Vores holdning

Vi mener:
* at det danske samfund svækkes af at mange borgere ikke har dansk statsborgerskab og dermed ikke fuldt ud kan deltage i demokratiet.
* at det er fair at ansøgere skal opfylde nogle objektive og forudsigelige krav for at opnå dansk statsborgerskab.
* at der burde være lempeligere krav for unge der er født og/eller opvokset i Danmark, således at de ikke behøver at opfylde de samme krav som de mennesker, der er kommet til Danmark på et senere tidspunkt i deres liv.
* at reglerne og processen for opnåelse af statsborgerskabet ikke må diskriminere mod nogen befolkningsgruppe.

Vi er enige:
* i Institut for Menneskerettighedernes anbefaling, at dansk lovgivning burde ændres, så grupper med en stærk tilknytning til Danmark nemmere kan opnå dansk statsborgerskab.
* i Institutets overordnede anbefaling, “at der nedsættes en lovforberedende indfødsretskommission, der kan foretage en samlet gennemgang af hele den danske indfødsretslovgivning”.

Vi ønsker:
* en retfærdig, overskuelig og forudsigelig lovgivning der i højere grad giver plads til administrative afgørelser – erklæringsadgang – der tager udgangspunkt i objektiv konstaterbare krav.
* en gennemskuelig og ordentlig beskrevet ansøgningsproces.
* en betydelig kortere sagsbehandlingstid i det lovforberedende arbejde i ministeriet.
* en øget retssikkerhed, med mulighed for at ansøgere kan kræve begrundelse og mulighed for at anke eller klage over en afgørelse gennem at oprette et indfødsretsnævn tilsvarende Udlændingenævnet.