Fair Statsborgerskab! har bedt Morten Bødskov om at genoptage behandlingen af statsborgerskabssager — og om at sikre, at ingen mister deres plads på grund af en forsinkelse, de ikke selv har skabt.
Mere end 3.000 ansøgere om dansk statsborgerskab — mennesker der arbejder, betaler skat og opfylder alle krav — venter fortsat i politisk stilstand.
Danmark har fået en ny regering og en ny udlændinge- og integrationsminister. Det giver en konkret anledning til at se på en situation, der har stået stille alt for længe — og det har vi netop skrevet til ministeren om.
Siden den 6. marts 2026 har ministeriet som udgangspunkt haft behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab ved naturalisation sat i bero. Kort forinden bortfaldt lovforslag L 98 — som omfattede 2.055 ansøgere og omkring 1.120 børn — da Folketinget blev opløst. L 98 var i forvejen det eneste planlagte lovforslag i folketingsåret, fordi efterårets forslag var aflyst af hensyn til EU-formandskabet. På under to måneder gik mere end 3.000 mennesker fra forsigtig forventning til ubestemt ventetid. Berostillelsen står stadig ved magt.
Vi beder ikke om lempelser. Det er vigtigt for os at sige tydeligt. De mennesker, brevet handler om, har gjort præcis det, Danmark beder dem om: bestået Prøve i Dansk og indfødsretsprøven, dokumenteret års fuldtidsbeskæftigelse, betalt skat og gebyr og overholdt vandelskravet. Det, vi beder om, er, at staten holder sin del af aftalen — at sagerne bliver behandlet efter loven og inden for rimelig tid, og at en forsinkelse, som staten selv har skabt, ikke får samme virkning som et afslag.
For forsinkelsen er ikke uden konsekvenser. Beskæftigelseskravet betyder, at man skal være i arbejde, netop når et lovforslag fremsættes. Hver måneds politisk stilstand flytter det tidsvindue og lægger en risiko over på ansøgeren, som vedkommende ikke kan værne sig imod: et jobtab, en sygemelding eller en barsel kan betyde, at man efter flere år i kø pludselig falder uden for kravet — ikke fordi man har ændret adfærd, men fordi tiden er gået. Berostillelsen rammer også de børn, der står som bipersoner på en forælders ansøgning. Når sagsbehandlingen genoptages, vil flere af dem være fyldt 18 og dermed falde ud, selvom mange af dem er født eller opvokset her og har hele deres liv i Danmark.
Helt konkret beder vi ministeren om tre ting. For det første at genoptage behandlingen af de sager, der allerede ligger i kø, uden at afvente en ny indfødsretsaftale — for sagsbehandling og politisk forhandling er ikke det samme. For det andet at fremsætte et nyt lovforslag hurtigst muligt og sikre, at bipersoner vurderes efter deres alder på den oprindelige fremsættelsesdato for L 98. Og for det tredje at indlede en dialog med Folketinget om, hvordan ansøgere beskyttes mod at falde ud af beskæftigelseskravet, når forsinkelsen skyldes staten selv.
Som vi skriver til ministeren:
Vi har gjort, hvad Danmark beder os om. Nu beder vi dig om at gøre, hvad Danmark beder af sig selv: at behandle borgere efter loven, inden for rimelig tid, og uden at flytte målstregen undervejs. Brevet er sendt på bestyrelsens og medlemmernes vegne. Du kan læse det i sin helhed [link].
Jo flere vi er, jo højere lyder vi Fair Statsborgerskab! er en frivillig forening. Jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi, når vi henvender os til ministre og Folketing. Du kan støtte arbejdet for 120 kr. om året — eller 60 kr. hvis du er under 22 år. Bliv medlem her
Fair Statsborgerskab! har i dag henvendt sig til Folketingets Indfødsretsudvalg med to konkrete anmodninger om håndtering af de verserende statsborgerskabssager, der er sat i bero som følge af folketingsvalget den 24. marts 2026.
Brevet er underskrevet af foreningens forperson Martin Capogna og tidligere forperson Kirsten Kock på bestyrelsens og medlemmernes vegne.
