Indfødsretskontorets Fasttrack-ordning

Fair Statsborgerskab har længe arbejdet på at få afklaring på indfødsretskontorets Fasttrack ordning.

Indtil videre har det resulteret i:

  • Et åbent brev til Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek med underskrifter fra adskillige ansøgere – Juli 2023. Det kan findes her.

  • Et svar fra ministeren hvor vores spørgsmål bliver besvaret til dels – September 2023. Det kan findes her.

  • Et indlæg med vores tanker om ordningen, til de mange ansøgere som er ramt af denne ordning – September 2023. Det kan findes her.

Ud over arbejdet fra Fair Statsborgerskabs side, har andre politikere også spurgt ind til denne ordning uden større held:

  • Peder Hvelplund (EL) spørger ind til ordningen – Marts 2023. Det kan findes her.

  • Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) spørger ind til ordningen – November 2023. Linket kan findes her.

Fasttrack – Vejen frem på overhalingsbanen eller endnu et tiltag, der overhaler god forvaltningsskik indenom?

Åbent brev til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek

Fair Statsborgerskab! logo, med Dannebrog som det første T i statsborgerskab

Foreningen har i løbet af juli måned indsamlet underskrifter til et åbent brev til ministeren, hvor vi kritiserer de mangelfulde oplysninger og de vidt spredte afgørelser. Brevet er offentligt tilgængeligt her.

Vi sendte brevet med 343 underskrifter af sted til ministeren den 21. juli, hvor vi supplerede med vores kritik af de seneste afslag for unge mennesker, der har indgivet deres ansøgninger i de sidste måneder af 2022, altså for mindre end et år siden. Ansøgningerne er indgivet på et tidspunkt, hvor den forventede sagsbehandlingstid på ministeriets hjemmeside var angivet til 22 måneder. Nu får de afslag, fordi de ikke opfylder kravet om at have haft permanent opholdstilladelse i 2 år med udgangen af december måned 2023, hvor det næstkommende lovforslag forventes vedtaget.

Set i lyset af, at dette lovforslag “lukker” om kun en måneds tid, og at disse ansøgere ville opfylde kravet til det følgende lovforslag om indfødsrets meddelelse til april 2024, stiller vi os endnu mere uforstående overfor det faktum, at disse sager nu er blevet behandlet, på trods af lovningen om en – som udgangspunkt – fortsat kronologisk behandling af sagerne. 

Vi fulgte op med en henvendelse til Folketingets indfødsretsudvalg den 31. juli, på det tidspunkt havde 351 borgere sat deres underskrift.. Denne henvendelse er nu offentliggjort på Folketingets hjemmeside som udvalgsbilag og kan findes her. Den indeholder både brevet og uddybende oplysninger. Vi regner med, at et udvalgsmedlem stiller et opfølgende spørgsmål til vores henvendelse, som vil tvinge ministeren til stillingtagen. Desværre bliver den slags henvendelser ellers for det meste ignoreret. Den almindelige svarefrist for den slags udvalgsspørgsmål er normalt 4 uger. Vi lover at følge op, når der foreligger et svar. 

Christinasborg Slot, set fra ridebanen
Christiansborg Slot, foto af Drew Fremlev Fisher

En dårlig, og en god nyhed

Vigtig nyhed, som her til aften er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Den indeholder en meget dårlig, og en god nyhed.

den ene side planlægger regeringen at indføre et fornyet gebyr ved anden genansøgning, men på den anden side ønsker de at sænke gebyret for unge født eller opvokset i Danmark.

Det sker dog ikke med det samme.

En indførelse af gebyr for flere genansøgninger vil kræve en lovændring. Regeringen forventer, at en sådan lovændring kan fremsættes i næste samling. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad gebyret skal være ved gentagne ansøgninger om statsborgerskab, ligesom der ikke er taget stilling til, hvor meget gebyret skal sænkes for unge født eller opvokset i Danmark.

