Mød Liza (24 år)
Jeg Liza, er 24 år gammel, studerer til dagligt fuldtid på AAU på en hård og lang naturvidenskabelig uddannelse (dog på barsel lige nu). I min fritid arbejder jeg normalt på et bosted – så mange timer, som jeg kan komme til, især i ferierne. Jeg kommer oprindeligt fra Ungarn og bor sammen med min danske kæreste og vores datter på fem måneder. Jeg skal til indfødsretsprøven til juni og derefter søger dansk statsborgerskab og derfor var jeg chokeret over at høre om de nye krav ift. beskæftigelse. Jeg fik fornemmelsen af, at jeg er ikke meget værd i Danmark og er uønsket.
Den fremmedgørelse giver ingen mening. Jeg har boet her i 13 år og taler dansk næsten uden accent. Jeg har permanent opholdstilladelse efter EU-regler på baggrund af mine forældre. Jeg har ALDRIG fået en bøde eller lignende. Jeg har arbejdet her, siden jeg var 15 år nærmest uafbrudt (i min fritid), samtidig med at jeg har været under uddannelse. Jeg har faktisk arbejdet mere, end dem der arbejder 37 timer om ugen. Men nu føler jeg ikke at min fremtid i Danmark er sikkert. De love som politikerne vedtager, bliver ændret som den politiske vind blæser. De skærpede krav til at opnå statsborgerskab vil gøre at studerende, både de der er fødte af udlændinge i Danmark og udenlandske studerende der kommer hertil, ikke ville kunne se sin fremtid her i landet. Manglen på højtuddannet arbejdskraft vil eksplodere og dette vil skade produktiviteten og væksten i Danmark.
Så jeg spørger jer kære læsere -Hvad har jeg gjort forkert siden jeg ikke må få statsborgerskab? Skal man straffes på den måde bare fordi man ikke er blevet født i Danmark? Og kan Danmark tåle den reelt Brain-Drain der vil ske som resultat af de nye regler?
– Liza
Mød Philipp (23 år)
Jeg er på nuværende tidspunkt fuldtidsstuderende, og min uddannelse forventes at afslutte i 2023. Jeg har med vilje reduceret min arbejdsbyrde for bedre at følge med på min uddannelse, og jeg kan i hvert fald ikke arbejde fuldtid ved siden af, hvis jeg skal kunne følge med på studiet samtidigt.
Jeg har søgt statsborgerskab i August 2020, efter at have boet her i landet i 11 år. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg er integreret nok til at være dansker, og mange tror ikke engang på at jeg er udlænding, og/eller at jeg ikke har dansk pas!
Jeg synes personligt at det er uforskammet at ændre lovgivningen, som i tilfældet af det her lovforslag endda har tilbagevirkende kraft. For mig som studerende på SU, var ansøgningsgebyret á 3800 kr. betydelige penge på min begrænset budget som studerende. Et yderligere forhøjning af gebyret vil nok have den konsekvens at flere som mig vil afholde sig fra at søge, og det er måske også meningen.
Jeg er helt sikker på at jeg skal leve resten af mit liv i Danmark, og havde glædet mig rigtigt meget til endelig at blive helt dansk!
– Philipp
Mød Seyar (24 år)
De otte et halvt år jeg har boet i Danmark, har jeg prøvet at bidrage kun med noget positivt, hvilket åbenbart ikke er nok. Selvom jeg ikke plejer at skrive positivt om mig selv, men nu jeg vil gerne dele lidt at min historie med Dem, med det formål som De har skrevet i Deres Facebook-opslag.
Som 14-årig rejste jeg alene fra Afghanistan, og efter 6 måneder ankom jeg i Tyskland, hvor jeg har boet lidt over et år. I 2012 blev jeg familiesammenført til Danmark, og startede i folkeskole. Nemt var det ikke, men i sommer 2014 har jeg afsluttet 9. klasse med karaktergennemsnit på 10,5 med 12 i mundtlig dansk, for at sikre optagelse på gymnasium. At være søvnløs i 2 døgn var blevet normalt for mig.
Efter 9. klasse blev jeg optaget på Gymnasiet, hvilket jeg har afsluttet i 2017 (med 12 i mundtlig dansk A i studentereksamen), og via kvote 1 blev jeg optaget på medicinstudiet i Aarhus med gennemsnitskarakter på 11,8. Nu går jeg på 8. semester (kandidat-lægestuderende), og laver fritidsforskning og -undervisning ved siden af studiet. Ved siden af gymnasiet har jeg arbejdet på en campingplads og som freelance tolk (dansk-persisk/dari).
Som medicinstuderende arbejder jeg nu som sygeplejevikar og operationsassistant ved siden af studiet. Da jeg syntes at det ikke var nok, med 2. dan i karate, er jeg også DBU-fodbolddommer. Nu som 24-årig har jeg midlertidig opholdstilladelse. Jeg opfylder alle kravene for permanent ophold ud over beskæftigelseskravet, hvilket jeg først kan opfylde 3,5 år efter jeg bliver færdiguddannet som læge (hvis jeg indtil da ikke bliver smidt ud af Danmark). Og dansk statsborgerskab kan jeg ikke tænke på med nuværende regler.
