Masseudsendelse om længere sagsbehandlingstid på ansøgninger

Sagsbehandlingstiden er nu i nogle tilfælde oppe på 29 måneder, og sagerne bliver langt fra altid behandlet i kronologisk rækkefølge. 

I løbet af sidste uge blev der sendt standardiserede forlængelsesbreve til ansøgere fra 2021 og 2022, der indtil videre endnu ikke har fået behandlet deres ansøgning. Det var i hvert fald nok hensigten. Brevene er ikke personlige, og indeholder ikke sagsnumre, de bærer tydeligt præg af masseudsendelser, og de blev i enkelte tilfælde også sendt til dem, der allerede har fået svar på deres ansøgning. 

Dette skete i løbet af 3 dage. Den 16.1. modtog ansøgere fra januar til juni 2022 et brev: “Vi bestræber os på at behandle din sag i løbet af andet halvår 2024 og hvis muligt hurtigere.

Dagen efter modtog ansøgere fra juli til december 2022 et brev: Vi bestræber os på at behandle din sag i løbet af 2025 og hvis muligt hurtigere. 

2024 er lige begyndt, og disse ansøgere har allerede på nuværende tidspunkt ventet mellem 11 og 17 måneder. jf. brevet skal de regne med yderligere 12 til 24 måneder, altså de kommer minimum op på 23 måneder, i værste fald op på 31 måneder, medmindre det er “muligt at gøre det hurtigere”.

Den sidste runde breve blev sendt den 18.1., og her fik ansøgere fra 2021, som efterhånden virkelig har ventet længe, og som var blevet fortørnet over ikke at have modtaget et forlængelsesbrev i denne omgang, følgende at vide: “Vi bestræber os på at behandle din sag inden udgang af maj 2024 og hvis muligt hurtigere.”
Der er fortsat sager fra september 2021 under behandling. I deres første kvitteringsbrev, havde de fået oplyst en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 måneder. I maj 2023, altså efter 20 måneder, fik de det første forlængelsesbrev, som oplyste om yderligere behandlingstid på 6 – 8 måneder. Og nu, efter 8 måneder, fik de på ny en frustrerende besked … Der er tale om en aktuel liggetid på 28 måneder!

En enslydende sætning bliver brugt i alle 3 breve: “Sagsbehandlingstiden for en ansøgning om dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt i gennemsnit 22 måneder. Nogle sager tager en del længere tid, og nogle sager behandles væsentlig hurtigere.” Og derudover: “Ministeriet skal beklage den lange sagsbehandlingstid.” De berørte ansøgere beklager ligeledes – de er skuffede, kede af det og utilfredse.

Fasttrack-sager

På ministeriets hjemmeside er der kommet en update omkring sagsbehandingstiden, hvor man bliver oplyst om det samme, dog med en kort forklaring om de såkaldte fasttrack-sager: “De sager, der behandles hurtigere, er såkaldte fasttrack-sager. Fasttrack-sager er sager, hvor ministeriet ud fra objektive dataparametre vurderer, at sagen er ukompliceret. Derudover skal sagen kunne behandles, uden at vi skal indhente flere oplysninger fra dig. Det betyder, at ministeriet træffer afgørelser i visse sager, som ikke er de ældste verserende sager.”

At de såkaldte “dataparametre” har svigtet i mange tilfælde, ved vi fra adskillige beretninger fra de berørte ansøgere. Og i denne aktuelle opdatering mangler igen yderligere oplysninger om den nye ordning med såkaldte “sprintsager” og “udelukkelsesafslag”, som blev nævnt i ministeriets seneste orientering af indfødsretsudvalget under overskriften “Prognose for sagsbehandlingen i 2024”. Her kan man så se frem til, at “den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil være ca. 20 måneder [ved udgangen af 2024]”.
Et fald på 2 måneder, i forhold til nu, men 8 måneder mere end en prognose fra starten af året, hvor forventningen var, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af 2024 ville være ca 12 måneder …
Men hvordan mon bliver spredningen? For tiden kan vi konstatere en spredning på mellem 6 og 29 måneder for færdigbehandlede sager.

Et tydeligt tegn på, at dataparametre ikke altid virker efter hensigten, er denne fun-factor: Den 18. 1. var der en ansøger, som BÅDE har modtaget forlængelsesbrev OG optagelsesbrev til aprillovforslag 2024. Optagelsesbrev var dateret den 16.1., forlængelsesbrev den 18.1. En anden person blev optaget på aprillovforslaget den 10.1., og fik alligevel forlængelsesbrevet den 18.1.Man ved ikke, om man skal grine eller græde.

