Seneste nyt

Udgivet den

En dårlig, og en god nyhed

Vigtig nyhed, som her til aften er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Den indeholder en meget dårlig, og en god nyhed.

På den ene side planlægger regeringen at indføre et fornyet gebyr ved anden genansøgning, men på den anden side ønsker de at sænke gebyret for unge født eller opvokset i Danmark.

Det sker dog ikke med det samme.

“En indførelse af gebyr for flere genansøgninger vil kræve en lovændring. Regeringen forventer, at en sådan lovændring kan fremsættes i næste samling. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad gebyret skal være ved gentagne ansøgninger om statsborgerskab, ligesom der ikke er taget stilling til, hvor meget gebyret skal sænkes for unge født eller opvokset i Danmark.“

Udgivet den

Der stilles urimelige krav om beskæftigelse til statsborgerskabssøgende unge

En af foreningens nyeste medlemmer af bestyrelsen, Malak Haytham Amad, er kommet i Altinget i dag med foreningens syn på de nuværende regler for statsborgerskab, herunder kravet om beskæftigelse der også gælder for de unge der er født og opvokset i Danmark, hermed også vores undren over fraværet af det fra argumenterne bag RVs forslag om genoprettelse af erklæringsadgang.

Fair Statsborgerskab bakker 100% op om genetablering af erklærings adgang til statsborgerskab for de unge. Vi mener det er logisk i et demokratisk samfund, hvor i princippet, flest muligt burde have retten til at deltage i demokratiet.

Læs artiklen på Altingets hjemmeside.

Udgivet den

POVtalk: Statsborgerskabssystemet i Danmark er hamrende uretfærdigt

Niels Rohleder interviewer initiativtager og medstifter af foreningen Fair Statsborgerskab, Thomas Borchert, om hans personlige oplevelser med ansøgningsprocessen.

”Stemmeretten til Folketinget er det ultimative bevis på, at man tilhører det danske samfund, og at man er en normal borger” siger Thomas Borchert, da POV’s Niels Rohleder spørger, hvorfor han i 2018 – efter 35 år i Danmark – søgte dansk statsborgerskab. Thomas er nordisk korrespondent for den tyske avis Frankfurter Rundschau og bosat i København.

POVtalk: Statsborgerskabssystemet i Danmark er hamrende uretfærdigt
Udgivet den

Vi elsker Danmark

“Vi bor i en retsstat, og vi har ret til en retfærdig behandling, gennemsigtige klagebehandlinger og en rimelig sagsbehandlingstid.“

I morges talte bestyrelsesmedlem Drew Fremlev Fisher sammen med Radio4 om sin kærlighed for Danmark og hvad opnåelsen af dansk statsborgerskab ville betyde for ham. Samtalen fandt sted pga et §20 spørgsmål fra Dansk Folkeparti til Udlændinge- og Integrationsministeren som foreslåede et loft på antallet af ansøgninger om statsborgerskab på kun 100 eller 250 om året.
Du kan høre samtalen her:

Senere talte Radio4 med Mikkel Bjørn fra DF og Peder Hvelplund fra Enhedslisten om loftet, og du kan høre deres samtale her:

Udgivet den

Ændring af sagsbehandlingspraksis på Indfødsretskontoret

Vi har for få dage siden lavet en opdatering omkring Indfødsretskontorets initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
I dag viser det sig, at der allerede er gang i en form for fast-track-behandling af nogle sager. Vær opmærksom på, at det betyder, at du så ikke længere kan regne med at kunne indgive en ansøgning, før du opfylder alle krav!

I vores Facebook-gruppe læste vi et opslag om en færdigbehandlet sag, hvor vedkommende først havde søgt i juni 2021. En af vores bestyrelsesmedlemmer ringede til indfødsretskontoret og fik at vide, at de havde “indført en procedure for screening” hvor de udpeger nogle sager der “umiddelbart ser ud til at opfylde kriterierne“. Der kunne selvfølgelig altid dukke noget op under den videre behandling af sagen, men de håber på at kunne behandle nogle sager hurtigere.

Vi ved at mange har søgt før de opfyldte alle krav på punkt og prikke, og mange har spekuleret med en sagsbehandlingstid på over et  år, f.x. med henblik på at opfylde kravet om at skulle have haft PO i 1 eller 2 år, eller med henblik på udløb af en karenstid for en fartbøde.
Vi fik at vide, at når de så går i gang med behandling af en sag, så vil den også blive afsluttet helt, og hvis man ikke opfylder et krav, får man afslag.