Ændring af sagsbehandlingspraksis på Indfødsretskontoret

Vi har for få dage siden lavet en opdatering omkring Indfødsretskontorets initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I dag viser det sig, at der allerede er gang i en form for fast-track-behandling af nogle sager. Vær opmærksom på, at det betyder, at du så ikke længere kan regne med at kunne indgive en ansøgning, før du opfylder alle krav!

I vores Facebook-gruppe læste vi et opslag om en færdigbehandlet sag, hvor vedkommende først havde søgt i juni 2021. En af vores bestyrelsesmedlemmer ringede til indfødsretskontoret og fik at vide, at de havde “indført en procedure for screening” hvor de udpeger nogle sager der “umiddelbart ser ud til at opfylde kriterierne“. Der kunne selvfølgelig altid dukke noget op under den videre behandling af sagen, men de håber på at kunne behandle nogle sager hurtigere.

Vi ved at mange har søgt før de opfyldte alle krav på punkt og prikke, og mange har spekuleret med en sagsbehandlingstid på over et  år, f.x. med henblik på at opfylde kravet om at skulle have haft PO i 1 eller 2 år, eller med henblik på udløb af en karenstid for en fartbøde.
Vi fik at vide, at når de så går i gang med behandling af en sag, så vil den også blive afsluttet helt, og hvis man ikke opfylder et krav, får man afslag.

Medarbejderen vi talte med vidste ikke om og hvornår de vil skrive en opdatering om den nye praksis på deres hjemmesiden, og heller ikke, hvornår de vil opdatere det nye afsnit om de aktuelle sagsbehandlingstider.
Den nye fast-track-ordning, som på nuværende tidspunkt ikke er helt gennemskueligt, betyder, at de fremover ikke ville kunne sige nøjagtigt, hvilke sager de er i gang med at behandle.

Vores anbefaling her og nu, før vi kender flere detaljer, er helt klart: vent liiiige et øjeblik med at søge, hvis ikke du opfylder alle krav.

Vi holder jer selvfølgelig opdateret, når vi ved mere.

Opdatering fra den 20. februar

Indfødsretskontoret har den 20. februar skrevet om den nye fast-track ordning for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til omkring 15 måneder før udgangen af året. Læs deres opslag og lad vær med at ringe til kontoret om hvordan det her påvirker din sag, fordi det er ikke noget de kan sige til dig.

UIM og indfødsretskontoret planlægger initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden

I den seneste orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab kan vi læse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ser med stor bekymring på den stigende statsborgerskab sagsbehandlingstid og det stigende antal verserende sager.
De har derfor iværksat eller vil iværksætte en række tiltag, som kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det vi i foreningen hæfter os særligt ved, er et afsnit, der beskriver en fasttrackordning:
Ministeriet har endvidere identificeret en gruppe af sager, der kan behandles i ensærlig fasttrack-ordning, dvs. uafhængigt af tidspunktet for indgivelse af den konkrete ansøgning.

Vi imødeser at læse flere detaljer om denne ordning, da den ville have indflydelse på, hvornår man kan indgive sin ansøgning, hvis man har nogle krav, der skal være opfyldt ved fremsættelsen eller vedtagelsen af ens pågældende lovforslag.
Det kan være beskæftigelseskravet (3,5 ud af de seneste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag), eller opholdskravet, udløb af karenstider eller kravet om 1 eller 2 års permanent opholdstilladelse (som skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget).

Der vil dog fortsat være behov for en stor portion tålmodighed. Ministeriet skriver:
Der er forskel på, hvornår de enkelte tiltag kan implementeres, og hvornår de for-ventes at få effekt på sagsbehandlingstiderne, men det er forventningen, at iværksættelsen af tiltagene vil medvirke til at øge sagsproduktionen i 2023 markant, hvilket vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden til ca. 15 måneder ved udgangen af 2023 og til 12 måneder i 2024.

Læs nærmere detaljer om de planlagte tiltag for at nedbringe statsborgerskab sagsbehandlingstid i det sidste afsnit i dette dokument.