Forvaltningsretlige principper

Hvis du også synes, at de lange sagsbehandlingstider på nu over to år og behandlingen i en uigennemskuelig, vilkårlig rækkefølge ikke helt lever op til “forvaltningsretlige principper”, så må du gerne dele vores opslag.
Forvaltningsretlige principper skal nemlig også iagttages i statsborgerskabssager jf. cirkulæreskrivelsens kapitel 1, selv om der er tale om “lovforberedende arbejde” i ministeriet. Og disse principper skulle blandt andet forpligte myndighederne til hurtig sagsbehandling. Men “hurtig” er selvfølgelig ikke endelig defineret …

Skulle der være en journalist, der interesserer sig for emnet, står vi gerne til rådighed ved spørgsmål. Og vi kender adskillige ansøgere, der gerne vil stå frem og fortælle om deres frustrerende oplevelser.

Behandlingstiden er stadig lang, men ikke for alle

Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation i 3. kvartal 2023 er nu offentliggjort fra UIM.

Fair Statsborgerskab! noterer os særligt følgende:
– Det er nu forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved udgangen af 2023 vil være ca. 21 måneder.
– Det er endvidere forventningen, at de ca. 3.500 sager, der er omfattet af fasttrack-ordningen vil være færdigbehandlet inden udgangen af 1. kvartal 2024 og ikke i 2023.

Og følgende nye tiltag:
Der er endvidere taget udgangspunkt i, at en del af sagerne vil blive behandlet i et nyt fasttrack-spor bestående af såkaldte sprintsager (ca. 1.500 sager) og ’udelukkelsesafslag’ (ca. 350 sager), der kan behandles hurtigere pga. ansøgerprofilen, og som vil blive behandlet uanset ansøgningstidspunktet.”

De nye tiltag er endnu ikke beskrevet nærmere nogle steder, andet end i denne orientering. Det undersøger vi hurtigst muligt, og vender tilbage når vi kender detaljer om det.

Indfødsretskontorets Fasttrack-ordning

Fair Statsborgerskab har længe arbejdet på at få afklaring på indfødsretskontorets Fasttrack ordning.

Indtil videre har det resulteret i:

  • Et åbent brev til Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek med underskrifter fra adskillige ansøgere – Juli 2023. Det kan findes her.

  • Et svar fra ministeren hvor vores spørgsmål bliver besvaret til dels – September 2023. Det kan findes her.

  • Et indlæg med vores tanker om ordningen, til de mange ansøgere som er ramt af denne ordning – September 2023. Det kan findes her.

Ud over arbejdet fra Fair Statsborgerskabs side, har andre politikere også spurgt ind til denne ordning uden større held:

  • Peder Hvelplund (EL) spørger ind til ordningen – Marts 2023. Det kan findes her.

  • Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) spørger ind til ordningen – November 2023. Linket kan findes her.

Fasttrack – Vejen frem på overhalingsbanen eller endnu et tiltag, der overhaler god forvaltningsskik indenom?

Åbent brev til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek

Fair Statsborgerskab! logo, med Dannebrog som det første T i statsborgerskab

Foreningen har i løbet af juli måned indsamlet underskrifter til et åbent brev til ministeren, hvor vi kritiserer de mangelfulde oplysninger og de vidt spredte afgørelser. Brevet er offentligt tilgængeligt her.

Vi sendte brevet med 343 underskrifter af sted til ministeren den 21. juli, hvor vi supplerede med vores kritik af de seneste afslag for unge mennesker, der har indgivet deres ansøgninger i de sidste måneder af 2022, altså for mindre end et år siden. Ansøgningerne er indgivet på et tidspunkt, hvor den forventede sagsbehandlingstid på ministeriets hjemmeside var angivet til 22 måneder. Nu får de afslag, fordi de ikke opfylder kravet om at have haft permanent opholdstilladelse i 2 år med udgangen af december måned 2023, hvor det næstkommende lovforslag forventes vedtaget.

Set i lyset af, at dette lovforslag “lukker” om kun en måneds tid, og at disse ansøgere ville opfylde kravet til det følgende lovforslag om indfødsrets meddelelse til april 2024, stiller vi os endnu mere uforstående overfor det faktum, at disse sager nu er blevet behandlet, på trods af lovningen om en – som udgangspunkt – fortsat kronologisk behandling af sagerne. 

