Med andre ord betyder det en tilbagevirkende kraft på 13 måneder. ALLE ansøgninger om indfødsret og anmodninger om genoptagelse indsendt EFTER den 10. april 2020, der ENDNU IKKE har modtaget et optagelsesbrev til oktoberlovforslag 2021, bliver nu vurderet efter de nye regler. Dog gælder reglerne om strafbare forhold, som betinget og ubetinget fængselsdom, for ALLE ansøgninger, uanset ansøgningstidspunktet.

UNDTAGELSER: ansøgninger om statsborgerskab samt anmodninger om genoptagelse af sager modtaget den 10. april 2020 eller senere, som er færdigbehandlet og hvor ansøgeren har modtaget brevet om, at de forventes at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse UDEN forbehold for de nye retningslinjer, behandles fortsat efter de gamle regler.

Nyt krav om 1- 2 års tidsubegrænset opholdstilladelse forud for fremsættelsen af lovforslaget om statsborgerskab. Hidtil har det været nok at have tidsubegrænset opholdstilladelse. Dette er nu udvidet til, at man som udgangspunkt *skal have haft* tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i 2 år. Personer, der er anerkendt som flygtninge og statsløse personer skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år.

OBS: Vi ved endnu ikke, om dette vil være et krav ved indgivelsen af ansøgningen med henblik på det næste lovforslag i kalenderen, eller om der bliver taget hensyn til den forventede sagsbehandlingstid. (Formuleringen er, at dette krav skal være opfyldt “ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget”).

Dette er en væsentlig ændring, som vil ramme mange: blandt andet deltidsbeskæftigede som arbejder under 30 timer om ugen, folk der er under uddannelse efter de er fyldt 25, alle der har modtaget dagpenge længere end 6 måneder indenfor de sidste 4 år forud for fremsættelsen af et lovforslaget om statsborgerskab meddelelse, samt dem, der er arbejdsløse på selve tidspunktet for lovens fremsættelse.

Der er kommet et helt nyt kapitel (7A) i cirkulæreskrivelsen, som omhandler beskæftigelse. Udgangspunkt er, at “ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse”. “Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.”

Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed, gælder som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

Kravene om beskæftigelse gælder ikke for folk der er nået folkepensionsalder, er blevet tildelt førtidspension, eller seniorpension. Det gælder heller ikke for unge over 18 år, der inden de fylder 25 år, søger om dansk statsborgerskab. Men den unge skal være indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, den skal have været under uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen og uddannelsen, som ansøgeren eventuel har fået under opholdet i Danmark, skal være af dansk karakter.

Vi er ved at undersøge, hvorvidt personer på barsels dagpenge vil blive omfattet af beskæftigelseskravet.

Det kapitel, der tidligere omhandlede “Kriminalitet”, hedder nu “Strafbare Forhold”.

En ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, kan fremover ikke blive dansk statsborger. Der er dog mulighed for at søge dispensation (se længere nede).

Karenstiden for ansøgere, der flere gange har begået karenstidsgivende strafbare forhold, forlænges med, hvad der svarer til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde – uanset om der er tale om ligeartet kriminalitet eller ej.
Fartbøder er dog ikke omfattet af denne skærpelse.

Endelig skærpes vandelskravet for personer, der har fået bøder for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri, således at bøder på 3.000 kr. og derover udløser en karensperiode på 6 år.

Karenstiden for bødestraf beregnes fremover fra den dato hvor der træffes afgørelsen om bøden og ikke som i dag, hvor det beregnes allerede fra gerningstidspunktet.

I selve aftalen skrives, at “enhver ansøger har mulighed for at få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det.”

Dog er proceduren for at søge dispensation ikke belyst i Cirkulæreskrivelsen og heller ikke nævnt i de afslagsbreve vi indtil videre har set.

Emnet bliver drøftet på næste udvalgsmøde, hvorefter vi håber at kunne opdatere med nærmere vejledning. Dispensation kan tidligst komme på tale efter udløbet af den karensperiode, som i den tidligere aftale om indfødsret fra 2018.

