I går slår Udlændinge- og Integrationsministeriet en nyhed med overskriften “Minister vil gøre det sværere for kriminelle at få dansk statsborgerskab” op.
Vi kan endvidere læse, at ministeren til de kommende forhandlinger om “justeringer i indfødsretsaftalen” foreslår “stramninger for personer dømt for kriminalitet, der søger om dansk statsborgerskab.”
Foreningen mener, at det er meget vildledende, da kriminelle i forvejen IKKE kan opnå dansk statsborgerskab.
I dag er reglerne sådan, at der skal gå en karensperiode, der afhænger af, hvor lang en straf vedkommende er blevet idømt, før man kan opnå statsborgerskab. Og i forvejen udelukker en række domme helt folk fra at kunne søge om dansk statsborgerskab. Det gælder for personer, der er dømt for blandt andet terrorisme, landsforræderi, banderelaterede forbrydelser, voldtægt, vold mod mindreårige og grov vold generelt.
Hvornår og hvor længe er man kriminel?
Nu mener regeringen, at enhver form for tidligere begået kriminalitet, der har betinget eller ubetinget fængselsstraf som følge, som udgangspunkt skal udelukke folk fra at kunne opnå dansk statsborgerskab!
Også efter straffen er afsonet, og karensperioden er gået uden fornyet begået kriminalitet. Er en person, der som 18-årig er idømt 14 dages betinget fængsel for graffitimaling på et tog, kriminel? Er en person, der forsvarer sig lidt for voldsomt mod et overfald, og dermed får et betinget dom på 14 dage, kriminel?
Hvis regeringens udspil finder et flertal, vil disse borgere – også efter mange års lovlydig liv – fremover skulle godkendes af det såkaldte indfødsretsudvalg, som består af 17 tilfældige folkevalgte politikere.
Udvalget træffer den ofte politisk farvede beslutning bag lukkede døre, og borgeren har ikke krav på en begrundelse. Dermed mangler indfødsretsudvalget afgørelser enhver form for retssikkerhed!
Vi mener, at den nuværende karenstid, der skal være gået fra en begået gerning, indtil en borger kan komme på et lovforslag, er rimeligt, når der er blevet idømt en fængselsstraf. Men når både strafafsoningen og karenstiden er overstået, og den pågældende ikke på ny har begået en kriminel handling, så skal vedkommende kunne opnå statsborgerskab.
At stigmatisere en tidligere dømt kriminel på livstid, ved at udelukke vedkommende fra fulde demokratiske rettigheder, er det stik modsatte af et ønske om resocialisering. Hvordan skal det lade sig gøre, at integrere en person i samfundet efter at vedkommende i en periode har været sat uden for det almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel, hvis ikke personen nogensinde får visket tavlen helt ren?
Hvordan kan vi forvente en resocialisering, hvis vedkommende bliver stillet i udsigt, aldrig at ville kunne blive en ligeværdig samfundsborger med fulde demokratiske rettigheder?