Drastisk udvikling på indfødsretsområdet

Der er sket en drastisk udvikling på indfødsretsområdet de seneste par uger.
Vi er selv fortsat i gang med at danne os et overblik og skal i den kommende uge mødes med andre organisationer og aktører på området, men vi vil også gerne skrive en første opdatering til jer.

Først kom partiet Liberal Alliance med et nyt udspil, som de kalder “Frie og forpligtede”.
Udspillet indledes med ordene “Liberal Alliance ønsker ikke at fremelske et internt fjendskab i den danske befolkning.” Udspillet i sin helhed kan læses her:
https://www.liberalalliance.dk/frie-og-forpligtede/

Liberal Alliance ønsker at stramme kravene til statsborgerskab, “fordi der knytter sig en række krav og forventninger til det privilegium, det er at blive borger i et liberalt demokrati”. De ønsker “en større sikkerhed for, at nye statsborgere har forstået, hvad det kræver af dem at være en demokratisk medborger”. Den politiske ordfører Alex Vanopslagh var ikke bleg for i et interview med Berlingske at kalde det for sindelagskontrol. 


Efterfølgende kom det ud til offentligheden, at indfødsretsudvalget nu vil indkalde “nogle” ansøgere, som allerede er optaget på det aktuelle lovforslag, til en samtale, hvor man vil vurdere deres “demokratiske sindelag”.

Lige nu er vi virkelig bekymret for det skråplan, de planlagte samtaler åbner op for.
Det er en meget uheldig udvikling, og vi er målløse, når vi læser Socialdemokratiets ordfører på området, Anders Kronborg,  kalde det “en fornem gestus”. Et gestus er jf. Den danske ordbog er en “positiv handling rettet mod nogen som man ønsker at hjælpe eller imødekomme”. Vi kan ikke rigtig se det positive i et vilkårligt forhør om ens holdninger.

Et meget afgørende spørgsmål er, hvem der skal definere, hvilke holdninger der er acceptable eller ej? Kan lovlige politiske udsagn virkelig komme til at afskære en person fra almindelige borgerrettigheder?
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, mener, at et udsagn fra en ansøger, om at “homoseksualitet skal forbydes”, er “totalt uforeneligt med demokratiet”.
Vi er bestemt ikke enige i den holdning, men mener ikke at det alene kan anses som værende uforeneligt med demokratiet.
I Grundlovens §77 er ytringsfriheden beskrevet. Lovgivningen siger, at man kan blive tiltalt ved domstolene og idømt straf, f. eks. hvis man fornærmer et andet menneske offentligt, eller hvis man skriver noget, der truer landets sikkerhed. Dette er ikke tilfældet her. 
Det er vigtigt at huske i denne debat, at alle ansøgere, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i forvejen er gennemgået af PET. Når en person står på lovforslaget, så er de ikke mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed.

Grundlovens paragraf 3 beskriver magtens tredeling. Overtager den lovgivende magt her ikke også rollen som den dømmende magt? Magten er netop delt mellem forskellige myndigheder for at undgå, at al magt samlet ét sted, hvilket utvivlsomt kan føre til magtmisbrug og vilkårlighed.

Der er mange spørgsmål, der rejser sig. Og indtil videre er der ikke kommet nogle konkrete svar fra politikerne. Dette bryder i høj grad med den sædvanlige behandling af statsborgerskabssager. Derfor kan vi indtil videre ikke yde konkret rådgivning, da denne praksis er fuldkommen ny og uden fortilfælde. 

Tidligere landsformand for Kristendemokraterne og senere medlem af Det konservative folkeparti, Isabella Arendt, skrev tilbage i februar 2021 et debatindlæg i Altinget, som havde den passende overskrift “Forslag om patriotisk sindelagskontrol degraderer Danmark til et mellemøstligt diktatur”. Vi kan kun erklære os enige i, at det er utrolig vigtigt, at vi tør tage debatten om dette skred, og at det er afgørende, at vi står fast på åndsfriheden i Danmark.
Dette debatindlæg kan i sin helhed læses her:
https://www.altinget.dk/artikel/isabella-arendt-forslag-om-patriotisk-sindelagskontrol-degraderer-danmark-til-et-mellemoestligt-diktatur

I Danmark er jeg født

Unge skal kunne få statsborgerskab, når de bliver 18 år, hvis de opfylder følgende:
– Er mellem 18-23 år
– Har haft bopæl i Danmark i 10 år i alt heraf de seneste 5 år
– Ikke er idømt frihedsstraf

Skriv under her – unge som Amal skal ikke behandles som fremmede i deres eget land.