Medarbejderen vi talte med vidste ikke om og hvornår de vil skrive en opdatering om den nye praksis på deres hjemmesiden, og heller ikke, hvornår de vil opdatere det nye afsnit om de aktuelle sagsbehandlingstider.
Den nye fast-track-ordning, som på nuværende tidspunkt ikke er helt gennemskueligt, betyder, at de fremover ikke ville kunne sige nøjagtigt, hvilke sager de er i gang med at behandle.

Vores anbefaling her og nu, før vi kender flere detaljer, er helt klart: vent liiiige et øjeblik med at søge, hvis ikke du opfylder alle krav.

Vi holder jer selvfølgelig opdateret, når vi ved mere.

Opdatering fra den 20. februar

Indfødsretskontoret har den 20. februar skrevet om den nye fast-track ordning for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til omkring 15 måneder før udgangen af året. Læs deres opslag og lad vær med at ringe til kontoret om hvordan det her påvirker din sag, fordi det er ikke noget de kan sige til dig.

Udgivet den

UIM og indfødsretskontoret planlægger initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden

I den seneste orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab kan vi læse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ser med stor bekymring på den stigende statsborgerskab sagsbehandlingstid og det stigende antal verserende sager.
De har derfor iværksat eller vil iværksætte en række tiltag, som kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det vi i foreningen hæfter os særligt ved, er et afsnit, der beskriver en fasttrackordning:
“Ministeriet har endvidere identificeret en gruppe af sager, der kan behandles i ensærlig fasttrack-ordning, dvs. uafhængigt af tidspunktet for indgivelse af den konkrete ansøgning.“

Vi imødeser at læse flere detaljer om denne ordning, da den ville have indflydelse på, hvornår man kan indgive sin ansøgning, hvis man har nogle krav, der skal være opfyldt ved fremsættelsen eller vedtagelsen af ens pågældende lovforslag.
Det kan være beskæftigelseskravet (3,5 ud af de seneste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag), eller opholdskravet, udløb af karenstider eller kravet om 1 eller 2 års permanent opholdstilladelse (som skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget).

Der vil dog fortsat være behov for en stor portion tålmodighed. Ministeriet skriver:
“Der er forskel på, hvornår de enkelte tiltag kan implementeres, og hvornår de for-ventes at få effekt på sagsbehandlingstiderne, men det er forventningen, at iværksættelsen af tiltagene vil medvirke til at øge sagsproduktionen i 2023 markant, hvilket vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden til ca. 15 måneder ved udgangen af 2023 og til 12 måneder i 2024.“

Læs nærmere detaljer om de planlagte tiltag for at nedbringe statsborgerskab sagsbehandlingstid i det sidste afsnit i dette dokument.

Fair Statsborgerskab! skal snart indkalde til vores årlig Generalforsamling. Hvis du endnu ikke er medlem af foreningen, har du stadig mulighed for at melde dig ind, og dermed mulighed for at deltage i Generalforsamlingen. Bliv medlem her.

Fair Statsborgerskab logo
Udgivet den

Det forsinkede “oktoberlovforslag” er nu blevet fremsat i Folketinget

Aktuelt lovforslag om indfødsrets meddelelse – L33

Du vil kun kunne finde dit navn på lovforslaget, hvis du tidligere (i perioden fra februar 2022 til august/september 2022) er blevet informeret om, at du påtænkes at blive optaget på oktoberlovforslag.

Vi ved, at det altid er et stort øjeblik, når man ser det sort på hvidt. Tillykke til alle jer, der er nået så langt.

Husk, at I fortsat skal opfylde alle betingelser indtil loven vedtages, og at I fortsat skal opfylde vandelskravet (ingen kriminalitet, ingen bøder) indtil I har deltaget i grundlovsceremonien.

På denne tema-side på Folketingets hjemmeside finder du yderligere oplysninger om lovforslaget, hvordan du finder dit navn, og hvordan du kan følge behandlingen af lovforslaget.

Kigge på vores Dansk Statsborgerskab – FAQ side for nogle svar til andre spørgsmål du måske har om lovforslaget, og den fremtidige Grundlovsceremoni.

Udgivet den

En mail til kommunerne

Vi har skrevet en mail til alle 98 kommuner i Danmark i forhold til oktoberlovforslaget som bliver fremsat i dag, den 2. februar. Folk som er på lovforslaget har ventet i mange år for deres statsborgerskab, og folketingsvalget i oktober 2022 betød at de skal vente endnu længere. Derfor håber vi på at alle kommuner anerkender det, og afholder deres grundlovsceremonier så tidligt som muligt.

