Medlemmerne har talt: synlighed, sagsbehandlingstid og en fair proces

Vi spurgte. I svarede.

Vi har spurgt vores medlemmer om, hvad Fair Statsborgerskab! skal arbejde for, hvilke sager der skal fylde mest, og hvordan I oplever foreningen. Svarene har givet os et tydeligere billede end nogensinde af, hvad det vil sige at være medlem af en forening, der arbejder for en fair og gennemsigtig vej til dansk statsborgerskab — og af, hvor vi skal lægge kræfterne.

Undersøgelsen var åben for alle medlemmer på både dansk og engelsk. Det her er, hvad I har fortalt os.

Et stærkt og sammensat fællesskab

Et af de første mønstre i undersøgelsen er, at vores medlemskreds er bredere og mere sammensat, end mange måske forestiller sig. Omkring en tredjedel af medlemmerne har selv fået dansk statsborgerskab gennem naturalisation. Cirka en fjerdedel er aktive ansøgere lige nu. Knap en tredjedel er medfødte danske statsborgere, der støtter sagen ud af principielle eller faglige grunde. Hertil kommer pårørende, partnere og fagligt engagerede.

Det betyder, at foreningen ikke er en interessegruppe for én bestemt situation. Det er et fællesskab, der spænder fra mennesker midt i en ansøgningsproces til danskere, der ikke selv står i den, men som mener, at reglerne er blevet urimelige.

De fleste medlemmer har desuden været med i flere år. Det er ikke en flygtig medlemsbase: størstedelen har været medlem i mere end et år, og næsten halvdelen i mere end tre. Det er et engagement, der er blevet ved.

Hvad I beder os prioritere

Da vi spurgte, hvilke tre opgaver foreningen skal løfte lige nu, tegnede der sig et meget tydeligt billede:

• Cirka 62% peger på den offentlige debat — at foreningen skal være en synlig og hørbar stemme i medierne, i debatindlæg og i den løbende samtale om statsborgerskab.
• Cirka 61% peger på sagsbehandlingstid og gennemsigtighed — pres på myndighederne for kortere ventetider og mere åbenhed om processen.
• Knap 40% peger på en stærk frivillig vejledningstjeneste for ansøgere.
• Cirka 36% ønsker tættere samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Refugees Welcome og lignende organisationer.

Det er to klare hovedlinjer: vær synlig udadtil, og pres på indadtil. Det er et mandat, vi tager alvorligt.

De sager, der fylder lige nu

Vi spurgte også, hvilke aktuelle sager I mener foreningen bør bruge kræfter på. Også her var rangordenen klar:

• De lange sagsbehandlingstider — godt halvdelen markerer dette som en topprioritet.
• Ansøgere og børn, der står i klemme, når lovforslag bortfalder eller sagsbehandlingen sættes i bero — en konkret konsekvens af det parlamentariske monopol på tildeling af statsborgerskab.
• Forslaget om betinget statsborgerskab — at nye statsborgere skulle kunne få frataget statsborgerskabet i en prøveperiode. Næsten halvdelen markerer det som vigtigt.
• Debatten om at forlade den europæiske konvention om statsborgerret.
• Forslagene om screening af ansøgere for “antidemokratiske holdninger”.

Det er sager, der i deres væsen handler om retssikkerhed: hvor stabilt et statsborgerskab er, hvor forudsigeligt et regelsæt er, og hvor langt det offentlige kan gå i at vurdere det enkelte menneskes holdninger og loyalitet. Det er præcis dér, foreningens stemme skal være tydelig.

Det medlemmerne efterspørger udadtil

I de åbne svar bad vi medlemmerne formulere, hvad der ville gøre dem stolte af at være medlem om et år. Svarene kredsede om nogle få, gennemgående temaer:

• At foreningen er synlig i den offentlige debat og hos politikerne.
• At der kan peges på konkrete resultater — kortere ventetider, mere gennemsigtighed, færre vilkårlige afgørelser.
• At danskere generelt får bedre indsigt i, hvor svært det reelt er blevet at opnå dansk statsborgerskab.
• At ansøgere møder en værdig og individuel behandling, ikke én der får dem til at føle sig som en bittesmå tigger over for en stat, der har magten til at forsinke deres liv i årevis.

“At det blev mere fair at opnå statsborgerskab — mere gennemsigtigt og en mere individuel proces. Også at danskere får mere viden om, hvor svært det egentlig er.”

Sammenfattet fra medlemssvar

Et tilbagevendende — og foruroligende — mønster i de åbne svar er, at flere ansøgere udtrykker, at de tøver med at engagere sig synligt af frygt for, at deres engagement kan blive opfattet som “aktivisme” og påvirke deres egen sag. Det er en effekt af et system, hvor der ikke er nogen klageret, ingen domstolsprøvelse og ingen standardiseret begrundelse for afslag. Mennesker tør ikke ytre sig, fordi de venter på en politisk afgørelse om deres tilhørsforhold til landet.