Fair Statsborgerskab! skal snart indkalde til vores årlig Generalforsamling. Hvis du endnu ikke er medlem af foreningen, har du stadig mulighed for at melde dig ind, og dermed mulighed for at deltage i Generalforsamlingen. Bliv medlem her.

Fair Statsborgerskab logo

Indfødsretsudvalget stemmer efter personlig overbevisning

En tidligere chef for Indfødsretskontoret støtter åbent Felicia Mussagy Kristiansen i sin kamp om dansk statsborgerskab.

Felicia (som er medlem i Fair Statsborgerskab!) har berettet i Politiken om afvisningen pga. af seks måneders praktik på den danske ambassade i Lissabon: “For mange udlandsophold.” Forrykt og oprørende!

Det mener også Dorit Hørlyck, som har været chef for Indfødsretskontoret i syv år. Hun har læst Felicias historie og angriber nu politikere i Indfødretsudvalget for deres “nej” efter at være med til utællige møder:

“Hvorfra jeg ofte er gået dybt berørt over de afgørelser, der er blevet truffet – vilkårligt og uden sund fornuft – med store menneskelige konsekvenser til følge – præcis som i den aktuelle sag om Felicia.” Medlemmerne stemmer ifølge Hørlyck “alene (…) ja eller nej efter personlig politisk overbevisning.”

Dorit Hørlyck i Politiken, 23.7.

Mere klart kan det ikke siges. I Fair Statsborgerskab! deler vi til 100 procent analysen og kræver en genoptagelse og af Felicia Mussagy Kristiansens sag. Den må ende med en positiv afgørelse.

9 sider svar fra Indfødsretskontoret

Vi har i dag endeligt modtaget svar på to henvendelser til Indfødsretskontoret. Vi har endnu ikke haft tid til at gennemgå svaret i detaljer, men vi vil gerne i første omgang offentliggøre det i den form det er modtaget, for at hjælpe ansøgere og andre rådgivere. Vi vil i den kommende tid strukturere vejledningen, så det bliver mere overskueligt.


Tak for dine mails af 10. maj 2021 og 24. maj 2021 med spørgsmål til den nye cirkulæreskrivelse.

Som I ved, blev beskæftigelseskravet og ikrafttrædelsestidspunktet for dette krav justeret af aftalekredsen den 11. juni 2021, og der blev på den baggrund udstedt en ny cirkulæreskrivelse.

Nedenstående besvarelse tager derfor udgangspunkt i de retningslinjer, som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Svar på spørgsmål i henvendelsen af 10. maj 2021

1. Beskæftigelseskrav – Unge (§ 23 A, stk. 4.)

Undtagelsesbestemmelsen, som fremgik af § 23 A, stk. 4, i cirkulæreskrivelsen af 6. maj 2021, om unge under 25 år, er med det nye cirkulære af 17. juni 2021 ændret til en dispensationsadgang.

Ændringen indebærer, at ministeriet vil forelægge sager, hvor ansøger har søgt om dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, hvis ansøger er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og hvor ansøger opfylder de øvrige betingelser. Denne bestemmelse omfatter også unge, der er født og opvokset i Danmark.

På baggrund af den nye forelæggelsesadgang vejleder ministeriet på hjemmesiden og i ansøgningsløsningen (når den tekniske del er på plads) om, at den unge sammen med ansøgningen indsender en motiveret ansøgning om dispensation og evt. dokumentation, som understøtter ansøgningen. Dokumentation kan f.eks. være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende.

2. Arbejde under uddannelse

Det fremgår af § 23 A, stk. 3, nr. 5, at ansættelsesforhold, hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed, indgår ved beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.

(REDIGERET d. 14. November 2021)

Tidligere har vi skrevet her “at praktikforløb for studerende på sosu- hjælperuddannelsen eller sosu-assistentuddannelsen i kommunalt regi ikke kan medregnes som beskæftigelse.”