Unge bipersoner rammes dobbelt
Lovforslaget L 98, der bortfaldt ved valgudskrivelsen, var i forvejen forsinket. På grund af Danmarks EU-formandskab i andet halvår 2025 var det besluttet kun at fremsætte ét lovforslag i den parlamentariske samling 2025-2026 i stedet for de sædvanlige to halvårlige forslag. Det betyder, at unge, der var inkluderet som bipersoner på en forælders ansøgning, har ventet markant længere end normalt — og i mellemtiden er fyldt 18 år og dermed faldet uden for muligheden for at medtages som biperson.
Fair Statsborgerskab! opfordrer udvalget til at iværksætte en særordning for de bipersoner, der er fyldt 18 år fra januar 2026 og dermed mister muligheden for statsborgerskab. Der er præcedens for en sådan løsning: i 2019 håndterede udvalget en tilsvarende situation via hastebehandling og dispensationsadgang, dokumenteret i udvalgsbilag fra Indfødsretsudvalgets arbejde i 2018-19.
Hurtig genfremsættelse af L 98
Foreningen anmoder desuden om en hurtig genfremsættelse af det bortfaldne lovforslag L 98, der dækkede ca. 2.055 ansøgere og ca. 1.120 børn. Der har tidligere været praksis for, at udvalget ikke har ønsket sagerne genforelagt; en genforelæggelse — som den der fandt sted efter valget i 2015 — ville medføre yderligere forsinkelser for ansøgere, der allerede har ventet op til flere år.
Baggrund
Behandlingen af statsborgerskabsansøgninger hos Udlændinge- og Integrationsministeriet er sat i bero, indtil en ny regering er dannet og der er klarhed over de fremtidige betingelser. Grundlovsceremonier planlagt til maj 2026 er aflyst i kommunerne. For de berørte ansøgere og deres familier betyder det fortsat ventetid uden tidsperspektiv.
Fair Statsborgerskab! finder det vigtigt at rejse disse spørgsmål tidligt i det nye udvalgs arbejde og håber på et konstruktivt samspil med udvalget til gavn for de berørte.
Brevet til Indfødsretsudvalget kan rekvireres ved henvendelse til foreningen eller ses på Folketingets hjemmeside, når indfødsretsudvalget er nedsat efter regeringsdannelsen.
Fair Statsborgerskab! er en almennyttig forening der arbejder for redelighed og retfærdighed på statsborgerskabsområdet. Kontakt: [email protected]
Vi har spurgt vores medlemmer om, hvad Fair Statsborgerskab! skal arbejde for, hvilke sager der skal fylde mest, og hvordan I oplever foreningen. Svarene har givet os et tydeligere billede end nogensinde af, hvad det vil sige at være medlem af en forening, der arbejder for en fair og gennemsigtig vej til dansk statsborgerskab — og af, hvor vi skal lægge kræfterne.
Undersøgelsen var åben for alle medlemmer på både dansk og engelsk. Det her er, hvad I har fortalt os.
Et stærkt og sammensat fællesskab
Et af de første mønstre i undersøgelsen er, at vores medlemskreds er bredere og mere sammensat, end mange måske forestiller sig. Omkring en tredjedel af medlemmerne har selv fået dansk statsborgerskab gennem naturalisation. Cirka en fjerdedel er aktive ansøgere lige nu. Knap en tredjedel er medfødte danske statsborgere, der støtter sagen ud af principielle eller faglige grunde. Hertil kommer pårørende, partnere og fagligt engagerede.
Det betyder, at foreningen ikke er en interessegruppe for én bestemt situation. Det er et fællesskab, der spænder fra mennesker midt i en ansøgningsproces til danskere, der ikke selv står i den, men som mener, at reglerne er blevet urimelige.
De fleste medlemmer har desuden været med i flere år. Det er ikke en flygtig medlemsbase: størstedelen har været medlem i mere end et år, og næsten halvdelen i mere end tre. Det er et engagement, der er blevet ved.
Et bredt civilt fællesskab — ikke en interessegruppe for én bestemt situation.
Hvad I beder os prioritere
Da vi spurgte, hvilke tre opgaver foreningen skal løfte lige nu, tegnede der sig et meget tydeligt billede:
Cirka 62% peger på den offentlige debat — at foreningen skal være en synlig og hørbar stemme i medierne, i debatindlæg og i den løbende samtale om statsborgerskab.
