Vi har i dag endeligt modtaget svar på to henvendelser til Indfødsretskontoret. Vi har endnu ikke haft tid til at gennemgå svaret i detaljer, men vi vil gerne i første omgang offentliggøre det i den form det er modtaget, for at hjælpe ansøgere og andre rådgivere. Vi vil i den kommende tid strukturere vejledningen, så det bliver mere overskueligt.
Tak for dine mails af 10. maj 2021 og 24. maj 2021 med spørgsmål til den nye cirkulæreskrivelse.
Som I ved, blev beskæftigelseskravet og ikrafttrædelsestidspunktet for dette krav justeret af aftalekredsen den 11. juni 2021, og der blev på den baggrund udstedt en ny cirkulæreskrivelse.
Nedenstående besvarelse tager derfor udgangspunkt i de retningslinjer, som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Svar på spørgsmål i henvendelsen af 10. maj 2021
1. Beskæftigelseskrav – Unge (§ 23 A, stk. 4.)
Undtagelsesbestemmelsen, som fremgik af § 23 A, stk. 4, i cirkulæreskrivelsen af 6. maj 2021, om unge under 25 år, er med det nye cirkulære af 17. juni 2021 ændret til en dispensationsadgang.
Ændringen indebærer, at ministeriet vil forelægge sager, hvor ansøger har søgt om dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, hvis ansøger er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og hvor ansøger opfylder de øvrige betingelser. Denne bestemmelse omfatter også unge, der er født og opvokset i Danmark.
På baggrund af den nye forelæggelsesadgang vejleder ministeriet på hjemmesiden og i ansøgningsløsningen (når den tekniske del er på plads) om, at den unge sammen med ansøgningen indsender en motiveret ansøgning om dispensation og evt. dokumentation, som understøtter ansøgningen. Dokumentation kan f.eks. være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende.
2. Arbejde under uddannelse
Det fremgår af § 23 A, stk. 3, nr. 5, at ansættelsesforhold, hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed, indgår ved beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
(REDIGERET d. 14. November 2021)
Tidligere har vi skrevet her “at praktikforløb for studerende på sosu- hjælperuddannelsen eller sosu-assistentuddannelsen i kommunalt regi ikke kan medregnes som beskæftigelse.”
Ministeriet nu oplyser, at deres tidligere svar var en fejl. Det er ikke et krav om at den “virksomhed” man har en uddannelseskontrakt med er privat, og dermed KAN praktik i forbindelse med SOSU uddannelse tælles med som ordinært arbejde/ beskæftigelse, dog KUN i forbindelse med HOVEDFORLØBET og ikke den praktik der finder sted under Grundforløbet, på trods af at der også forligger en uddannelseskontrakt i forbindelse med den del.
3. Indfødsretsprøven
Det fremgår af § 24, stk. 3, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.
Det fremgår af § 33, stk. 7, at ansøgere, der har bestået Indfødsretsprøven af 2015 aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.
Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil ikke blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021. Indsendes denne prøve som dokumentation, vil det medføre et afslag på optagelse på en lov om indfødsrets meddelelse.
Ændringen i cirkulæret om, at de ældre prøver ikke længere anses for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, skal bl.a. ses i lyset af, at indfødsretsprøven er blevet ændret flere gange gennem årene, herunder ved skærpelsen af indfødsretsprøven i 2015, som var en skærpelse i forhold til de tidligere prøver. De ældre prøver vurderes således ikke at være tilstrækkelige til at kunne opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for en bestået Indfødsretsprøve af 2021.
4. Fleksjob
Fleksjob efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentlig tilskud til arbejdsgiveren, og uanset hvor mange timer ansøgeren reelt arbejder.
En ansøger, der er visiteret til fleksjob, men som modtager ledighedsydelse, fordi ansøgeren ikke har et fleksjob, og dermed ikke har reel tilknytning til arbejdsmarkedet, vil ikke betragtes som værende i beskæftigelse.
Det bemærkes, at en ansøger, der har et handicap, og som følge heraf ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil kunne få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan meddeles dispensation.
5. Løntilskud
Ordinær beskæftigelse forstås som beskæftigelse, der er aflønnet efter gældende overenskomst, eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og uden offentlige tilskud. Det betyder, at arbejde med løntilskud ikke gælder som ordinær beskæftigelse.
6. Lønkompensation (corona)
Såfremt en ansøger er i et ansættelsesforhold, men er blevet hjemsendt med fuld løn, fordi corona gør, at der ikke er arbejdsopgaver i virksomheden, er det ikke afgørende i forhold til beskæftigelseskravet, hvorvidt ansøgerens arbejdsgiver modtager lønkompensation.
