Statsborgerskab – FAQ

Inden du kan søge om statsborgerskab skal du som udgangspunkt have bestået Indfødsretsprøven og kunne dokumentere dine danskkundskaber.

Derudover skal du opfylde flere betingelser, inkl. at have permanent ophold. Efterfølgende kan du gå i gang med selve ansøgningen.

Processen er overordnet opdelt i tre faser:

1. Indgivelse af din ansøgning via det digitale ansøgningsskema.
2. Fremsættelse af et lovforslag med dit navn. Det sker to gange om året i Folketinget. I april og i oktober måned.
3. Efter loven er vedtaget i Folketinget skal de fleste deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen.

Den 22. august 2022 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) at den gennemsnitlige dansk statsborgerskab sagsbehandlingstid for ansøgninger er 22 måneder. Den forlængede sagsbehandlingstid skyldes udlån af medarbejdere til andre opgaver i forbindelse med modtagelsen af ukrainske fordrevne. I en opdatering i januar 2023 var sagsbehandlingstiden stadig 22 måneder.

Sagsbehandlingstid dækker kun tiden fra datoen for modtagelse af ansøgningen til datoen hvor der træffes afgørelse om du kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Du kan følge UIMs opdatering af gennemsnitlige sagsbehandlingstid på deres hjemmeside.

Optagelsen på et lovforslag sker alt mellem 2 til 8 måneder forud for at det pågældende lovforslags fremsættelse i Folketinget. Her bliver lovforslaget behandlet 3 gange før det bliver vedtaget – denne proces tager +/- 2 måneder.

Herefter skal du deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes tidligst 1 til 4 måneder efter loven er trådt i kraft. Det betyder at ceremonierne efter et oktober lovforslag afholdes i tidsrummet februar til maj, mens ceremonierne efter et april lovforslag afholdes i tidsrummet august og oktober.

Til grundlovsceremonien vil du få et Statsborgerretsbevis, og du er endelig blevet dansk statsborger. Din status i forhold til Statsborgerret vil blive ændret i Folkeregisteret (CPR systemet). Ministeriet tilstræber at gennemføre den ændring indenfor 10 arbejdsdage. Efter din status er ændret, kan du bestille et dansk pas gennem borgerservice i hvilken som helst kommune. Det behøver ikke være din bopælskommune.
Hele processen, fra ansøgning om dansk statsborgerskab, til ændringen af statsborgerret i Folkeregisteret samt bestilling og modtagelse af dansk pas fra kommunen, kan tage mindst 20 men ofte 30 + måneder.

Du vil modtage et brev som fortæller at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet oplyser hvilket lovforslag (april eller oktober) du kommer på.

Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Herefter vil du modtage et brev fra UIM om tilladelse til at deltage i en grundlovsceremoni.

Brevet fra UIM indeholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal oplyse alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, som du ikke tidligere har oplyst eller som er sket i tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.

Du er ligeledes forpligtet til at oplyse om forhold der eventuelt kunne ende med en sigtelse. Hvis du opnår dansk statsborgerskab og senere bliver sigtet for forhold der er fundet sted før din ansøgning og som du ikke har oplyst om, risikerer du at få frakendt dit danske statsborgerskab for at have givet ukorrekte oplysninger til en dansk myndighed.

Ansøgningen om dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning om dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har dansk statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.

Et af de sidste trin i processen er at du får et Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbevis og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos borgerservice.

Du skal opfylde ALLE de følgende betingelse. Dvs. hver betingelse på den nedenstående liste skal være opfyldt:

• Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
• Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
• Ophold
• Strafbare forhold
• Gæld til det offentlige
• Selvforsørgelse
• Beskæftigelse
• Danskkundskaber
• Indfødsretsprøven af 2021
• Deltagelse i en kommunal grundlovsceremoni

Hvis du trykker på en betingelse på listen, kan du læse mere om den på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.

Ja. Én betingelse for at få dansk statsborgerskab er at du har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Desuden skal du have haft retten til tidsubegrænset ophold/ permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 2 år* ved udgangen af den måned hvor det lovforslag du formentlig kommer på, bliver vedtaget i Folketinget.
Ved behandlingen af ansøgningen tages der altid udgangspunkt i det næstkommende lovforslag fra det tidspunkt. Sager bliver IKKE lagt i bero til et senere lovforslag. På grund af ændret sagsbehandlingspraksis, at nogle sager bliver behandlet hurtigt på en fasttrack ordning, er det svært at vide hvornår din sag bliver behandlet..

