidligere dansk statsborger, eller Dansksindede sydslesviger så er der særlig regler for jer. Du kan læse mere om dem på UIMs hjemmeside.

Hvis du kan ikke finde dit spørgsmål her, kan du blive medlem af Facebook gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet hvor tusindvis af mennesker deler deres viden. Når du anmoder om medlemskab, husk venligst at svare og acceptere gruppens regler, for at din anmodning kan godkendes af Admin-teamet, tak.

Du vil søge dansk statsborgerskab

Ja. Én betingelse for at få dansk statsborgerskab er at du har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Du skal have permanent opholdstilladelse i Danmark på dette tidspunkt du indsender din ansøgning – hvis du ikke har det på dette tidspunkt din ansøgning ville være aflyst.

Sidst opdateret Juni 2022

Nej. Siden 2021, skal du også have haft dette form for opholdstilladelse i to år, medmindre du er flytning eller statsløs, så er det kun ét år.

Men du behøver ikke at have haft det i to år når du indsender ansøgningen – du skal kun opfylde dette krav ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

Sidst opdateret Juni 2022

Den 31. december 2021 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet at den gennemsnitlige behandlingstid for ansøgninger er 14 måneder.

14 måneders sagsbehandlingstid dækker kun den tid fra datoen du søgte til den dag der træffes beslutning om du kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Optagelsen på et lovforslag sker alt mellem 2 til 8 måneder før et lovforslag bliver fremsat i Folketinget, hvor det skulle behandles 3 gange før det bliver vedtaget – denne proces tager +/- 2 måneder.

Herefter skal du deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes tidligst en måned og op til 4 måneder efter loven er blevet vedtaget.

Efter du har deltaget i grundlovsceremonien vil du få et Statsborgerretsbeviset, og din status vil blive ændret i CPR systemet (men der kan godt gå nogle uger indtil det sker). Efter din status er ændret i CPR systemet, så er du endelig blevet dansk statsborger – en proces som har taget 20-30+ måneder.

Sidst opdateret Juni 2022

Ja. Hvis du har rejst ofte eller i længere periode til udlandet (inklusiv EU lande) under dit ophold i Danmark, kan det bliver betragtet som “opholdsafbrydelser”.

Når du udfylder din ansøgning til dansk statsborgerskab, bliver du bedt om at oplyse om alle rejser til udlandet for hvert år, i de sidste 12 år, hvor du har:
* været i udlandet flere end 4 uger i træk, eller
* været i udlandet flere end 6 uger i alt i det pågældende år, eller
* rejst til udlandet 10 eller flere gange i over et døgn indenfor et enkelt år

Du kan læse mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, rulle ned til sektionen “Opholdsafbrydelser”: https://uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/ophold/

Sidst opdateret 20. juli 2022

du har indsendt en ansøgning

Ansøgningen for dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning for et dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.

Én af de sidste trin i processen er at du få en Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbeviset og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos kommunen.

Fra ansøgningsdato til pas i hånden kan der i alt gå 20-30+ måneder.

Et rødbedefarvet dansk pas

Sidst opdateret Juni 2022

Du vil modtage et brev som beskriver at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet indikere hvilken lovforslag (april eller oktober).

Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter lovforslaget er blevet vedtaget hvorefter du vil modtage et brev fra UIM om at du godt må deltage i en grundlovsceremoni.

Brevet fra UIM indholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal skrive alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, du ellers ikke har oplyst om eller der er sket i mellem tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.

Sidst opdateret Juni 2022

Tillykke med optagelsen på lovforslaget!

Næste skridt er endnu en (forhåbentlig stille) ventetid indtil lovforslaget bliver fremsat i Folketinget, hvor det er nu et krav at man er fortsat “tilknyttet arbejdsmarkedet” på det tidspunkt.

Alle øvrige krav skulle desuden fortsat være opfyldt frem til loven bliver vedtaget af Folketinget. For en april lovforslag, sker det formentlig i midten af juni. For en oktober lovforslag, sker det formentlig i midten af januar.

I mellemtiden skal du fortsat opfylder samtlige krav, inkl. det om vandelskrav/ strafbare forhold, hvor karenstidsgivende bøder, forfaldende gæld til det offentlige, modtagelsen af mere end 6 måneders dagpenge eller modtagelsen af kontanthjælp/ anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik kan få dig fjernet fra lovforslaget igen.

Sidst opdateret Juni 2022