Vi fulgte op med en henvendelse til Folketingets indfødsretsudvalg den 31. juli, på det tidspunkt havde 351 borgere sat deres underskrift.. Denne henvendelse er nu offentliggjort på Folketingets hjemmeside som udvalgsbilag og kan findes her. Den indeholder både brevet og uddybende oplysninger. Vi regner med, at et udvalgsmedlem stiller et opfølgende spørgsmål til vores henvendelse, som vil tvinge ministeren til stillingtagen. Desværre bliver den slags henvendelser ellers for det meste ignoreret. Den almindelige svarefrist for den slags udvalgsspørgsmål er normalt 4 uger. Vi lover at følge op, når der foreligger et svar. 

Christinasborg Slot, set fra ridebanen
Christiansborg Slot, foto af Drew Fremlev Fisher

En dårlig, og en god nyhed

Vigtig nyhed, som her til aften er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Den indeholder en meget dårlig, og en god nyhed.

den ene side planlægger regeringen at indføre et fornyet gebyr ved anden genansøgning, men på den anden side ønsker de at sænke gebyret for unge født eller opvokset i Danmark.

Det sker dog ikke med det samme.

En indførelse af gebyr for flere genansøgninger vil kræve en lovændring. Regeringen forventer, at en sådan lovændring kan fremsættes i næste samling. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad gebyret skal være ved gentagne ansøgninger om statsborgerskab, ligesom der ikke er taget stilling til, hvor meget gebyret skal sænkes for unge født eller opvokset i Danmark.

Vi elsker Danmark

Vi bor i en retsstat, og vi har ret til en retfærdig behandling, gennemsigtige klagebehandlinger og en rimelig sagsbehandlingstid.

I morges talte bestyrelsesmedlem Drew Fremlev Fisher sammen med Radio4 om sin kærlighed for Danmark og hvad opnåelsen af dansk statsborgerskab ville betyde for ham. Samtalen fandt sted pga et §20 spørgsmål fra Dansk Folkeparti til Udlændinge- og Integrationsministeren som foreslåede et loft på antallet af ansøgninger om statsborgerskab på kun 100 eller 250 om året.
Du kan høre samtalen her:

Senere talte Radio4 med Mikkel Bjørn fra DF og Peder Hvelplund fra Enhedslisten om loftet, og du kan høre deres samtale her:

Håndtrykket med den nye minister

Billy O'Shea giver håndtryk til den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad

Vores medlem Billy O’Shea og den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek mødtes i søndags og talte sammen om det obligatoriske håndtryk.

Jeg havde fornøjelsen af at snakke med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i forbindelse med Statsborgerskabsdagen på Christiansborg. Jeg benyttede mig af lejligheden til at forklare ham, hvorfor jeg synes det er en dårlig idé at indføre lovpligtige kropshandlinger over for myndighederne i et demokratisk land som Danmark. Jeg må sige, at han var meget lydhør og villig til at høre min argumentation. Så må vi se, om han er villig til at tegne en anden profil, end sin forgænger

– Billy O’Shea


Billy deltog som ledsager, men var ikke selv inviteret til statsborgerskabsdagen, da han ikke kan opnå statsborgerskab uden give hånd under tvang. Det har DR også tidligere skrevet om.

Vi er enige med Billy. Udover at grundlovsceremonien med håndtrykket trækker hele processen yderligere adskillige måneder i langdrag, så er en tvangshilsen udansk og udemokratisk.

Billy O'Shea taler me den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad om håndtryk under tvang

Forperson møder ordfører

Fair Statsborgerskabs forperson Miriam Thompson opnåede dansk statsborgerskab i 2020 og derfor var iblandt de nye danske statsborgere der deltog i søndags Statsborgerskabsdag, hvor deltagerne og pårørende fik lov til at gå rundt ind på ”Borgen” og møde politikerne i deres grupperum.

På statsborgerskabsdag fik Miriam muligheden for at præsentere sig for Enhedslistens Indfødsretsordfører, Pernille Skipper hvor Pernille viste sin begejstring ved mødet, og ville høre om det var OK med at give en kram. 🤗 “Selvfølgeligt!” var naturligvis svaret.

Miriam fortæller at hendes mand, som legede fotografen, var så overrasket over den begejstrede modtagelsen hans kone fik, at han ikke nåede at tage et billede af selvet “krammen” 😅

“Mødet” var kort, men der blev skabt en vigtig kontakt med én af foreningens vigtige samarbejdspartnere ind på Borgen, især med henblik på blandt andet anmodninger om dispensationssager i Indfødsretsudvalget samt spørgsmål der skulle stilles til Ministeren og Ministeriet. Det blev bekræftet at vi har mange fælles planer og begge parter ser begejstret frem til et godt samarbejde.