Hvis nogen ved hvordan man kan have fuldtidsarbejde ved siden af et fuldtidsstudie som medicin, vil jeg meget gerne høre! Venlig hilsen
– Seyar
Mød Jasmina (19 år)
Da jeg fik permanent opholdstilladelse som 18-årige, var mit næste mål at få det danske statsborgerskab, så jeg endelig kunne føle, at jeg var en del af det demokratiske samfund. Det var og er vigtigt for mig, at være politisk aktiv og være med til at kunne træffe vigtige beslutninger for Danmark. Fordi Danmark, er alt jeg nogensinde har kendt til, da jeg er født og opvokset her – og dermed mit land.
Min drøm er at studere jura, [som er en mindst 3-årig uddannelse og derfor] gør det umuligt for mig, at få dansk statsborgerskab indenfor den nærmeste fremtid. Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor jeg konstant skal mindes om jeg ikke er eller bliver dansk nok. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor uddannelse ikke er en del af beskæftigelseskravet. Uddannelse er mindst lige så vigtigt som et ufaglært arbejde, og man er også fuldtid på sit studie. Jeg føler en blanding af vrede, forvirring og at være misforstået. Vi bliver alle sat i samme bås, og det eneste der skelner mig fra en dansker – er danskerne selv.
– Jasmina
Mød Iqra (23 år)
Mit hjerte er sønderknust!
Det nye beskæftigelseskrav kræver at man skal være i fuldtidsbeskæftigelse i 3,5 år i de sidste 4 år. Det er simpelthen umuligt for en studerende, som mig. Jeg er en 23-årig kvinde født i Danmark, af forældre fra en anden etnisk baggrund, og har ingen form for relation eller kendskab, til det land jeg i forvejen har statsborgerskab i. Jeg er i gang med at tage en bachelor og forventes at være færdig i 2022 og har derfor på ingen måde mulighed for at opfylde dette krav. Jeg opfylder alle andre krav og derfor søgte jeg om statsborgerskab i juni 2020. Men jeg kan nu se at mit ønske ikke kan blive opfyldt indtil jeg er cirka 30 år gammel.
Hvor er fornuften i denne nye lov? Hvordan kan de unge opfylde dette uopnåelige krav?
Dette gør mig så ked af det, men også så skuffet, da denne lov er et bevis på, at jeg altid vil blive fremmedgjort i mit eget land. Jeg er så bekymret og så vred, da jeg virkelig har et brændende ønske om at blive dansk statsborger, men uanset hvad jeg gør, og hvor aktiv jeg er i dette samfund, skal jeg kunne retfærdiggøre og vise min danskhed. Jeg ser statsborgerskab, som samfundets anerkendelse af sine borgere. Men det her er en kæmpe fornærmelse til de mennesker der er en aktiv del af samfundet! Selvfølgelig er jeg integreret i dette samfund, er en aktiv del af det og bidrager til det! Jeg er jo født her! opvokset her! og opfylder alle de tidligere krav! Hvorfor er dette ikke nok?
Dansk er min identitet, dansk er hvad jeg er, og jeg vil gerne Danmark
– Hvorfor vil Danmark ikke mig?
De bedste hilsner
– Iqra
Mød Epti (19 år)
Som værende født og opvokset i et land, der konstant ser ned på minoriteten i et samfund, har- og er ikke altid nemt. Jeg er født og opvokset i det nordligste punkt i Danmark, nemlig Skagen. Min far var maler, og hele familien er velkendt i byen, eftersom at han har bidraget en del til istandsættelse af de fleste hoteller i byen, samt privatejede villaer.
Den lille by hvor ”rigtige” danskere bor, ser min familie og jeg som en del af det lille samfund heroppe. Men vi føler os ikke som en del af samfundet. Se med regler der konstant ændrer sig, mod vores vilje, så har det været ekstremt svært for nogen af os at opnå statsborgerskab, uanset hvor lang tid vi har været her.
Jeg har været ude på det danske arbejdsmarked i 7 år, hvor jeg b.la. har arbejdet inden for is branchen, og medarbejder hos Coop Danmark, begge som deltidsmedarbejder, så jeg blev introduceret for servicebranchen i en alder 13. Nu Jeg er ved at afslutte min HHX-uddannelse i Frederikshavn, hvor jeg efterfølgende flytter til København. Jeg har en drøm om at arbejde indenfor markedsføring, samt strategier inden for en virksomhed, i den private sektor.
Uden statsborgerskab, vil jeg med stor sandsynlighed støde på nogle udfordringer, indenfor min drømmekarriere, eftersom meget handel kan foregå på det internationale marked, herunder lande som USA og England, som jeg ikke er i stand til at komme ind i, grundet mangel på statsborgerskab. Her vælger jeg at trække uretfærdighedskortet, for at styrke min pointe om, hvordan man som regering vil have, at vi skal bidrage til et samfund, som vi aldrig bliver en del af?
– Epti
Beskæftigelseskrav i den nye aftale om indfødsret (april 2021)
Den ny indfødsretsaftale indfører et beskæftigelseskrav, hvilket som udgangspunkt vil gælde for alle ansøgere. Før den nye cirkulæreskrivelse er udgivet ved man ikke helt præcist hvem bliver ramt af det nye krav med sikkerhed.
Ifølge aftalen skal man være i ordinært fuldtidsarbejde i 3,5 år, inden de sidste 4 år frem til fremsættelsen af det pågældende lovforslag om statsborgerskab. Dette medfører at de unge som tager en videregående uddannelse først ville kunne søge når de næsten er fyldt 30 år.