Der er sket en drastisk udvikling på indfødsretsområdet de seneste par uger.
Vi er selv fortsat i gang med at danne os et overblik og skal i den kommende uge mødes med andre organisationer og aktører på området, men vi vil også gerne skrive en første opdatering til jer.
Først kom partiet Liberal Alliance med et nyt udspil, som de kalder “Frie og forpligtede”.
Udspillet indledes med ordene “Liberal Alliance ønsker ikke at fremelske et internt fjendskab i den danske befolkning.” Udspillet i sin helhed kan læses her:
https://www.liberalalliance.dk/frie-og-forpligtede/
Liberal Alliance ønsker at stramme kravene til statsborgerskab, “fordi der knytter sig en række krav og forventninger til det privilegium, det er at blive borger i et liberalt demokrati”. De ønsker “en større sikkerhed for, at nye statsborgere har forstået, hvad det kræver af dem at være en demokratisk medborger”. Den politiske ordfører Alex Vanopslagh var ikke bleg for i et interview med Berlingske at kalde det for sindelagskontrol.
Efterfølgende kom det ud til offentligheden, at indfødsretsudvalget nu vil indkalde “nogle” ansøgere, som allerede er optaget på det aktuelle lovforslag, til en samtale, hvor man vil vurdere deres “demokratiske sindelag”.
Lige nu er vi virkelig bekymret for det skråplan, de planlagte samtaler åbner op for.
Det er en meget uheldig udvikling, og vi er målløse, når vi læser Socialdemokratiets ordfører på området, Anders Kronborg, kalde det “en fornem gestus”. Et gestus er jf. Den danske ordbog er en “positiv handling rettet mod nogen som man ønsker at hjælpe eller imødekomme”. Vi kan ikke rigtig se det positive i et vilkårligt forhør om ens holdninger.
Et meget afgørende spørgsmål er, hvem der skal definere, hvilke holdninger der er acceptable eller ej? Kan lovlige politiske udsagn virkelig komme til at afskære en person fra almindelige borgerrettigheder?
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, mener, at et udsagn fra en ansøger, om at “homoseksualitet skal forbydes”, er “totalt uforeneligt med demokratiet”.
Vi er bestemt ikke enige i den holdning, men mener ikke at det alene kan anses som værende uforeneligt med demokratiet.
I Grundlovens §77 er ytringsfriheden beskrevet. Lovgivningen siger, at man kan blive tiltalt ved domstolene og idømt straf, f. eks. hvis man fornærmer et andet menneske offentligt, eller hvis man skriver noget, der truer landets sikkerhed. Dette er ikke tilfældet her.
Det er vigtigt at huske i denne debat, at alle ansøgere, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i forvejen er gennemgået af PET. Når en person står på lovforslaget, så er de ikke mistænkt for at være til fare for statens sikkerhed.
Grundlovens paragraf 3 beskriver magtens tredeling. Overtager den lovgivende magt her ikke også rollen som den dømmende magt? Magten er netop delt mellem forskellige myndigheder for at undgå, at al magt samlet ét sted, hvilket utvivlsomt kan føre til magtmisbrug og vilkårlighed.
Der er mange spørgsmål, der rejser sig. Og indtil videre er der ikke kommet nogle konkrete svar fra politikerne. Dette bryder i høj grad med den sædvanlige behandling af statsborgerskabssager. Derfor kan vi indtil videre ikke yde konkret rådgivning, da denne praksis er fuldkommen ny og uden fortilfælde.
Tidligere landsformand for Kristendemokraterne og senere medlem af Det konservative folkeparti, Isabella Arendt, skrev tilbage i februar 2021 et debatindlæg i Altinget, som havde den passende overskrift “Forslag om patriotisk sindelagskontrol degraderer Danmark til et mellemøstligt diktatur”. Vi kan kun erklære os enige i, at det er utrolig vigtigt, at vi tør tage debatten om dette skred, og at det er afgørende, at vi står fast på åndsfriheden i Danmark.
Dette debatindlæg kan i sin helhed læses her:
https://www.altinget.dk/artikel/isabella-arendt-forslag-om-patriotisk-sindelagskontrol-degraderer-danmark-til-et-mellemoestligt-diktatur