I brevet har vi bedt kommunerne om at udfylde en oversigt med datoerne til deres planlagte grundlovsceremonier. Nogle kommuner har valgt at dele informationen med os, og du kan finde oversigten under spørgsmålet “Hvornår er grundlovsceremonien?” på vores FAQ side. Hvis din kommune er ikke på listen, hold øje med deres egen hjemmeside for information om ceremonien (husk at du kan som udgangspunkt kun deltage i grundlovsceremonien afholdt af den kommune hvor du bor).

Kære Kommuner

Fair Statsborgerskab! er en forening, der hjælper mange tusinde ansøgere om dansk statsborgerskab med rådgivning og vejledning. Det sker via vores hjemmeside, i vores Facebook-gruppe med over 9000 medlemmer og i direkte personlige eller online møder med borgerne.

Grundet Folketingsvalg sidste år blev oktoberlovforslaget om indfødsrets meddelelse udskudt. Nu bliver det fremsat den 2. februar med ikrafttrædelse den 1. april 2023. Vi ved, at ministeriet allerede har informeret jer herom.

Jf. bekendtgørelsen skal der holdes mindst én grundlovsceremoni i perioden fra den 1. maj til den 1. august. For at hjælpe de berørte borgere – der i forvejen har ventet længe på at kunne opnå statsborgerskab og som typisk har indgivet deres ansøgning tilbage i 2020 – vil vi gerne på foreningens hjemmeside og i vores Facebook gruppe dele en oversigt over samtlige grundlovsceremonier i landets 98 kommuner.
Vi har gjort det nemt for jer med en formular, som I kan udfylde med den planlagte dato og tidspunkt for ceremonien, samt den satte tilmeldingsfrist.

På forhånd mange tak. Informationen vil hjælpe mange af de berørte borgere og forhåbentligt også mindske antallet af mails eller opkald til jer. 

Vi vil samtidigt bede jer om at holde grundlovsceremonien så hurtigt som muligt efter loven træder i kraft, gerne allerede i løbet af maj måned. Udover at det vil skabe mange glade borgere i jeres kommune, vil det hjælpe dem, der har børn som bipersoner på deres ansøgninger, som snart fylder 18 år.

Vi er altid åbne for en dialog, og I er velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen af Fair Statsborgerskab!

Udgivet den

Et vigtigt debatindlæg fra Pernille Skipper, tidligere MF og indfødsretsordfører

“På behændig vis har folketingsflertallet udnyttet en bestemmelse i grundloven til at skabe et system, hvor de som små diktatorer kan sortere muslimer og arabere fra.”

Sådan starter Pernille Skippers debatindlæg i dagens Politiken*

*(kræver abonnement)

Vi frivillige i foreningen Fair Statsborgerskab! har ud fra de sager vi har beskæftiget os med igennem tiden nøjagtigt den samme oplevelse som Pernille Skipper beskriver: “At
blive statsborger i Danmark er en retsløs, diskriminerende og vilkårlig proces.”

“Det store problem er faktisk ikke den almindelige ansøgningsproces med fjollede indfødsretsprøver, hvor det udslagsgivende kan være spørgsmål om Olsenbanden eller håndboldholdene. Nej, den virkelig groteske urimelighed sker i dispensationsansøgningerne i Folketinget.”

Derfor ønsker vi i foreningen, at en retfærdig, overskuelig og forudsigelig lovgivning der i højere grad giver plads til administrative afgørelser – erklæringsadgang – der tager udgangspunkt i objektiv konstaterbare krav. Og vi ønsker en øget retssikkerhed, med mulighed for at ansøgere kan kræve begrundelse og mulighed for at anke eller klage over en afgørelse. Det kunne f.eks. ske ved at oprette et i Indfødsretsnævn tilsvarende Udlændingenævnet.

Statue af Kong Frederik 7. foran Christiansborg Slot, set fra slottet med gaden og byen i baggrunden
Rytterstatue af Kong Frederik 7. foran Christiansborg Slot

Pernille slutter sit debatindlæg med følgende ord:

“Jeg nåede at sidde i Folketingets Indfødsretsudvalg i ganske kort tid, før jeg forlod Folketinget sidste år. Men hvad jeg oplevede, rystede min retssikkerhedsforståelse på en måde, som hverken terrorlovgivning, bandepakker, ghettolovgivning eller andre symbolske indgreb i grundlæggende retssikkerhedsprincipper nogensinde før har kunnet. Det her er det værste. Og det siger ikke så lidt.”

Tak for dit opråb, Pernille.