Perioder med tvungen hjemsendelse på grund af corona med fuld løn medregnes som ordinær beskæftigelse.
7. Supplerende dagpenge
Perioder på supplerende dagpenge tæller som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet kigges der på det antal timer, som ansøgeren reelt er i beskæftigelse.
Såfremt en ansøger er i beskæftigelse i mindre end 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden, vil ansøgeren altså ikke opfylde kravet om beskæftigelse, uanset at der gives supplerende dagpenge, og uanset, at ansøgeren forinden havde en kontrakt på mindst 30 timer om ugen.
8. Arbejdsfordelingsaftale (Indgået d. 31. august 2020) i forbindelse med corona.
Såfremt en ansøger nedsættes i tid af sin arbejdsgiver pga. manglende arbejdsopgaver, og med et eventuelt supplement af dagpenge, vil det afgørende ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet, være, om ansøgeren fortsat – efter nedsættelse af timer – arbejder mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden.
9. Barsel
Barsel medregnes som ordinær beskæftigelse, når barslen afholdes inden for rammerne af et ansættelsesforhold. Det gælder også for den periode af barslen, som ansøger afholder med barselsdagpenge. Der medregnes normalt barsel på ca. 12 måneder.
Forlængelse af barselsperioden, forældreorlov, samt sygdom som følge af graviditet (inkl. perioder på sygedagpenge) kan medregnes som ordinær beskæftigelse, hvis perioderne ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold, også selvom perioden overskrider 12 måneder.
Barselsperioden medregnes ikke som ordinær beskæftigelse, hvis ansættelsesforholdet ophører under barslen. Det gælder for hele perioden, selvom ansættelsen f.eks. ophører efter seks måneder.
Såfremt en barslende skifter ansættelsesforhold under barslen, vil barslen ikke altid kunne medregnes som beskæftigelse.
Såfremt en ansøger skifter job under barslen, er det afgørende, at det nye ansættelsesforhold påbegyndes i forlængelse af det tidligere ansættelsesforhold.
Hvis ansøger ophører ansættelsesforholdet ved barslens påbegyndelse eller under barslen, men først påbegynder nyt ansættelsesforhold efter endt barsel, kan barselsperioden ikke medregnes som beskæftigelse.
10. Sygedagpenge
Perioder med sygedagpenge medregnes som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse.
Perioder med sygdom, også hvor ansøgeren modtager sygedagpenge, vil dog medregnes som beskæftigelse, såfremt det er inden for rammerne af et ansættelsesforhold.
11. Flygtning – status der sidestilles
Det er som udgangspunkt en betingelse, at man skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år (beregnes fra udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget). Dog er det en betingelse for personer, der er anerkendt flygtninge, personer der sidestilles hermed samt statsløse personer, at de skal have haft en tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år.
Flygtninge er personer, der er anerkendt efter Udlændingelovens § 7 og 8. Personer, der må sidestilles hermed, er personer tildelt humanitært ophold efter udlændingelovens § 9 b.
12. Tidsubegrænset ophold for flygtninge, der er dansk gift
Det er en betingelse, at en flygtning har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år. Det gælder, uanset om ansøgeren er gift med en dansk statsborger eller ej. Kravet om ophold i Danmark gælder ved siden af kravet om 1 eller 2 års tidsubegrænset opholdstilladelse. For en person, der er dansk gift, gælder et lempet opholdskrav, jf. § 8, stk. 1. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger opfylder opholdskravet efter 6 år, såfremt ægteskabet har varet i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.
13. Tidsubegrænset ophold i 1-2 år
Kravet om 1-2 års tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette fremgår også af § 3, stk. 3. Kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse vurderes således på samme måde som kravet om ophold.
Der vil i vurderingen af kravet i § 5 A om tidsubegrænset opholdstilladelse blive set på, hvornår den tidsubegrænsede opholdstilladelse er givet med tilladelse fra. Det fremgår af UIP (Udlændinge Informations Portalen), som Indfødsretskontoret har adgang til, hvornår en tidsubegrænset opholdstilladelse er givet med virkning fra.
14. Forsørgelse ægtefælle og beskæftigelseskrav (note 2)
Note 2 omhandler selvforsørgelseskravet, herunder at ”personer, der (…) forsørges af ægtefællen”, ikke er afskåret fra at opfylde dette krav.
Da fodnoten omhandler selvforsørgelseskravet i § 23, skal den ikke læses i sammenhæng med beskæftigelseskravene i § 23 A.
Beskæftigelseskravene vil ikke kunne opfyldes, såfremt en ansøger alene er blevet forsørget af sin ægtefælle. I det tilfælde, at ansøger er undtaget fra beskæftigelseskravet, f.eks. fordi ansøger har nået folkepensionsalderen, vil det dog være uden betydning, at ansøger er blevet forsørget af sin ægtefælle.