Ministeriet nu oplyser, at deres tidligere svar var en fejl. Det er ikke et krav om at den “virksomhed” man har en uddannelseskontrakt med er privat, og dermed KAN praktik i forbindelse med SOSU uddannelse tælles med som ordinært arbejde/ beskæftigelse, dog KUN i forbindelse med HOVEDFORLØBET og ikke den praktik der finder sted under Grundforløbet, på trods af at der også forligger en uddannelseskontrakt i forbindelse med den del.

3. Indfødsretsprøven

Det fremgår af § 24, stk. 3, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.

Det fremgår af § 33, stk. 7, at ansøgere, der har bestået Indfødsretsprøven af 2015 aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.

Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil ikke blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021. Indsendes denne prøve som dokumentation, vil det medføre et afslag på optagelse på en lov om indfødsrets meddelelse.

Ændringen i cirkulæret om, at de ældre prøver ikke længere anses for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, skal bl.a. ses i lyset af, at indfødsretsprøven er blevet ændret flere gange gennem årene, herunder ved skærpelsen af indfødsretsprøven i 2015, som var en skærpelse i forhold til de tidligere prøver. De ældre prøver vurderes således ikke at være tilstrækkelige til at kunne opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for en bestået Indfødsretsprøve af 2021.

4. Fleksjob

Fleksjob efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentlig tilskud til arbejdsgiveren, og uanset hvor mange timer ansøgeren reelt arbejder.

En ansøger, der er visiteret til fleksjob, men som modtager ledighedsydelse, fordi ansøgeren ikke har et fleksjob, og dermed ikke har reel tilknytning til arbejdsmarkedet, vil ikke betragtes som værende i beskæftigelse.

Det bemærkes, at en ansøger, der har et handicap, og som følge heraf ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil kunne få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan meddeles dispensation.

5. Løntilskud

Ordinær beskæftigelse forstås som beskæftigelse, der er aflønnet efter gældende overenskomst, eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og uden offentlige tilskud. Det betyder, at arbejde med løntilskud ikke gælder som ordinær beskæftigelse.

6. Lønkompensation (corona)

Såfremt en ansøger er i et ansættelsesforhold, men er blevet hjemsendt med fuld løn, fordi corona gør, at der ikke er arbejdsopgaver i virksomheden, er det ikke afgørende i forhold til beskæftigelseskravet, hvorvidt ansøgerens arbejdsgiver modtager lønkompensation.

Perioder med tvungen hjemsendelse på grund af corona med fuld løn medregnes som ordinær beskæftigelse.

7. Supplerende dagpenge

Perioder på supplerende dagpenge tæller som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet kigges der på det antal timer, som ansøgeren reelt er i beskæftigelse.

Såfremt en ansøger er i beskæftigelse i mindre end 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden, vil ansøgeren altså ikke opfylde kravet om beskæftigelse, uanset at der gives supplerende dagpenge, og uanset, at ansøgeren forinden havde en kontrakt på mindst 30 timer om ugen.

8. Arbejdsfordelingsaftale (Indgået d. 31. august 2020) i forbindelse med corona.

Såfremt en ansøger nedsættes i tid af sin arbejdsgiver pga. manglende arbejdsopgaver, og med et eventuelt supplement af dagpenge, vil det afgørende ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet, være, om ansøgeren fortsat – efter nedsættelse af timer – arbejder mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden.

9. Barsel

Barsel medregnes som ordinær beskæftigelse, når barslen afholdes inden for rammerne af et ansættelsesforhold. Det gælder også for den periode af barslen, som ansøger afholder med barselsdagpenge. Der medregnes normalt barsel på ca. 12 måneder.

Forlængelse af barselsperioden, forældreorlov, samt sygdom som følge af graviditet (inkl. perioder på sygedagpenge) kan medregnes som ordinær beskæftigelse, hvis perioderne ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold, også selvom perioden overskrider 12 måneder.

Barselsperioden medregnes ikke som ordinær beskæftigelse, hvis ansættelsesforholdet ophører under barslen. Det gælder for hele perioden, selvom ansættelsen f.eks. ophører efter seks måneder.