*Hvis du har haft status som flygtning, statsløs, eller har humanitært ophold, er der kravet om, at du har haft permanent opholdstilladelse i mindst 1 år fremfor 2.
Hvis du ikke har haft permanent opholdstilladelse i den krævede periode, vil du ikke kunne blive optaget på det pågældende lovforslag og får dermed et afslag på din ansøgning.

Ja. Hvis du ofte eller i længere perioder har rejst til udlandet (inklusiv EU lande) mens du har haft ophold i Danmark, kan det blive betragtet som “opholdsafbrydelse”.

Når du udfylder din ansøgning til dansk statsborgerskab, bliver du bedt om at oplyse om alle relevante rejser i de sidste 12 år. Ikke alle udlandsophold er relevante.

Kun dem hvor du:

• har været i udlandet i mere end 4 uger i træk (28 dage)
• har været i udlandet i sammenlagt mere end 6 uger (42 dage) indenfor det pågældende år *
• har rejst 10 eller flere gange i over et døgn til udlandet, inden for det pågældende år*
• i forbindelse med dit arbejde har været over et døgn i udlandet mere end 5 gange indenfor en enkelt måned *

*For de sidste 3 kategorier, er det alle rejser i de pågældende år der betragtes som relevante for beregningen af den overordnede opholdsafbrydelse, hvor det i alt er tilladt at have 12 måneders (365 dage) udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser.

Du kan læse nærmere om hvilke udlandsophold betragtes som opholdsafbrydelse i dette faktaark.

Hvis du har mere end 365 dages udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser, gælder der yderligere betingelser. Du kan læse mere om dette i § 9 i Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Når du oplyser udlandsophold i din ansøgning, er det vigtigt at oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i dit pas, især hvis du tidligere, f.eks. i forbindelse med ansøgningen om forlængelse af din midlertidig opholdstilladelse eller permanente opholdstilladelse, har afleveret kopier af alle sider af dit pas.

Har du ophold i Danmark efter EU-reglerne skal du kunne dokumentere at du har opnået retten til tidsubegrænset ophold. Et tidligere udstedt EU-registreringsbevis er ikke accepteret som dokumentation og det kan derfor være nødvendigt at søge et EU/EØS “bevis for retten til tidsubegrænset ophold” gennem SIRI (nyidanmark.dk).
I forhold til reglen om at have haft permanent ophold i mindst 2 år, beregnes de 2 år fra den dato hvor du har opnået retten til tidsubegrænset ophold i forhold til gældende EU regler.

Overblik over ændringer – af Udlændinge- og Integrationsministeriet 2022-23

Link til overblik på folketingets hjemmeside

For udlændinge i Danmark skal ansøgningen som udgangspunkt ske digitalt på https://statsborgerskab.nyidanmark.dk/login

Du kan læse mere om indgivelse af ansøgning på UIMs hjemmeside.

Spørgsmål af teknisk karakter vedrørende det digitale ansøgningsskema skal rettes til Indfødsretskontoret enten telefonisk til 7080 2450 eller pr. mail til indfoedsret@uim.dk – oplys dit telefonnummer, så ringer de tilbage (ofte fra et ukendt nummer).

Der er et krav, at man har haft tidsubegrænset ophold/permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 1-2 år afhængigt af din opholdsstatus. Dette krav skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det lovforslag om indfødsrets meddelelse som du eventuelt kommer på forventes at blive vedtaget i Folketinget.

Normalt kan du IKKE indsende din ansøgning lige efter du har fået permanent ophold.
For at undgå at få et afslag for at have ansøgt for tidligt, er det bedst at vente med at indgive din ansøgning, indtil der er åbnet for optagelsen på dette lovforslag, der passer til din situation ( hvor du opfylder samtlige betingelser efter gældende regler.)

Du skal derfor undersøge hvilket lovforslag kunne være mest relevant for din situation. Sagsbehandlingstiden kan ændre sig under behandlingen af din ansøgning. Og der kan komme tiltag, hvor nogle sager bliver behandlet hurtigere end andre – udenfor kronologisk rækkefølge i forhold til datoen for ansøgning.

UIM har lavet en vejledning til skemaet som du kan finde på deres hjemmeside.

Hvis barnet er født i Danmark og/eller har fået opholdstilladelse efter du har indsendt din ansøgning, har du muligheden for at tilføje barnet ved at udfylde og indsende denne blanket – det skal ske før du deltager i en grundlovsceremoni.

Det kræver blandt andet at barnet bor i Danmark, har en gyldig opholdstilladelse og at du har fuld eller delt forældremyndighed over barnet. Læs mere om Børn som Bipersoner her.

