Ja. Én betingelse for at få dansk statsborgerskab er at du har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Desuden skal du have haft retten til tidsubegrænset ophold/ permanent opholdstilladelse i Danmark i mindst 2 år* ved udgangen af den måned hvor det lovforslag du formentlig kommer på, bliver vedtaget i Folketinget.
Ved behandlingen af ansøgningen tages der altid udgangspunkt i det næstkommende lovforslag fra det tidspunkt. Sager bliver IKKE lagt i bero til et senere lovforslag. På grund af ændret sagsbehandlingspraksis, at nogle sager bliver behandlet hurtigt på en fasttrack ordning, er det svært at vide hvornår din sag bliver behandlet..
*Hvis du har haft status som flygtning, statsløs, eller har humanitært ophold, er der kravet om, at du har haft permanent opholdstilladelse i mindst 1 år fremfor 2.
Hvis du ikke har haft permanent opholdstilladelse i den krævede periode, vil du ikke kunne blive optaget på det pågældende lovforslag og får dermed et afslag på din ansøgning.