Cirka 61% peger på sagsbehandlingstid og gennemsigtighed — pres på myndighederne for kortere ventetider og mere åbenhed om processen.
Knap 40% peger på en stærk frivillig vejledningstjeneste for ansøgere.
Cirka 36% ønsker tættere samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Refugees Welcome og lignende organisationer.
Det er to klare hovedlinjer: vær synlig udadtil, og pres på indadtil. Det er et mandat, vi tager alvorligt.
Medlemmernes svar på, hvilke tre opgaver foreningen skal løfte lige nu.
De sager, der fylder lige nu
Vi spurgte også, hvilke aktuelle sager I mener foreningen bør bruge kræfter på. Også her var rangordenen klar:
De lange sagsbehandlingstider — godt halvdelen markerer dette som en topprioritet.
Ansøgere og børn, der står i klemme, når lovforslag bortfalder eller sagsbehandlingen sættes i bero — en konkret konsekvens af det parlamentariske monopol på tildeling af statsborgerskab.
Forslaget om betinget statsborgerskab — at nye statsborgere skulle kunne få frataget statsborgerskabet i en prøveperiode. Næsten halvdelen markerer det som vigtigt.
Debatten om at forlade den europæiske konvention om statsborgerret.
Forslagene om screening af ansøgere for “antidemokratiske holdninger”.
Det er sager, der i deres væsen handler om retssikkerhed: hvor stabilt et statsborgerskab er, hvor forudsigeligt et regelsæt er, og hvor langt det offentlige kan gå i at vurdere det enkelte menneskes holdninger og loyalitet. Det er præcis dér, foreningens stemme skal være tydelig.
Aktuelle sager, medlemmerne mener foreningen skal arbejde med.
Det medlemmerne efterspørger udadtil
I de åbne svar bad vi medlemmerne formulere, hvad der ville gøre dem stolte af at være medlem om et år. Svarene kredsede om nogle få, gennemgående temaer:
At foreningen er synlig i den offentlige debat og hos politikerne.
At der kan peges på konkrete resultater — kortere ventetider, mere gennemsigtighed, færre vilkårlige afgørelser.
At danskere generelt får bedre indsigt i, hvor svært det reelt er blevet at opnå dansk statsborgerskab.
At ansøgere møder en værdig og individuel behandling, ikke én der får dem til at føle sig som en bittesmå tigger over for en stat, der har magten til at forsinke deres liv i årevis.
“At det blev mere fair at opnå statsborgerskab — mere gennemsigtigt og en mere individuel proces. Også at danskere får mere viden om, hvor svært det egentlig er.”
Sammenfattet fra medlemssvar
Et tilbagevendende — og foruroligende — mønster i de åbne svar er, at flere ansøgere udtrykker, at de tøver med at engagere sig synligt af frygt for, at deres engagement kan blive opfattet som “aktivisme” og påvirke deres egen sag. Det er en effekt af et system, hvor der ikke er nogen klageret, ingen domstolsprøvelse og ingen standardiseret begrundelse for afslag. Mennesker tør ikke ytre sig, fordi de venter på en politisk afgørelse om deres tilhørsforhold til landet.
Det er præcis det rum, foreningen er sat i verden for at åbne op.
Hvad vi gør med det
Den klare melding fra medlemmerne har konsekvenser for, hvordan vi prioriterer foreningens kræfter. Den offentlige debat og presset for kortere sagsbehandlingstider og mere gennemsigtighed bliver vores to bærende spor. Vejledningen til ansøgere fastholdes som en kerneopgave, og samarbejdet med menneskerettigheds- og flygtningeorganisationer styrkes, hvor det giver mening.
Internationalt advocacy-arbejde — for eksempel input til FN’s menneskerettighedseksamen — fylder mindre i medlemmernes prioritering. Det er en sund påmindelse om, at vores mest umiddelbare bidrag ligger i den danske debat og i det danske system, hvor reglerne bliver til, og hvor mennesker venter på svar.