Hvis barnets anden forælder har del i forældremyndigheden, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet får dansk statsborgerskab.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet også skrive under i blanketten.

Ja! Børn født efter du har opnået dansk statsborgerskab er automatisk danske statsborgere, uanset hvor de bor. Du kan læse mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab her.

Hvis du allerede har deltaget i en grundlovsceremoni uden at barnet er blevet tilføjet i din ansøgning, opnår barnet desværre ikke dansk statsborgerskab sammen med dig. Barnet skal ansøge om statsborgerskab selvstændigt som hovedperson ved det fyldte 18 år.

Du kan som udgangspunkt kun deltage i grundlovsceremonien afholdt af den kommune hvor du bor. Derfor skal du holde dig orienteret på din kommunes hjemmeside. Nogle kommuner sender et brev til borger som er optaget på loven, men ikke alle gøre det.

Her er en liste med alle kommuner og datoerne for grundlovsceremonier i efterår 2024: Grundlovsceremonier efterår 2024. Tusind tak til medlemmet i Facebook-gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet som ajourfører listen!

Du må ikke deltage i en grundlovsceremoni før lovforslaget er vedtaget og træder i kraft (for eksempel 1. januar 2024 for oktober 2023 lovforslaget).
Som udgangspunkt skal kommunerne tilbyde mindst én ceremoni fra én måned indtil 4 måneder efter loven træder i kraft (for eksempel mellem den 1. februar og den 1. maj for oktober 23 lovforslaget).

Står du i en særlig situation med børn som bipersoner, der fylder 18 før den planlagte ceremoni, så kontakt din kommune og bed om hjælp med en ekstraordinær ceremoni. Mange kommuner er ikke bekendt med, at de kan afholde en ekstraordinær ceremoni, men det må de godt.

Den skulle være hos UIM seneste 10 hverdage før du deltager i grundlovsceremonien, men du godt må sende den nu, selvom der går flere måneder før din kommune afholder ceremonien. Den må bare ikke være mere end 1 år gammelt når du deltager i ceremonien.

Du skal bare være opmærksom på, at du har oplysningspligt. Det vil sige, hvis du oplever ændringer efter indsendelsen – eks. en fartbøde eller anden kriminalitet/ sigtelser, eller ændre din bopæl (fraflytte Danmark) – skal du straks oplyse om det til UIM. Deltagelsen i en Grundlovsceremoni uden at have informeret om den slags kan betyde bøde til betinget fængselsstraf samt frakendelsen af statsborgerskab for “svig”.

Dokumentet kan udfyldes og underskrives i programmer som Adobe Acrobat eller andre PDF læser, og derefter uploades som pdf fil. Den kan også printes ud, udfyldes i hånden og enten scannes ind eller tages billeder af gode kvalitet – så længe det kan læses. Nok bedst at gemme billederne som PDF.

Den skal sendes til UIM / Indfødsretskontoret. Det er nemmest at sende det ved at svare/besvare den digital post du har fået det tilsendt.

Hvis du oplever problemer med at sende den ved eBoks, anbefales det at du prøve igen fra Digital Post på Borger.dk.

Som udgangspunkt er det alle du ellers ikke har oplyst om i din ansøgning, både dem der er sket siden du indgav din ansøgning, og de som du for nyligt har fundet ud du alligevel skal oplyse, selvom de eks. ikke er karenstidsgivende bøder.

Hvis du modtager en bøde – lige meget størrelsen – skal du sørge for at få den betalt og sende dokumentation sendt til UIM/Indfødsretskontoret hurtigst muligt, og før du deltager i en grundlovsceremoni. Vær opmærksom på at en ubetalt bøde betragtes som en sigtelse, som udelukker fra optagelsen på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Hvis du vælger at deltage i ceremonien før du har betalt bøden, risikerer du at blive frataget dit danske statsborgerskab på et senere tidspunkt, og i værste fald kan du blive beskyldt for at opnå statsborgerskab ved svig, ved ikke at have informeret myndighederne om bøden. Det kan betyde udelukkelse fra at opnå dansk statsborgerskab på livstid.

Det er hvad følgende går ud på:

“Derudover fortager ministeriet to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om de personer, der var optaget på loven, i forbindelse med ansøgningen har fortiet oplysninger om strafbare forhold, og om de eventuelt uretmæssigt har opnået dansk statsborgerskab. Hvis dette er tilfældet, vil personen i visse tilfælde kunne få frakendt sit danske statsborgerskab.”

Kilde: Udlændinge- og Integrationsminesteriet