Sammen med Peder Hvelplund fra Enhedslisten har Fair Statsborgerskab!s Thomas Borchert skrevet en kronik i Politiken : “Statsborgerskabsreglerne bevæger sig mod middelalderen“.
De to har kendskab til flere end 20 ansøgere, som på livstid er udelukket fra dansk statsborgerskab pga af en for længst afsonet straf. De kan alle fremvise en forlængst ren straffeattest.
Så godt som alle havde en eneste gang i deres begået den klassiske store ungdoms-fejl a la tyveri af et dankort. De har bagefter gjort en kæmpe indsats for at blive gode samfundsborgere. Med succes! Og så kommer efter 10, 20 eller flere års succesrige kamp det iskolde besked: Du kan ikke blive dansk statsborger.
Peder og Thomas spørger i Politiken: “Hvad siger det om vores samfund, at vi kvitterer for en borgers vellykkede resocialisering på en nederdrægtig måde?“
“Er vi blevet til et hævntørstigt, ubarmhjertigt samfund, som uden at blinke ser bort fra egne grundregler for at kunne udskamme en lille gruppe borgere, der for længst har afsonet deres straf?“