Såfremt en barslende skifter ansættelsesforhold under barslen, vil barslen ikke altid kunne medregnes som beskæftigelse.

Såfremt en ansøger skifter job under barslen, er det afgørende, at det nye ansættelsesforhold påbegyndes i forlængelse af det tidligere ansættelsesforhold.

Hvis ansøger ophører ansættelsesforholdet ved barslens påbegyndelse eller under barslen, men først påbegynder nyt ansættelsesforhold efter endt barsel, kan barselsperioden ikke medregnes som beskæftigelse.

10. Sygedagpenge

Perioder med sygedagpenge medregnes som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse.

Perioder med sygdom, også hvor ansøgeren modtager sygedagpenge, vil dog medregnes som beskæftigelse, såfremt det er inden for rammerne af et ansættelsesforhold.

11. Flygtning – status der sidestilles

Det er som udgangspunkt en betingelse, at man skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år (beregnes fra udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget). Dog er det en betingelse for personer, der er anerkendt flygtninge, personer der sidestilles hermed samt statsløse personer, at de skal have haft en tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år.

Flygtninge er personer, der er anerkendt efter Udlændingelovens § 7 og 8. Personer, der må sidestilles hermed, er personer tildelt humanitært ophold efter udlændingelovens § 9 b.

12. Tidsubegrænset ophold for flygtninge, der er dansk gift

Det er en betingelse, at en flygtning har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år. Det gælder, uanset om ansøgeren er gift med en dansk statsborger eller ej. Kravet om ophold i Danmark gælder ved siden af kravet om 1 eller 2 års tidsubegrænset opholdstilladelse. For en person, der er dansk gift, gælder et lempet opholdskrav, jf. § 8, stk. 1. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger opfylder opholdskravet efter 6 år, såfremt ægteskabet har varet i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.

13. Tidsubegrænset ophold i 1-2 år

Kravet om 1-2 års tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette fremgår også af § 3, stk. 3. Kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse vurderes således på samme måde som kravet om ophold.

Der vil i vurderingen af kravet i § 5 A om tidsubegrænset opholdstilladelse blive set på, hvornår den tidsubegrænsede opholdstilladelse er givet med tilladelse fra. Det fremgår af UIP (Udlændinge Informations Portalen), som Indfødsretskontoret har adgang til, hvornår en tidsubegrænset opholdstilladelse er givet med virkning fra.

14. Forsørgelse ægtefælle og beskæftigelseskrav (note 2)

Note 2 omhandler selvforsørgelseskravet, herunder at ”personer, der (…) forsørges af ægtefællen”, ikke er afskåret fra at opfylde dette krav.

Da fodnoten omhandler selvforsørgelseskravet i § 23, skal den ikke læses i sammenhæng med beskæftigelseskravene i § 23 A.

Beskæftigelseskravene vil ikke kunne opfyldes, såfremt en ansøger alene er blevet forsørget af sin ægtefælle. I det tilfælde, at ansøger er undtaget fra beskæftigelseskravet, f.eks. fordi ansøger har nået folkepensionsalderen, vil det dog være uden betydning, at ansøger er blevet forsørget af sin ægtefælle.

Det bemærkes, at henvisningen i det tidligere cirkulære til, at man ikke er afskåret fra at kunne opnå dansk indfødsret, hvis man forsørges af ægtefællen, er udgået med ikrafttræden af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

15. Uddannelse af dansk karakter (den tidligere § 23 A, stk. 4)

Der stilles efter § 23 A, stk. 4, i det nye cirkulære ikke krav om, at ansøgers uddannelse skal have været af dansk karakter, for at ansøgers sag kan forelægges.

Der henvises til svaret på spm. 1.

16. Skæringsdato

Alle ansøgninger modtaget den 10. april 2020 og senere vil blive behandlet efter det nye cirkulære. Det afgørende er den dato, hvor ministeriet modtager ansøgningen. Såfremt ansøgeren indgiver sin ansøgning digitalt, vil modtagelsesdatoen være samme dato, som ansøgeren har indgivet sin ansøgning.

