Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet
Det glæder os altid i foreningen Fair Statsborgerskab!, når fagpersoner som Eva Smith bekræfter os i vores holdning:
“At ændre indfødsretsloven på disse punkter ville være en retssikkerhedsmæssig garanti for ansøgere om danske statsborgerskab, som er yderst tiltrængt.”
Tak for et fint debatindlæg i Altinget, Eva Smith.
“Vi bor i en retsstat, og vi har ret til en retfærdig behandling, gennemsigtige klagebehandlinger og en rimelig sagsbehandlingstid.“
I morges talte bestyrelsesmedlem Drew Fremlev Fisher sammen med Radio4 om sin kærlighed for Danmark og hvad opnåelsen af dansk statsborgerskab ville betyde for ham. Samtalen fandt sted pga et §20 spørgsmål fra Dansk Folkeparti til Udlændinge- og Integrationsministeren som foreslåede et loft på antallet af ansøgninger om statsborgerskab på kun 100 eller 250 om året.
Du kan høre samtalen her:
Senere talte Radio4 med Mikkel Bjørn fra DF og Peder Hvelplund fra Enhedslisten om loftet, og du kan høre deres samtale her:
Vi har for få dage siden lavet en opdatering omkring Indfødsretskontorets initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I dag viser det sig, at der allerede er gang i en form for fast-track-behandling af nogle sager. Vær opmærksom på, at det betyder, at du så ikke længere kan regne med at kunne indgive en ansøgning, før du opfylder alle krav!
I vores Facebook-gruppe læste vi et opslag om en færdigbehandlet sag, hvor vedkommende først havde søgt i juni 2021. En af vores bestyrelsesmedlemmer ringede til indfødsretskontoret og fik at vide, at de havde “indført en procedure for screening” hvor de udpeger nogle sager der “umiddelbart ser ud til at opfylde kriterierne“. Der kunne selvfølgelig altid dukke noget op under den videre behandling af sagen, men de håber på at kunne behandle nogle sager hurtigere.
Vi ved at mange har søgt før de opfyldte alle krav på punkt og prikke, og mange har spekuleret med en sagsbehandlingstid på over et år, f.x. med henblik på at opfylde kravet om at skulle have haft PO i 1 eller 2 år, eller med henblik på udløb af en karenstid for en fartbøde.
Vi fik at vide, at når de så går i gang med behandling af en sag, så vil den også blive afsluttet helt, og hvis man ikke opfylder et krav, får man afslag.
Medarbejderen vi talte med vidste ikke om og hvornår de vil skrive en opdatering om den nye praksis på deres hjemmesiden, og heller ikke, hvornår de vil opdatere det nye afsnit om de aktuelle sagsbehandlingstider.
Den nye fast-track-ordning, som på nuværende tidspunkt ikke er helt gennemskueligt, betyder, at de fremover ikke ville kunne sige nøjagtigt, hvilke sager de er i gang med at behandle.
Vores anbefaling her og nu, før vi kender flere detaljer, er helt klart: vent liiiige et øjeblik med at søge, hvis ikke du opfylder alle krav.
Vi holder jer selvfølgelig opdateret, når vi ved mere.
Indfødsretskontoret har den 20. februar skrevet om den nye fast-track ordning for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til omkring 15 måneder før udgangen af året. Læs deres opslag og lad vær med at ringe til kontoret om hvordan det her påvirker din sag, fordi det er ikke noget de kan sige til dig.
I den seneste orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab kan vi læse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ser med stor bekymring på den stigende statsborgerskab sagsbehandlingstid og det stigende antal verserende sager.
De har derfor iværksat eller vil iværksætte en række tiltag, som kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Det vi i foreningen hæfter os særligt ved, er et afsnit, der beskriver en fasttrackordning:
“Ministeriet har endvidere identificeret en gruppe af sager, der kan behandles i ensærlig fasttrack-ordning, dvs. uafhængigt af tidspunktet for indgivelse af den konkrete ansøgning.“
Vi imødeser at læse flere detaljer om denne ordning, da den ville have indflydelse på, hvornår man kan indgive sin ansøgning, hvis man har nogle krav, der skal være opfyldt ved fremsættelsen eller vedtagelsen af ens pågældende lovforslag.
Det kan være beskæftigelseskravet (3,5 ud af de seneste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag), eller opholdskravet, udløb af karenstider eller kravet om 1 eller 2 års permanent opholdstilladelse (som skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget).
Der vil dog fortsat være behov for en stor portion tålmodighed. Ministeriet skriver:
“Der er forskel på, hvornår de enkelte tiltag kan implementeres, og hvornår de for-ventes at få effekt på sagsbehandlingstiderne, men det er forventningen, at iværksættelsen af tiltagene vil medvirke til at øge sagsproduktionen i 2023 markant, hvilket vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden til ca. 15 måneder ved udgangen af 2023 og til 12 måneder i 2024.“
Læs nærmere detaljer om de planlagte tiltag for at nedbringe statsborgerskab sagsbehandlingstid i det sidste afsnit i dette dokument.
Fair Statsborgerskab! skal snart indkalde til vores årlig Generalforsamling. Hvis du endnu ikke er medlem af foreningen, har du stadig mulighed for at melde dig ind, og dermed mulighed for at deltage i Generalforsamlingen. Bliv medlem her.
Lovforslaget, som aldrig blev fremsat på grund af Folketingsvalget i 2022, bliver nu fremsat den 2. februar 2023. Det er en glædelig nyhed for alle dem, der var påtænkt optaget på lovforslaget, og som i forvejen har ventet længe. Snart bliver de et trin tættere på dansk statsborgerskab.