Tak til Mellemfolkeligt Samvirke for en god kampagne, og tak til Amal for modet til at stille sig op og dele sin historie.

Vi elsker Danmark

Vi bor i en retsstat, og vi har ret til en retfærdig behandling, gennemsigtige klagebehandlinger og en rimelig sagsbehandlingstid.

I morges talte bestyrelsesmedlem Drew Fremlev Fisher sammen med Radio4 om sin kærlighed for Danmark og hvad opnåelsen af dansk statsborgerskab ville betyde for ham. Samtalen fandt sted pga et §20 spørgsmål fra Dansk Folkeparti til Udlændinge- og Integrationsministeren som foreslåede et loft på antallet af ansøgninger om statsborgerskab på kun 100 eller 250 om året.
Du kan høre samtalen her:

Senere talte Radio4 med Mikkel Bjørn fra DF og Peder Hvelplund fra Enhedslisten om loftet, og du kan høre deres samtale her:

Ændring af sagsbehandlingspraksis på Indfødsretskontoret

Vi har for få dage siden lavet en opdatering omkring Indfødsretskontorets initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I dag viser det sig, at der allerede er gang i en form for fast-track-behandling af nogle sager. Vær opmærksom på, at det betyder, at du så ikke længere kan regne med at kunne indgive en ansøgning, før du opfylder alle krav!

I vores Facebook-gruppe læste vi et opslag om en færdigbehandlet sag, hvor vedkommende først havde søgt i juni 2021. En af vores bestyrelsesmedlemmer ringede til indfødsretskontoret og fik at vide, at de havde “indført en procedure for screening” hvor de udpeger nogle sager der “umiddelbart ser ud til at opfylde kriterierne“. Der kunne selvfølgelig altid dukke noget op under den videre behandling af sagen, men de håber på at kunne behandle nogle sager hurtigere.

Vi ved at mange har søgt før de opfyldte alle krav på punkt og prikke, og mange har spekuleret med en sagsbehandlingstid på over et  år, f.x. med henblik på at opfylde kravet om at skulle have haft PO i 1 eller 2 år, eller med henblik på udløb af en karenstid for en fartbøde.
Vi fik at vide, at når de så går i gang med behandling af en sag, så vil den også blive afsluttet helt, og hvis man ikke opfylder et krav, får man afslag.

Medarbejderen vi talte med vidste ikke om og hvornår de vil skrive en opdatering om den nye praksis på deres hjemmesiden, og heller ikke, hvornår de vil opdatere det nye afsnit om de aktuelle sagsbehandlingstider.
Den nye fast-track-ordning, som på nuværende tidspunkt ikke er helt gennemskueligt, betyder, at de fremover ikke ville kunne sige nøjagtigt, hvilke sager de er i gang med at behandle.

Vores anbefaling her og nu, før vi kender flere detaljer, er helt klart: vent liiiige et øjeblik med at søge, hvis ikke du opfylder alle krav.

Vi holder jer selvfølgelig opdateret, når vi ved mere.

Opdatering fra den 20. februar

Indfødsretskontoret har den 20. februar skrevet om den nye fast-track ordning for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til omkring 15 måneder før udgangen af året. Læs deres opslag og lad vær med at ringe til kontoret om hvordan det her påvirker din sag, fordi det er ikke noget de kan sige til dig.

Inger kan blive minister, men Michael må ikke stemme

Inger Støjberg stiller op til Folketingsvalget og kan sagtens blive minister i en ny regering. Michael Davie må ikke stemme til Folketingsvalget, fordi han er udelukket fra dansk statsborgerskab på livstid.

