Ja. Hvis du ofte eller i længere perioder har rejst til udlandet (inklusiv EU lande) mens du har haft ophold i Danmark, kan det blive betragtet som “opholdsafbrydelse”.
Når du udfylder din ansøgning til dansk statsborgerskab, bliver du bedt om at oplyse om alle relevante rejser i de sidste 12 år. Ikke alle udlandsophold er relevante.
Kun dem hvor du:
- har været i udlandet i mere end 4 uger i træk (28 dage)
- har været i udlandet i sammenlagt mere end 6 uger (42 dage) indenfor det pågældende år *
- har rejst 10 eller flere gange i over et døgn til udlandet, inden for det pågældende år*
- i forbindelse med dit arbejde har været over et døgn i udlandet mere end 5 gange indenfor en enkelt måned *
*For de sidste 3 kategorier, er det alle rejser i de pågældende år der betragtes som relevante for beregningen af den overordnede opholdsafbrydelse, hvor det i alt er tilladt at have 12 måneders (365 dage) udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser.
Du kan læse nærmere om hvilke udlandsophold betragtes som opholdsafbrydelse i dette faktaark.
Hvis du har mere end 365 dages udlandsophold der tælles som opholdsafbrydelser, gælder der yderligere betingelser. Du kan læse mere om dette i § 9 i Cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Når du oplyser udlandsophold i din ansøgning, er det vigtigt at oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i dit pas, især hvis du tidligere, f.eks. i forbindelse med ansøgningen om forlængelse af din midlertidig opholdstilladelse eller permanente opholdstilladelse, har afleveret kopier af alle sider af dit pas.
Du skal opfylde ALLE de følgende betingelse. Dvs. hver betingelse på den nedenstående liste skal være opfyldt:
Hvis du trykker på en betingelse på listen, kan du læse mere om den på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.
Inden du kan søge om statsborgerskab skal du som udgangspunkt have bestået Indfødsretsprøven og kunne dokumentere dine danskkundskaber.
Derudover skal du opfylde flere betingelser, inkl. at have permanent ophold. Efterfølgende kan du gå i gang med selve ansøgningen.
Processen er overordnet opdelt i tre faser:
- Indgivelse af din ansøgning via det digitale ansøgningsskema.
- Fremsættelse af et lovforslag med dit navn. Det sker to gange om året i Folketinget. I april og i oktober måned.
- Efter loven er vedtaget i Folketinget skal de fleste deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen.
Overblik over ændringer – af Udlændinge- og Integrationsministeriet 2022-23
Link til overblik på folketingets hjemmeside
Ja! Børn født efter du har opnået dansk statsborgerskab er automatisk danske statsborgere, uanset hvor de bor. Du kan læse mere om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab her.
Hvis du allerede har deltaget i en grundlovsceremoni uden at barnet er blevet tilføjet i din ansøgning, opnår barnet desværre ikke dansk statsborgerskab sammen med dig. Barnet skal ansøge om statsborgerskab selvstændigt som hovedperson ved det fyldte 18 år.
Du må ikke deltage i en grundlovsceremoni før lovforslaget er vedtaget og træder i kraft (for eksempel 1. januar 2024 for oktober 2023 lovforslaget).
Som udgangspunkt skal kommunerne tilbyde mindst én ceremoni fra én måned indtil 4 måneder efter loven træder i kraft (for eksempel mellem den 1. februar og den 1. maj for oktober 23 lovforslaget).
Står du i en særlig situation med børn som bipersoner, der fylder 18 før den planlagte ceremoni, så kontakt din kommune og bed om hjælp med en ekstraordinær ceremoni. Mange kommuner er ikke bekendt med, at de kan afholde en ekstraordinær ceremoni, men det må de godt.
Du kan som udgangspunkt kun deltage i grundlovsceremonien afholdt af den kommune hvor du bor. Derfor skal du holde dig orienteret på din kommunes hjemmeside. Nogle kommuner sender et brev til borger som er optaget på loven, men ikke alle gøre det.
Her er en liste med alle kommuner og datoerne for grundlovsceremonier i efterår 2024: Grundlovsceremonier efterår 2024. Tusind tak til medlemmet i Facebook-gruppen Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet som ajourfører listen!
Den skulle være hos UIM seneste 10 hverdage før du deltager i grundlovsceremonien, men du godt må sende den nu, selvom der går flere måneder før din kommune afholder ceremonien. Den må bare ikke være mere end 1 år gammelt når du deltager i ceremonien.
Du skal bare være opmærksom på, at du har oplysningspligt. Det vil sige, hvis du oplever ændringer efter indsendelsen – eks. en fartbøde eller anden kriminalitet/ sigtelser, eller ændre din bopæl (fraflytte Danmark) – skal du straks oplyse om det til UIM. Deltagelsen i en Grundlovsceremoni uden at have informeret om den slags kan betyde bøde til betinget fængselsstraf samt frakendelsen af statsborgerskab for “svig”.
Dokumentet kan udfyldes og underskrives i programmer som Adobe Acrobat eller andre PDF læser, og derefter uploades som pdf fil. Den kan også printes ud, udfyldes i hånden og enten scannes ind eller tages billeder af gode kvalitet – så længe det kan læses. Nok bedst at gemme billederne som PDF.