Fair Statsborgerskab! følger op på den videre proces, og holder kommunerne i ørerne, så de pågældende personer også hurtigst muligt efter vedtagelsen kan deltage i en grundlovsceremoni for at komme helt i mål med statsborgerskabet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oprettet en ny side, hvor de giver lidt indblik i deres sagsbehandlingsproces og hvor de oplyser om den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid, samt hvor langt de er nået med ansøgninger. Siden giver ikke indblik i ens egen statsborgerskab ansøgning status, men generelt information om deres arbejd med de åbne sager.
Det er en fin forbedring til de ellers sparsomme oplysninger tidligere.
Som vi også selv kunne konstatere ud fra de sager vi er bekendte med, er indfødsretskontoret lige nu i gang med at starte at behandle ansøgninger, der er modtaget i ministeriet i starten af februar 2021. Det er en lang ventetid for ansøgere til dansk statsborgerskab. Tålmodighed påkrævet!
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation afgjort i december 2022 var ca. 22 måneder. At der er tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid betyder, at nogle sager har haft en kortere og nogle en længere sagsbehandlingstid.
UIM
Hvor lang tid tager det at blive dansk statsborger? Hvad skal der til for at blive dansk statsborger? Find svar til dine spørgsmål på vores FAQ side.
Hvorfor tog det 39 måneder efter indsendt ansøgning for at opnå dansk statsborgerskab? Forperson Miriam Thompson deler ud af sine erfaringer på vejen mod stemmeret. Dansk statsborger siden 2020, glæder hun sig til at stemme til folketingsvalget snart – fordi hun “føler sig forpligtet til at stemme.“
Miriam, resten af bestyrelsen, og vores frivillige fortsætter arbejdet med at opnå stemmeret for den 10 procent af voksne befolkning i Danmark, der ikke kan stemme ved næste valg. Læs mere om Miriams historie i VollsmoseAvisen.
Mød Miriam og hør mere om Fair Statsborgerskabs arbejde på Enhedslistens arrangement “Stem for dem, der ikke selv kan” på Trekanten i Aalborg Øst, fredag d. 28. oktober kl. 15.30-18.00.
Lennies sag viser præcis, hvor tilfældig sagsbehandlingen er. Det bliver vores medlem og suppleant til bestyrelsen, Thomas Borchert, citeret for i dagens artikel i Fredericia Dagblad.
Og videre siger Thomas:
“Når en sag som Lennies har været i medierne og er så åbenlyst grotesk, så er der altid flertal for at give dispensation. Det er på sin vis lige så grotesk, for ikke alle har kræfter eller mulighed for at gå til pressen med deres sag. Udvalget skal ikke begrunde, hvis de siger ja eller nej. Medlemmerne stemmer om det, og flertallet bestemmer. Det bliver let et spørgsmål om smag, følelser, ansøgerens herkomst, religion og den slags. Jeg synes ikke, at det er rimeligt i et demokratisk samfund.”
Læs hele artiklen på Fredericia Dagblads hjemmeside. Og stort tillykke til Lennie!
En tidligere chef for Indfødsretskontoret støtter åbent Felicia Mussagy Kristiansen i sin kamp om dansk statsborgerskab.
Felicia (som er medlem i Fair Statsborgerskab!) har berettet i Politiken om afvisningen pga. af seks måneders praktik på den danske ambassade i Lissabon: “For mange udlandsophold.” Forrykt og oprørende!
Det mener også Dorit Hørlyck, som har været chef for Indfødsretskontoret i syv år. Hun har læst Felicias historie og angriber nu politikere i Indfødretsudvalget for deres “nej” efter at være med til utællige møder:
“Hvorfra jeg ofte er gået dybt berørt over de afgørelser, der er blevet truffet – vilkårligt og uden sund fornuft – med store menneskelige konsekvenser til følge – præcis som i den aktuelle sag om Felicia.” Medlemmerne stemmer ifølge Hørlyck “alene (…) ja eller nej efter personlig politisk overbevisning.”
Dorit Hørlyck i Politiken, 23.7.
Mere klart kan det ikke siges. I Fair Statsborgerskab! deler vi til 100 procent analysen og kræver en genoptagelse og af Felicia Mussagy Kristiansens sag. Den må ende med en positiv afgørelse.
Katjas uddannelse spænder ben for hendes drøm om at blive dansk. Katja Taastrøm regnede med at blive dansk statsborger i år, men så blev reglerne ændret med tilbagevirkende kraft.
Hun har medvirket i et indslag i aftenens TV-avisen, og DR har i den forbindelse lige offentliggjort en artikel. Katja er medlem i foreningen Fair Statsborgerskab!, og vi er enige med hende: Det er ren hån! Tak fordi du fortæller din historie.
Men endnu mere hånlig bliver det, når vi kan læse, at “S åbner en kattelem”. “Regeringen erkender, at nogle er kommet i klemme med stramningerne. De åbner nu døren på klem for, at udvalgte ansøgere kan slippe for at skulle leve op til alle de nye krav.”
Hvem mon de udvalgte ansøgere er, der kan slippe for at skulle leve op til alle de nye krav?
Det afgør de 17 personer, der sidder i indfødsretsudvalget, og det gør de rent vilkårligt bag lukkede døre. Uden at ansøgerne har krav på en begrundelse, og uden at der er klare regler for proceduren!
Erfaringen med dispensationssager viser, at den “kattelem” ikke vil være åben for alle.
Af de dispensationssager, der er nået frem til udvalget de seneste 3 år, er der gennemsnitlig kun givet dispensation i hvert 4. sag.
Pøj pøj, Katja, måske er du én af de heldige katte …