De følgende bliver nu TILFØJET listen over de typer *forfaldne* gæld der vil forhindre optagelsen på et lovforslag om dansk indfødsret:
(Gæld bliver først *forfalden* når man ikke overholder den gældende betalingsordning, som dermed er “misligholdt”)

* studielån (SU-lån)
* kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover
* bøder til politiet og offerbidrag
* retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager

Dette er en væsentlig ændring, som vil ramme mange: blandt andet deltidsbeskæftigede som arbejder under 30 timer om ugen, folk der er under uddannelse efter de er fyldt 25, alle der har modtaget dagpenge længere end 6 måneder indenfor de sidste 4 år forud for fremsættelsen af et lovforslaget om statsborgerskab meddelelse, samt dem, der er arbejdsløse på selve tidspunktet for lovens fremsættelse.

Der er kommet et helt nyt kapitel (7A) i cirkulæreskrivelsen, som omhandler beskæftigelse. Udgangspunkt er, at “ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse”. “Endvidere er det en betingelse, at ansøgeren er tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.”

Ansættelsesforhold hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed, gælder som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

Kravene om beskæftigelse gælder ikke for folk der er nået folkepensionsalder, er blevet tildelt førtidspension, eller seniorpension. Det gælder heller ikke for unge over 18 år, der inden de fylder 25 år, søger om dansk statsborgerskab. Men den unge skal være indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, den skal have været under uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen og uddannelsen, som ansøgeren eventuel har fået under opholdet i Danmark, skal være af dansk karakter.

Vi er ved at undersøge, hvorvidt personer på barsels dagpenge vil blive omfattet af beskæftigelseskravet.

Det kapitel, der tidligere omhandlede “Kriminalitet”, hedder nu “Strafbare Forhold”.

En ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, kan fremover ikke blive dansk statsborger. Der er dog mulighed for at søge dispensation (se længere nede).

Karenstiden for ansøgere, der flere gange har begået karenstidsgivende strafbare forhold, forlænges med, hvad der svarer til karenstiden for hvert enkelt gentagelsestilfælde – uanset om der er tale om ligeartet kriminalitet eller ej.
Fartbøder er dog ikke omfattet af denne skærpelse.

Endelig skærpes vandelskravet for personer, der har fået bøder for negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri, således at bøder på 3.000 kr. og derover udløser en karensperiode på 6 år.

Karenstiden for bødestraf beregnes fremover fra den dato hvor der træffes afgørelsen om bøden og ikke som i dag, hvor det beregnes allerede fra gerningstidspunktet.

I selve aftalen skrives, at “enhver ansøger har mulighed for at få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere betingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det.”

Dog er proceduren for at søge dispensation ikke belyst i Cirkulæreskrivelsen og heller ikke nævnt i de afslagsbreve vi indtil videre har set.

Emnet bliver drøftet på næste udvalgsmøde, hvorefter vi håber at kunne opdatere med nærmere vejledning. Dispensation kan tidligst komme på tale efter udløbet af den karensperiode, som i den tidligere aftale om indfødsret fra 2018.

De følgende bliver nu TILFØJET listen over de typer *forfaldne* gæld der vil forhindre optagelsen på et lovforslag om dansk indfødsret:
(Gæld bliver først *forfalden* når man ikke overholder den gældende betalingsordning, som dermed er “misligholdt”)

* studielån (SU-lån)
* kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover
* bøder til politiet og offerbidrag
* retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager

Bevis for bestået Indfødsretsprøverne fra juni 2016 til og med juni 2021 opfylder kravet om bevis for bestået Indfødsretsprøven af 2021. Det betyder

1) at der (foreløbigt) ikke er en udløbsdato for juniprøven og man må godt anvende den i ro og mag til at søge om statsborgerskab på et senere tidspunkt. Dog vides det ikke om det bliver lavet om på et senere tidspunkt.
2) at bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013 IKKE LÆNGERE opfylder kravet om bestået indfødsretsprøven