Tillykke til Udlændinge- og Integrationsminister

Kære Kaare Dybvad Bek,

Hjertelig tillykke med din nye ministerpost.
Fair Statsborgerskab! er en forening, der har til formål at hjælpe med at forstå de mange kringlede regler og den indviklede ansøgningsproces for dansk statsborgerskab. Vi håber at du som Minister vil medvirke til, at processen bliver mere overskueligt og retfærdigt og mindre vilkårligt.

Vi er enige med din forgænger Mattias Tesfaye og håber lige som ham, at du vil træffe de rigtige beslutninger, fordi konsekvenserne af de beslutninger der bliver truffet i dit nye ministerium har betydning langt ude i fremtiden i det danske samfund.

Vi håber ligeledes at kunne invitere dig med til et event, hvor vi gerne vil tale med unge mennesker om deres vilkår og muligheder i Danmark, når de tilfældigvis er født uden dansk statsborgerskab. Det drøfter vi blandt andet også på Folkemødet i år.

Skulle du være på Bornholm lørdag den 18. juni, så kig forbi Ydermolens debattelt mellem kl. 19 og 20. Arrangementet har overskriften “Unge danskere uden fulde demokratiske rettigheder”. Vores berørte debatdeltagere hilser sikkert gerne på dig.

Hvis du har lyst, kan du støtte vores arbejde ved at blive medlem.

God arbejdslyst.

Mange hilsner
Bestyrelsen,
Fair Statsborgerskab!

Velkommen til foråret, eller…?

I tirsdags var det den 1. marts, og dermed startede foråret, årstiden hvor det bliver mildere og lysere. Ikke på statsborgerskabsområdet og særligt ikke for unge mennesker, som er født og/eller opvokset i Danmark. Her bliver det strammere og mørkere, i hvert fald hvis det er op til De Konservative.

Det Konservative Folkeparti har i tirsdags fremsat hele 4 beslutningsforslag i Folketinget, hvoraf 3 direkte berører statsborgerskabsregler. Den sidste vil stramme reglerne for permanent ophold – et ufravigeligt krav for at kunne opnå statsborgerskab.
3 af de 4 forslag vil går ud over de unge mennesker i Danmark, som ikke er så heldige at være født med et dansk statsborgerskab.

I forvejen føler de unge, at de skal bevise deres tilhørsforhold til landet gennem en langvarig og dyr ansøgningsproces, der ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har til Danmark.

I forvejen lever Danmark ikke op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.
Nu skal barren endnu en gang sættes højere. Og vi siger endnu en gang STOP!

De Konservative vil afskaffe den lempede mulighed for 18 – 19 årige, som i dag kan opnå permanent opholdstilladelse uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet. Dermed vil unge mennesker, som ikke kender til andet end Danmark blive fastholdt i et limbo og en midlertidighed indtil de fylder 23 år – og mere til, da permanent ophold under de almindelige betingelser kræver 3½ års fuldtidsbeskæftigelse.

Læs mere om ansøgning om permanent ophold som ung mellem 18 og 19 år på Ny i Danmarks hjemmeside

De Konservative ønsker at indføre et krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. Sammenlagt med det ovennævnte forslag vil det betyde, at de unge mennesker tidligst kan opnå statsborgerskab i starten af 30’erne, hvis de – som de fleste af dem gør – tager en videregående uddannelse.

Og sidst men ikke mindst ønsker de Konservative at indføre betaling af det fulde gebyr ved hver genansøgning om dansk indfødsret. I forvejen bruge unge mennesker omkring 10.000kr. for at kunne opnå statsborgerskab: 4.820kr. for permanent opholdstilladelse, 875kr. for den obligatoriske indfødsretsprøve og 4.000kr. for ansøgningen om statsborgerskab! Det er ikke småpenge i de unges budget, mange bruger deres børneopsparing på det – hvis de er så heldige at have sådan en – eller også så skal de arbejde mange timer ved siden af studiet, for at spare pengene sammen. Hvis de af en eller anden grund få et afslag og skal genansøge, vil der så igen skulle betales 4.000 kr. oveni!

De kommende måneder vil vise, om disse forslag finder et flertal i Folketinget.
For et par år siden ville vi med sikkerhed have sagt: aldrig i livet! Det er vi desværre ikke sikker på længere, da reglerne de sidste mange år har udviklet sig i den forkerte retning.