Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab er ikke nemme at forstå, derfor har vi samlet nogle generelle spørgsmål som vi tit bliver spurgt om, og som vi håber kan hjælpe dig i din rejse til dansk statsborgerskab. For mere specifik information om de nye regler (fra juni 2021) om dansk indfødsret, læs her.
Der er forskellige regler afhængigt af for eksempel dit nuværende statsborgerskab eller dit fødselssted. De fleste af vores FAQ her på siden er rettet mod udenlandske statsborgere. Hvis du er nordisk statsborger, tidligere dansk statsborger, eller Dansksindet sydslesviger så er der særlig regler for jer. Du kan læse mere om dem på UIMs hjemmeside.
Hvis du ikke kan finde dit spørgsmål her, kan du blive medlem af Facebook gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet hvor tusindvis af mennesker deler deres viden. Når du anmoder om medlemskab, husk venligst at svare og acceptere gruppens regler, for at din anmodning kan godkendes af Admin-teamet, tak.
Processen (4)
Inden du kan søge om statsborgerskab skal du som udgangspunkt have bestået Indfødsretsprøven og kunne dokumentere dine danskkundskaber.
Derudover skal du opfylde flere betingelser, inkl. at have permanent ophold. Efterfølgende kan du gå i gang med selve ansøgningen.
Processen er overordnet opdelt i tre faser:
- Indgivelse af din ansøgning via det digitale ansøgningsskema.
- Fremsættelse af et lovforslag med dit navn. Det sker to gange om året i Folketinget. I april og i oktober måned.
- Efter loven er vedtaget i Folketinget skal de fleste deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen.
1
0
Den 22. august 2022 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) at den gennemsnitlige dansk statsborgerskab sagsbehandlingstid for ansøgninger er 22 måneder. Den forlængede sagsbehandlingstid skyldes udlån af medarbejdere til andre opgaver i forbindelse med modtagelsen af ukrainske fordrevne. I en opdatering i januar 2023 var sagsbehandlingstiden stadig 22 måneder.
Sagsbehandlingstid dækker kun tiden fra datoen for modtagelse af ansøgningen til datoen hvor der træffes afgørelse om du kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Du kan følge UIMs opdatering af gennemsnitlige sagsbehandlingstid på deres hjemmeside.
Optagelsen på et lovforslag sker alt mellem 2 til 8 måneder forud for at det pågældende lovforslags fremsættelse i Folketinget. Her bliver lovforslaget behandlet 3 gange før det bliver vedtaget – denne proces tager +/- 2 måneder.
Herefter skal du deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes tidligst 1 til 4 måneder efter loven er trådt i kraft. Det betyder at ceremonierne efter et oktober lovforslag afholdes i tidsrummet februar til maj, mens ceremonierne efter et april lovforslag afholdes i tidsrummet august og oktober.
Til grundlovsceremonien vil du få et Statsborgerretsbevis, og du er endelig blevet dansk statsborger. Din status i forhold til Statsborgerret vil blive ændret i Folkeregisteret (CPR systemet). Ministeriet tilstræber at gennemføre den ændring indenfor 10 arbejdsdage. Efter din status er ændret, kan du bestille et dansk pas gennem borgerservice i hvilken som helst kommune. Det behøver ikke være din bopælskommune.
Hele processen, fra ansøgning om dansk statsborgerskab, til ændringen af statsborgerret i Folkeregisteret samt bestilling og modtagelse af dansk pas fra kommunen, kan tage mindst 20 men ofte 30 + måneder.
1
0
Du vil modtage et brev som fortæller at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet oplyser hvilket lovforslag (april eller oktober) du kommer på.
Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Herefter vil du modtage et brev fra UIM om tilladelse til at deltage i en grundlovsceremoni.
Brevet fra UIM indeholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal oplyse alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, som du ikke tidligere har oplyst eller som er sket i tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.
Du er ligeledes forpligtet til at oplyse om forhold der eventuelt kunne ende med en sigtelse. Hvis du opnår dansk statsborgerskab og senere bliver sigtet for forhold der er fundet sted før din ansøgning og som du ikke har oplyst om, risikerer du at få frakendt dit danske statsborgerskab for at have givet ukorrekte oplysninger til en dansk myndighed.
1
0
Ansøgningen om dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning om dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har dansk statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.
Et af de sidste trin i processen er at du får et Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbevis og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos borgerservice.
0
1