Michael Davies baggrund

Kom til Danmark for 30 år siden. Fast arbejde som lastbilchauffør de seneste 25 år. Endnu længere tilbage ligger en byretsdom med betinget fængselsstraf for et slagsmål. Han angrer sin fejl offentligt og har for længst en ren straffeattest.

Profilbillede af Michael Davie

Inger Støjbergs baggrund

En 9 måneder gammel Rigsretdom med ubetinget fængselsstraf for bevidst lovbrud som minister. Hun angrer ikke og har en plettet straffeattest.


„Hvis man har udstået sin straf i det her land, så sidst jeg tjekkede, så har man udstået sin straf.“

Søren Pape Poulsen, statsministerkandidat, Konservative

(Politikerne siger én ting når det handler om Inger Støjbergs mulighed for at blive minister. Det gælder ikke for Michaels muligheder for at få statsborgerskab med stemmeret.)


„Vi betragter det ikke som en straf, at man ikke kan få statsborgerskab. Så har man jo statsborgerskab i et andet land. I Skotland eller Portugal eller Brasilien eller Tyrkiet.“

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, tidligere Udlændinge- og Integrationsminister, nu Justitsminister

Citatet fra den tidligere Udlændinge- og Integrationsminister var direkte henvendt til Michael Davie den 17. Juni 2021. Michael spurgte ham under et møde arrangeret af Fair Statsborgerskab: „ Hvorfor skal vi straffes to gange?“


“Det er hårdt og uretfærdigt at få den behandling. Jeg har lært af min fejl, og håber at Inger Støjberg har lært af sin. Jeg har desuden aldrig været arbejdsløs, aldrig været på støtte, jeg har bestået indfødsretsprøven og sprogprøven. Hvad mere kan jeg gøre? „

Michael Davie

Enhver kan se, at den behandling, Michael og mange andre er udsat for, er en hårrejsende uretfærdighed og skandale. Politikerne gør det selv på en nærmest grotesk måde soleklart, når de erklærer den for nylig dømte Inger Støjberg som fuldstændig „renset“, mens ubetingede domme, der ligger årtier tilbage, udelukker fra fulde demokratiske rettigheder på livstid.

Vi støtter Michael Davies nye ansøgning om statsborgerskab (indleveret for nylig) helhjertet og med alt vi kan. Michael er medlem af vores forening sammen med flere hundrede andre.

Jo flere vi er, jo bedre bliver vi hørt!

Statsborgerskab som belønning eller middel?

Politisk er spørgsmålet, om statsborgerskab skal være en præmie for vellykket integration, eller om det snarere skal være et værktøj, man kan bruge til at fremme integration. Det er de folkevalgte fortsat ikke enige om.

Desværre, er vi fristet til at sige. Og desværre virker det heller ikke til at de vil forholde sig nærmere til, at undersøgelsen jo netop tyder på, at det i sig selv er integrationsfremmende at tildele folk statsborgerskab.

Vi mener, at kravene burde lempes, så det ikke kun er de ressourcestærke medborgere, der kan komme i mål med at opnå statsborgerskab!
Kære læsere, medlemmer og berørte! Hop ind i kommentarfeltet hos DR og skriv om reglerne, hvordan I er berørte og hvor svært det er, at opnå statsborgerskab.
Mange der kommenterer den slags artikler, aner ikke hvor mange der rammes af de uacceptable og urimelige stramme regler.

Tak til Isabella Tvede for en fin artikel (læs artiklen på DR) og tak til Hans Skifter Andersen fra by og boligforskning ved BUILD-instituttet på Aalborg Universitet, der står bag undersøgelsen.

Velkommen til foråret, eller…?

I tirsdags var det den 1. marts, og dermed startede foråret, årstiden hvor det bliver mildere og lysere. Ikke på statsborgerskabsområdet og særligt ikke for unge mennesker, som er født og/eller opvokset i Danmark. Her bliver det strammere og mørkere, i hvert fald hvis det er op til De Konservative.