Det fremgår af det nye cirkulære af 17. juni 2021, at beskæftigelseskravene i § 23 A først gælder for behandlingen af ansøgninger og anmodninger om genoptagelse modtaget efter den 19. april 2021.

17. Beskæftigelseskravet – unge under 25 år

Der henvises til svaret på spm. 1.

18. Beskæftigelseskravet – (§ 23 A, stk. 3, nr. 5)

I har spurgt, om en IGU-kontrakt og en voksenlærling-kontrakt kan sidestilles med en ansættelseskontrakt for en elev på en ungdomsuddannelse, jf. § 23 A, stk. 3, nr. 5.

Ministeriet vil snarest muligt vende tilbage med et svar på dette spørgsmål.

19. Førtidspension eller folkepension

Hvis en ansøger har opnået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension

eller seniorpension, anses ansøgeren for at opfylde beskæftigelseskravene. Det betyder, at en ansøger vil opfylde beskæftigelseskravene, så snart der f.eks. er blevet tildelt førtidspension. Der stilles altså ikke krav om, at ansøger reelt er blevet folkepensionist, eller at ansøger har været folkepensionist, førtids- eller seniorpensionist i 3 år og 6 måneder ud af de seneste 4 år.

20. Fuldtidsbeskæftigelse – beregning

Såfremt en ansøger har flere deltidsansættelser, som samlet set udgør mindst 30 timer om ugen, betragtes det som fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 23 A, stk. 1 og 2.

Som ordinær fuldtidsbeskæftigelse medregnes lønnet arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden. Der kan ikke anvendes et gennemsnit baseret på antal løntimer på årsbasis.

Praktikforløb under uddannelse, som ikke er omfattet af § 23 A, stk. 3, nr. 5, f.eks. SOSU-uddannelsen, anses som uddannelse og medregnes derfor ikke som ordinær beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til svaret på spm. 2.

21. Orlov

Såfremt en ansøger har haft orlov uden løn, vil det ikke kunne medregnes som beskæftigelse, uanset at der foreligger en ansættelseskontrakt.

22. Barsel

Der henvises til svaret på spm. 8.

23. Nordiske statsborgere

Nordiske statsborgere opfylder opholdskravet efter to års uafbrudt ophold i Danmark, jf. § 7, stk. 3. Der er tale om en lempelse af opholdskravet.

Nordiske statsborgere er ikke undtaget beskæftigelseskravene og skal derfor have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, medmindre de falder ind under en af undtagelserne i stk. 4 og 5.

Beskæftigelsen skal foregå her i landet, medmindre ansættelsesforholdet falder ind under en af undtagelserne i § 23 A, stk. 3, nr. 2-4.

24. EU-borgere

Det er en betingelse efter det nye cirkulære, at ansøger har haft tidsubegrænset opholdstilladelse til Danmark i to år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette krav gælder også for EU-borgere.

25. Dansk gift

Der henvises til svaret på spm. 12.

26. Gæld til det offentlige

SU-gæld er først til hinder, når den er forfalden. Det betyder, at man skal have misligholdt en rate af tilbagebetalingsaftalen, før den er til hinder for optagelse på et lovforslag om dansk indfødsret.

Ministeriet har på baggrund af jeres henvendelse opdateret ministeriets hjemmesidetekst om gæld til det offentlige.

Det fremgår nu af hjemmesiden: ”Det bemærkes i relation til studielån (SU-lån), at gælden skal være forfalden, for at den er til hinder, og at gælden tilbagebetales i rater. Gælden er således først forfalden, når raten ikke er betalt inden for fristen (sidste rettidige betalingsdato).”

Hurra! Vi fylder 1 år

I dag passerer vi en lille milepæl: For et år siden, den 15. januar 2020, var 11 personer samlet til den stiftende generalforsamling for vores lille forening. Det har været fantastisk at opleve interessen og tilslutningen, både i starten, og gennem vores første år.