Det er præcis det rum, foreningen er sat i verden for at åbne op.

Hvad vi gør med det

Den klare melding fra medlemmerne har konsekvenser for, hvordan vi prioriterer foreningens kræfter. Den offentlige debat og presset for kortere sagsbehandlingstider og mere gennemsigtighed bliver vores to bærende spor. Vejledningen til ansøgere fastholdes som en kerneopgave, og samarbejdet med menneskerettigheds- og flygtningeorganisationer styrkes, hvor det giver mening.

Internationalt advocacy-arbejde — for eksempel input til FN’s menneskerettighedseksamen — fylder mindre i medlemmernes prioritering. Det er en sund påmindelse om, at vores mest umiddelbare bidrag ligger i den danske debat og i det danske system, hvor reglerne bliver til, og hvor mennesker venter på svar.

Forskelle og fællestræk på tværs af sprog

De medlemmer, der svarede på engelsk, lignede i det store hele dem, der svarede på dansk. Den væsentligste forskel er, at den engelsksprogede gruppe oftere er aktive ansøgere — og dermed har en tydeligere personlig berøring med selve processen. Det afspejler sig blandt andet i, at de oftere markerer forslaget om betinget statsborgerskab som en bekymring. Det er forståeligt: det er deres egen retsstilling efter en eventuel naturalisation, der står på spil.

På tværs af sprogene er enigheden bemærkelsesværdig. Sagsbehandlingstider, retssikkerhed og en fair proces er fælles ønsker, uanset om man er født her eller står i ansøgningskøen.

Hvorfor det betyder noget — også for andre end ansøgere

Adgangen til statsborgerskab er ikke kun et spørgsmål for dem, der står i køen. Det er et spørgsmål om, hvilken stat Danmark er. Grundlovens §44 fortolkes af Folketinget som et enemonopol på at tildele statsborgerskab — og den fortolkning har store konsekvenser: der findes hverken klageinstans eller domstolsprøvelse, når mennesker får afslag eller bliver fjernet fra et lovforslag. Reglerne er politiske beslutninger, og det er der både fordele og alvorlige ulemper ved.

Når sagsbehandlingstider trækker ud i to-tre år, når lovforslag bortfalder, når ansøgere med dokumenterede handicap får afslag på dispensation — så er det ikke fordi “systemet” har truffet en fejlagtig afgørelse, der kan ankes. Det er fordi politikken og administrationen har gjort, som de har gjort, og der er ingen anden vej end den politiske til at få tingene rettet op.

Det giver foreningen et særligt ansvar. Det er gennem offentlig debat, dokumentation, dialog med politikere og samarbejde med andre civilsamfundsaktører, at vilkårene kan flyttes. Medlemmernes svar bekræfter, at det er præcis dér foreningen skal være.

Hvad nu

Tre konkrete spor i det kommende år:

1. Mere offentlig debat. Flere debatindlæg, mere tilstedeværelse i medierne, en tydeligere stemme på de politiske forslag, der vil ændre grundlæggende vilkår for, hvem der bliver dansk og hvor sikkert.
2. Pres på sagsbehandling og gennemsigtighed. Systematisk dokumentation af problemerne, dialog med Indfødsretskontoret og Folketingets Indfødsretsudvalg, og fælles fronter med de organisationer, der allerede arbejder for ansøgernes retssikkerhed.
3. En stærkere vejledningstjeneste. Mange af jer har sagt, at I gerne vil bidrage med tid og kompetencer. Det tager vi imod.

Vil du være med?

Hvis du har læst hertil og tænker, at det her er noget af det vigtigste, du kan bruge din tid og opmærksomhed på lige nu, så er der tre måder at handle på:

• Bliv medlem. Hvert nyt medlem styrker foreningens stemme i medierne, hos politikerne og i den offentlige debat. Meld dig ind her.
• Bidrag aktivt. Vi har brug for alt fra korrekturlæsere over researchere og frivillige vejledere til mennesker med politisk eller medieerfaring. Skriv til os via fair-statsborgerskab.dk, og lad os finde ud af, hvor du passer ind.
• Skriv til en politiker. Folketinget tildeler statsborgerskab. Det er Folketinget, der skal flyttes. En klar, personlig henvendelse fra en vælger fylder mere end de fleste tror.

Tak til alle, der har taget jer tid til at svare — og til alle, der bliver ved med at være medlemmer i en forening, hvis arbejde i bund og grund handler om en simpel idé: at vejen til dansk statsborgerskab skal være forudsigelig, gennemsigtig og fair.