Det Konservative Folkeparti har i tirsdags fremsat hele 4 beslutningsforslag i Folketinget, hvoraf 3 direkte berører statsborgerskabsregler. Den sidste vil stramme reglerne for permanent ophold – et ufravigeligt krav for at kunne opnå statsborgerskab.
3 af de 4 forslag vil går ud over de unge mennesker i Danmark, som ikke er så heldige at være født med et dansk statsborgerskab.

I forvejen føler de unge, at de skal bevise deres tilhørsforhold til landet gennem en langvarig og dyr ansøgningsproces, der ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har til Danmark.

I forvejen lever Danmark ikke op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.
Nu skal barren endnu en gang sættes højere. Og vi siger endnu en gang STOP!

De Konservative vil afskaffe den lempede mulighed for 18 – 19 årige, som i dag kan opnå permanent opholdstilladelse uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet. Dermed vil unge mennesker, som ikke kender til andet end Danmark blive fastholdt i et limbo og en midlertidighed indtil de fylder 23 år – og mere til, da permanent ophold under de almindelige betingelser kræver 3½ års fuldtidsbeskæftigelse.

Læs mere om ansøgning om permanent ophold som ung mellem 18 og 19 år på Ny i Danmarks hjemmeside

De Konservative ønsker at indføre et krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. Sammenlagt med det ovennævnte forslag vil det betyde, at de unge mennesker tidligst kan opnå statsborgerskab i starten af 30’erne, hvis de – som de fleste af dem gør – tager en videregående uddannelse.

Og sidst men ikke mindst ønsker de Konservative at indføre betaling af det fulde gebyr ved hver genansøgning om dansk indfødsret. I forvejen bruge unge mennesker omkring 10.000kr. for at kunne opnå statsborgerskab: 4.820kr. for permanent opholdstilladelse, 875kr. for den obligatoriske indfødsretsprøve og 4.000kr. for ansøgningen om statsborgerskab! Det er ikke småpenge i de unges budget, mange bruger deres børneopsparing på det – hvis de er så heldige at have sådan en – eller også så skal de arbejde mange timer ved siden af studiet, for at spare pengene sammen. Hvis de af en eller anden grund få et afslag og skal genansøge, vil der så igen skulle betales 4.000 kr. oveni!

De kommende måneder vil vise, om disse forslag finder et flertal i Folketinget.
For et par år siden ville vi med sikkerhed have sagt: aldrig i livet! Det er vi desværre ikke sikker på længere, da reglerne de sidste mange år har udviklet sig i den forkerte retning.

Tak for at sige fra

Vi vil hermed gerne dele DRs artikel om Billy O’Sheas personlige stille protest mod en grotesk lovgivning. Vi synes at det er en protest der fortjener respekt, men vi er også klar over, at den deler vandene. For at være ærlige også hos os i bestyrelsen.

Læs artiklen på DRs hjemmeside

For at få lidt flere nuancer med, vil vi gerne dele Billys eget ord fra et opslag på Facebook:


Jeg gav borgmesteren hånd inden ceremonien begyndte, men ikke under selve ceremonien. Jeg er derfor ikke blevet dansk statsborger. Da vi skulle op og give hånd, sagde jeg følgende:

”Borgmester, jeg vil meget gerne give dig hånd, men jeg vil ikke gøre det under tvang. En tvangshilsen er udansk, udemokratisk og efter min mening på kant med Grundloven. Jeg beklager.”

I kommer til at høre, at jeg blev nægtet statsborgerskab, fordi jeg ikke ville give hånd. Det passer ikke. Jeg blev nægtet statsborgerskab fordi jeg vil give hånd, som alle andre i Danmark. Men jeg vil aldrig, i et frit og demokratisk samfund, gå med til en tvangshilsen.

Jeg har boet og arbejdet i Danmark i meget lang tid – siden 1980. Det var et land, jeg blev forelsket i lige fra starten. Danmark var et sted, hvor man kunne ånde frit. I Danmark troede man på retsind, lovsind, frisind og storsind. Det var et foregangsland, sagde man – og det var noget, man med ret kunne være stolt af.