Forskelle og fællestræk på tværs af sprog
De medlemmer, der svarede på engelsk, lignede i det store hele dem, der svarede på dansk. Den væsentligste forskel er, at den engelsksprogede gruppe oftere er aktive ansøgere — og dermed har en tydeligere personlig berøring med selve processen. Det afspejler sig blandt andet i, at de oftere markerer forslaget om betinget statsborgerskab som en bekymring. Det er forståeligt: det er deres egen retsstilling efter en eventuel naturalisation, der står på spil.
På tværs af sprogene er enigheden bemærkelsesværdig. Sagsbehandlingstider, retssikkerhed og en fair proces er fælles ønsker, uanset om man er født her eller står i ansøgningskøen.
Hvorfor det betyder noget — også for andre end ansøgere
Mennesker venter på svar — ofte i to-tre år eller længere.
Adgangen til statsborgerskab er ikke kun et spørgsmål for dem, der står i køen. Det er et spørgsmål om, hvilken stat Danmark er. Grundlovens §44 fortolkes af Folketinget som et enemonopol på at tildele statsborgerskab — og den fortolkning har store konsekvenser: der findes hverken klageinstans eller domstolsprøvelse, når mennesker får afslag eller bliver fjernet fra et lovforslag. Reglerne er politiske beslutninger, og det er der både fordele og alvorlige ulemper ved.
Når sagsbehandlingstider trækker ud i to-tre år, når lovforslag bortfalder, når ansøgere med dokumenterede handicap får afslag på dispensation — så er det ikke fordi “systemet” har truffet en fejlagtig afgørelse, der kan ankes. Det er fordi politikken og administrationen har gjort, som de har gjort, og der er ingen anden vej end den politiske til at få tingene rettet op.
Det giver foreningen et særligt ansvar. Det er gennem offentlig debat, dokumentation, dialog med politikere og samarbejde med andre civilsamfundsaktører, at vilkårene kan flyttes. Medlemmernes svar bekræfter, at det er præcis dér foreningen skal være.
Hvad nu
Tre konkrete spor i det kommende år:
Mere offentlig debat. Flere debatindlæg, mere tilstedeværelse i medierne, en tydeligere stemme på de politiske forslag, der vil ændre grundlæggende vilkår for, hvem der bliver dansk og hvor sikkert.
Pres på sagsbehandling og gennemsigtighed. Systematisk dokumentation af problemerne, dialog med Indfødsretskontoret og Folketingets Indfødsretsudvalg, og fælles fronter med de organisationer, der allerede arbejder for ansøgernes retssikkerhed.
En stærkere vejledningstjeneste. Mange af jer har sagt, at I gerne vil bidrage med tid og kompetencer. Det tager vi imod.
Vil du være med?
En personlig henvendelse fra en vælger fylder mere end de fleste tror.
Hvis du har læst hertil og tænker, at det her er noget af det vigtigste, du kan bruge din tid og opmærksomhed på lige nu, så er der tre måder at handle på:
Bliv medlem. Hvert nyt medlem styrker foreningens stemme i medierne, hos politikerne og i den offentlige debat. Meld dig ind her.
Bidrag aktivt. Vi har brug for alt fra korrekturlæsere over researchere og frivillige vejledere til mennesker med politisk eller medieerfaring. Skriv til os via fair-statsborgerskab.dk, og lad os finde ud af, hvor du passer ind.
Skriv til en politiker. Folketinget tildeler statsborgerskab. Det er Folketinget, der skal flyttes. En klar, personlig henvendelse fra en vælger fylder mere end de fleste tror.
Tak til alle, der har taget jer tid til at svare — og til alle, der bliver ved med at være medlemmer i en forening, hvis arbejde i bund og grund handler om en simpel idé: at vejen til dansk statsborgerskab skal være forudsigelig, gennemsigtig og fair.
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger nødvendige cookies, samt valgfrie cookies til at indsamle anonymt information om besøgende, kun for at forbedre vores hjemmeside, ikke til annoncering eller salg til tredjeparter. Du kan vælge at afvis alt, undtagen cookies som er nødvendigt for hjemmesiden at fungere. Tryk på 'Præferencer' for flere muligheder.
Nødvendige
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