Det bemærkes, at henvisningen i det tidligere cirkulære til, at man ikke er afskåret fra at kunne opnå dansk indfødsret, hvis man forsørges af ægtefællen, er udgået med ikrafttræden af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
15. Uddannelse af dansk karakter (den tidligere § 23 A, stk. 4)
Der stilles efter § 23 A, stk. 4, i det nye cirkulære ikke krav om, at ansøgers uddannelse skal have været af dansk karakter, for at ansøgers sag kan forelægges.
Der henvises til svaret på spm. 1.
16. Skæringsdato
Alle ansøgninger modtaget den 10. april 2020 og senere vil blive behandlet efter det nye cirkulære. Det afgørende er den dato, hvor ministeriet modtager ansøgningen. Såfremt ansøgeren indgiver sin ansøgning digitalt, vil modtagelsesdatoen være samme dato, som ansøgeren har indgivet sin ansøgning.
Det fremgår af det nye cirkulære af 17. juni 2021, at beskæftigelseskravene i § 23 A først gælder for behandlingen af ansøgninger og anmodninger om genoptagelse modtaget efter den 19. april 2021.
17. Beskæftigelseskravet – unge under 25 år
Der henvises til svaret på spm. 1.
18. Beskæftigelseskravet – (§ 23 A, stk. 3, nr. 5)
I har spurgt, om en IGU-kontrakt og en voksenlærling-kontrakt kan sidestilles med en ansættelseskontrakt for en elev på en ungdomsuddannelse, jf. § 23 A, stk. 3, nr. 5.
Ministeriet vil snarest muligt vende tilbage med et svar på dette spørgsmål.
19. Førtidspension eller folkepension
Hvis en ansøger har opnået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension
eller seniorpension, anses ansøgeren for at opfylde beskæftigelseskravene. Det betyder, at en ansøger vil opfylde beskæftigelseskravene, så snart der f.eks. er blevet tildelt førtidspension. Der stilles altså ikke krav om, at ansøger reelt er blevet folkepensionist, eller at ansøger har været folkepensionist, førtids- eller seniorpensionist i 3 år og 6 måneder ud af de seneste 4 år.
20. Fuldtidsbeskæftigelse – beregning
Såfremt en ansøger har flere deltidsansættelser, som samlet set udgør mindst 30 timer om ugen, betragtes det som fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 23 A, stk. 1 og 2.
Som ordinær fuldtidsbeskæftigelse medregnes lønnet arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden. Der kan ikke anvendes et gennemsnit baseret på antal løntimer på årsbasis.
Praktikforløb under uddannelse, som ikke er omfattet af § 23 A, stk. 3, nr. 5, f.eks. SOSU-uddannelsen, anses som uddannelse og medregnes derfor ikke som ordinær beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til svaret på spm. 2.
21. Orlov
Såfremt en ansøger har haft orlov uden løn, vil det ikke kunne medregnes som beskæftigelse, uanset at der foreligger en ansættelseskontrakt.
22. Barsel
Der henvises til svaret på spm. 8.
23. Nordiske statsborgere
Nordiske statsborgere opfylder opholdskravet efter to års uafbrudt ophold i Danmark, jf. § 7, stk. 3. Der er tale om en lempelse af opholdskravet.
Nordiske statsborgere er ikke undtaget beskæftigelseskravene og skal derfor have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, medmindre de falder ind under en af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Beskæftigelsen skal foregå her i landet, medmindre ansættelsesforholdet falder ind under en af undtagelserne i § 23 A, stk. 3, nr. 2-4.
24. EU-borgere
Det er en betingelse efter det nye cirkulære, at ansøger har haft tidsubegrænset opholdstilladelse til Danmark i to år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette krav gælder også for EU-borgere.
25. Dansk gift
Der henvises til svaret på spm. 12.
26. Gæld til det offentlige
SU-gæld er først til hinder, når den er forfalden. Det betyder, at man skal have misligholdt en rate af tilbagebetalingsaftalen, før den er til hinder for optagelse på et lovforslag om dansk indfødsret.
Ministeriet har på baggrund af jeres henvendelse opdateret ministeriets hjemmesidetekst om gæld til det offentlige.
Det fremgår nu af hjemmesiden: ”Det bemærkes i relation til studielån (SU-lån), at gælden skal være forfalden, for at den er til hinder, og at gælden tilbagebetales i rater. Gælden er således først forfalden, når raten ikke er betalt inden for fristen (sidste rettidige betalingsdato).”
