Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab er ikke nemme at forstå, derfor har vi samlet nogle generelle spørgsmål som vi tit bliver spurgt om, og som vi håber kan hjælpe dig i din rejse til dansk statsborgerskab. For mere specifik information om de nye regler (fra juni 2021) om dansk indfødsret, læs her.
Der er forskellige regler afhængigt af for eksempel dit nuværende statsborgerskab eller dit fødselssted. De fleste af vores FAQ her på siden er rettet mod udenlandske statsborgere. Hvis du er nordisk statsborger, tidligere dansk statsborger, eller Dansksindet sydslesviger så er der særlig regler for jer. Du kan læse mere om dem på UIMs hjemmeside.
Hvis du ikke kan finde dit spørgsmål her, kan du blive medlem af Facebook gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet hvor tusindvis af mennesker deler deres viden. Når du anmoder om medlemskab, husk venligst at svare og acceptere gruppens regler, for at din anmodning kan godkendes af Admin-teamet, tak.
Når ansøgningen er sendt (1)
Hvis barnet er født i Danmark og/eller har fået opholdstilladelse efter du har indsendt din ansøgning, har du muligheden for at tilføje barnet ved at udfylde og indsende denne blanket – det skal ske før du deltager i en grundlovsceremoni.
Det kræver blandt andet at barnet bor i Danmark, har en gyldig opholdstilladelse og at du har fuld eller delt forældremyndighed over barnet. Læs mere om Børn som Bipersoner her.
Hvis barnets anden forælder har del i forældremyndigheden, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet får dansk statsborgerskab.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet også skrive under i blanketten.
Deltagelse i Grundlovsceremonien (1)
Du må ikke deltage i en grundlovsceremoni før lovforslaget er vedtaget og træder i kraft (for eksempel 1. januar 2024 for oktober 2023 lovforslaget).
Som udgangspunkt skal kommunerne tilbyde mindst én ceremoni fra én måned indtil 4 måneder efter loven træder i kraft (for eksempel mellem den 1. februar og den 1. maj for oktober 23 lovforslaget).
Står du i en særlig situation med børn som bipersoner, der fylder 18 før den planlagte ceremoni, så kontakt din kommune og bed om hjælp med en ekstraordinær ceremoni. Mange kommuner er ikke bekendt med, at de kan afholde en ekstraordinær ceremoni, men det må de godt.
Du har deltaget i en grundlovsceremoni (2)
Ja! Børn født efter du har opnået dansk statsborgerskab er automatisk danske statsborgere, uanset hvor de bor. Du kan læse mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab her.
Hvis du allerede har deltaget i en grundlovsceremoni uden at barnet er blevet tilføjet i din ansøgning, opnår barnet desværre ikke dansk statsborgerskab sammen med dig. Barnet skal ansøge om statsborgerskab selvstændigt som hovedperson ved det fyldte 18 år.