Det har ikke altid været nemt. Bestyrelsen består af frivillige ildsjæle, der også har andre forpligtelser, og de mange restriktioner har lagt nogle sten i vejen.

Vi kunne ikke afholde den helt fra starten planlagte konference i hjertet af Christiansborg, hvor vi ville samle unge mennesker, som bliver berørt af de rigide regler for at kunne opnå permanent ophold og / eller statsborgerskab i Danmark. Vi havde et fantastisk program og tilsagn fra mange eksperter og unge mennesker, konferencen skulle afholdes i april måned – og så kom det første lockdown.

Vi tog et nyt tilløb, og var klar igen til slutningen af oktober måned – og så kom der igen begrænsninger. Nå, men pyt, vi skal nok holde den her konference, når det er muligt, det lover vi!

Vi har i stedet for været i dialog med vores medlemmer, skrevet debatindlæg, været i kontakt med politikere, stillet spørgsmål til indfødsretskontoret og stille og roligt fået vores hjemmeside op og køre.

Tak til alle jer, der støtter vores arbejde med jeres medlemskab, og tak til alle jer, der følger vores Facebook-side. Det ville være dejligt, hvis flere havde lyst til at vær med i vores arbejde.

Jo flere vi er, jo mere bliver vi hørt.

Bliv medlem. Nemt og hurtigt. Som medlem har du mulighed for at deltage i den kommende første ordinære generalforsamling. Sæt kryds i kalenderen: 22. marts 2021, kl. 18.30 til 20.30. Det bliver et online møde, den officielle indkaldelse bliver sendt ud til vores medlemmer pr mail i slutningen af februar.

Del gerne budskabet i dit netværk og inviter dine venner til at følge os.

31 sager forsvundet i ministeriet

Efter et initiativ fra Fair Statsborgerskab! har Udlændingeministeriet nu indrømmet, at 31 ansøgninger om statsborgerskabet er “forsvundet” i deres it-system. Flere af vores medlemmer har selv oplevet, hvad konsekvensen var: Indfødsretskontoret forlangte bare, at de skulle starte forfra. Efter halvandets års ventetid endnu halvandet års ventetid. Helt, helt uanstændig.

Godt, at vores forening i sammenarbejde med Peder Hvelplund (Folketingsmedlem for EL) har tvunget ministeriet til at indrømme omfanget af problemet. Nu gælder det om, at sikre, at de berørte få en meget hurtig behandling af deres sager.

Det lønner sig at stå sammen som ansøger til statsborgerskab. Jo flere vi er, jo bedre bliver vores stemme hørt. Du kan nemt blive medlem af Fair Statsborgerskab!

Vigtig vedrørende oktoberlisten

Vi har fået flere henvendelser fra folk der havde mistanken om at de var på oktoberlisten, men endnu ikke havde fået et optagelsesbrev fra UIM i deres e-Boks. Først da de ringede til Indfødsretskontoret, fik de det bekræftet at JA de står på listen og at (af en eller anden grund) er brevet ikke nået frem til deres e-boks!

Derfor opfordrer vi i Fair Statsborgerskab! alle, der forventer at blive optaget snart, at ringe til Indfødsretskontoret og spørge om det gælder for dem. Det gælder ansøgninger der har været under behandling i mindst 14 måneder (indsendt juni 2019 eller tidligere.)

Hvis man får at vide i telefonsamtalen at man er blevet optaget på oktoberlisten, men ikke har modtaget et brev om det i e-Boks, anbefaler vi at man bede Indfødsretskontoret om at sende et “nyt” optagelsesbrev til din e-Boksen. Det er et vigtigt dokument at have liggende, især i disse corona tider, hvor forhold ændres løbende.

Hvis brevet ikke lander i e-Boksen i løbet af par dage, opfordrer vi at kontakte indfødsretskontoret igen og bede dem om at sende brevet med anbefalet post.

Indfødsretskontor kan kontaktes:
Telefon 70 80 24 50
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag
mellem kl. 9 og 11
Mindst kø, hvis man ringer ét minut i 9.
Mail: indfoedsret@uim.dk