I starten tænkte jeg, at jeg måske vil blive her og arbejde i 3 måneder. Det blev til 40 år. Og så besluttede jeg, at det var på tide til at blive dansk statsborger.
Men lige efter at jeg var begyndt på processen, skete der noget andet. I flere år havde ekstremistiske holdninger fået lov til at præge debatten i Folketinget. Og så kom loven om tvangshilsener.

Den danske befolkning har ikke ønsket denne lov. Ifølge en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten i 2018 mente 52 % af danskere, at håndtrykket ikke skulle være obligatorisk, mens kun 36 % var for et lovkrav, og 12 % svarede ’ved ikke’.

Her er det tydeligt for mig, at Danmarks almene befolkning ved noget, som politikere ikke altid fatter: At mens et håndtryk er et udtryk for gensidig tillid og gensidig respekt, er en tvangshilsen udtryk for det modsatte – mangel på tillid, mangel på respekt. Der er intet dansk ved en tvangshilsen. Den slags hører til i andre kulturer, andre lande. Ikke her.

Naturligvis skal kønsdiskriminering, og alle andre former for diskrimination bekæmpes. Men ikke ved at danne et spejlbillede af fundamentalisme. ’Jamen, hvis du ikke kan lide det, kan du bare rejse hjem.’ Nej tak. Danmark er mit hjem, og jeg agter at kæmpe for det, og for danske værdier. For mig er det det, statsborgerskab handler om: ansvar.

For hvis vi først accepterer princippet om, at politikere må få lov at bestemme, hvordan folk må hilse på hinanden, hvor er vi så på vej hen som samfund? Det er et skråplan.

Jeg er ikke den første, og jeg bliver heller ikke den sidste. Så længe der findes statsborgerskabsansøgere, der har taget danske værdier til sig, vil der altid være nogen, der protesterer mod indførelsen af tvangshilsenen i Danmark.

“Da den her person er fra Pakistan, så har jeg stemt nej”

“Waseem” får nu endelig sit statsborgerskab! Godt! Tillykke fra Fair Statsborgerskab! Men det sker først efter en fuldstændig latterlig behandling af hans ansøgning som man kan læse i Politiken (artiklen er kun tilgængelig til abonnenter).

Waseem (som i virkeligheden hedder noget andet) oplyste selv, at han i 1984 som ung havde været med din en fest, hvor folk drak sprut. Det viste sig senere, at den havde været stjålet. Waseem kunne ikke huske, om han havde fået en bøde eller overhoved en straf.

Uden at Indfødsretskontoret havde ene eneste dokument om den bagatelsag fra for 38 år siden, sendte de Waseem et afslag – på livstid! Nu har flertallet i Indfødsretsudvalget omstød den afgørelse. Fordi den kom frem i en avis.

Tak til dig Waseem, at du står frem!

Læg mærke til, hvordan politikeren Mette Thiesen fra Nye Borgerlige begrunder, at hun stemte nej til Waseems ansøgning: »Da den her person er fra Pakistan, så har jeg stemt nej«. Den slags diskrimination finder vi i Fair Statsborgerskab! os ikke i.

Endnu et vigtigt debatindlæg

Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, har skrevet en fin og vigtig kommentar som modsvar til det tidligere, yderst misvisende debatindlæg af Marcus Knuth og Britt Bager.

Eva skriver blandt andet: “Der er ingen tvivl om, at indfødsretsreglerne kan kritiseres, men kritikken bør gå på, at kravene til tildeling af statsborgerskab er langt videregående, end hvad der er rimeligt, særligt med hensyn til integration.

Det er yderst velbegrundet, at udlændinge- og integrationsministeren har afvist det ønske [at få enkeltsager forelagt i Indfødsretsudvalget]. Indførelse af en ordning med politisk behandling af sager, hvor ansøgere opfylder alle krav, vil hverken stemme med forudsætningerne for vedtagelsen af 1953-grundloven eller med almindelige retsstatsprincipper.

Evas fulde indlæg kan læses på Avisen Danmark.

I foreningen Fair Statsborgerskab! er vi helt enige med Eva Ersbøll og siger mange tak for dette vigtige debatindlæg. Del det gerne i dit netværk, så debatten om statsborgerskab kommer til at blive på et mere oplyst grundlag. Tak.