Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab er ikke nemme at forstå, derfor har vi samlet nogle generelle spørgsmål som vi tit bliver spurgt om, og som vi håber kan hjælpe dig i din rejse til dansk statsborgerskab. For mere specifik information om de nye regler (fra juni 2021) om dansk indfødsret, læs her.
Der er forskellige regler afhængigt af for eksempel dit nuværende statsborgerskab eller dit fødselssted. De fleste af vores FAQ her på siden er rettet mod udenlandske statsborgere. Hvis du er nordisk statsborger, tidligere dansk statsborger, eller Dansksindet sydslesviger så er der særlig regler for jer. Du kan læse mere om dem på UIMs hjemmeside.
Hvis du ikke kan finde dit spørgsmål her, kan du blive medlem af Facebook gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet hvor tusindvis af mennesker deler deres viden. Når du anmoder om medlemskab, husk venligst at svare og acceptere gruppens regler, for at din anmodning kan godkendes af Admin-teamet, tak.
Deltagelse i Grundlovsceremonien (3)
Den skal sendes til UIM / Indfødsretskontoret. Det er nemmest at sende det ved at svare/besvare den digital post du har fået det tilsendt.
Hvis du oplever problemer med at sende den ved eBoks, anbefales det at du prøve igen fra Digital Post på Borger.dk.
Som udgangspunkt er det alle du ellers ikke har oplyst om i din ansøgning, både dem der er sket siden du indgav din ansøgning, og de som du for nyligt har fundet ud du alligevel skal oplyse, selvom de eks. ikke er karenstidsgivende bøder.
Hvis du modtager en bøde – lige meget størrelsen – skal du sørge for at få den betalt og sende dokumentation sendt til UIM/Indfødsretskontoret hurtigst muligt, og før du deltager i en grundlovsceremoni. Vær opmærksom på at en ubetalt bøde betragtes som en sigtelse, som udelukker fra optagelsen på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.
Hvis du vælger at deltage i ceremonien før du har betalt bøden, risikerer du at blive frataget dit danske statsborgerskab på et senere tidspunkt, og i værste fald kan du blive beskyldt for at opnå statsborgerskab ved svig, ved ikke at have informeret myndighederne om bøden. Det kan betyde udelukkelse fra at opnå dansk statsborgerskab på livstid.
Det er hvad følgende går ud på:
“Derudover fortager ministeriet to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om de personer, der var optaget på loven, i forbindelse med ansøgningen har fortiet oplysninger om strafbare forhold, og om de eventuelt uretmæssigt har opnået dansk statsborgerskab. Hvis dette er tilfældet, vil personen i visse tilfælde kunne få frakendt sit danske statsborgerskab.”
Kilde: Udlændinge- og Integrationsminesteriet