Hvem skal den tro og lov erklæring sendes til og hvordan?

Den skal sendes til UIM / Indfødsretskontoret. Det er nemmest at sende det ved at svare/besvare den digital post du har fået det tilsendt.

Hvis du oplever problemer med at sende den ved eBoks, anbefales det at du prøve igen fra Digital Post på Borger.dk.

Jeg har fået en bøde, kan jeg stadig deltage i en grundlovsceremoni?

Hvis du modtager en bøde – lige meget størrelsen – skal du sørge for at få den betalt og sende dokumentation sendt til UIM/Indfødsretskontoret hurtigst muligt, og før du deltager i en grundlovsceremoni. Vær opmærksom på at en ubetalt bøde betragtes som en sigtelse, som udelukker fra optagelsen på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Hvis du vælger at deltage i ceremonien før du har betalt bøden, risikerer du at blive frataget dit danske statsborgerskab på et senere tidspunkt, og i værste fald kan du blive beskyldt for at opnå statsborgerskab ved svig, ved ikke at have informeret myndighederne om bøden. Det kan betyde udelukkelse fra at opnå dansk statsborgerskab på livstid.

Det er hvad følgende går ud på:

“Derudover fortager ministeriet to år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse opslag i Det Centrale Kriminalregister for at undersøge, om de personer, der var optaget på loven, i forbindelse med ansøgningen har fortiet oplysninger om strafbare forhold, og om de eventuelt uretmæssigt har opnået dansk statsborgerskab. Hvis dette er tilfældet, vil personen i visse tilfælde kunne få frakendt sit danske statsborgerskab.”

Kilde: Udlændinge- og Integrationsminesteriet

Jeg er optaget på det næste lovforslag, hvad nu?

Tillykke med optagelsen på lovforslaget!

Næste skridt er endnu en (forhåbentlig stille) ventetid indtil lovforslaget bliver fremsat i Folketinget, hvor det er nu et krav at man er fortsat “tilknyttet arbejdsmarkedet” på det tidspunkt. Man er “fortsat tilknyttet arbejdsmarkedet” hvis man er i arbejde mindst 15 timer om ugen i en uopsagt tidsubegrænset stilling, eller hvis du på anden måde kan dokumentere, at du er i og fremover forventer at være i arbejde. Du kan også opfylde kravet, hvis du er lønmodtager i en tidsbegrænset stilling, hvor der fortsat er en vis del af ansættelsesperioden tilbage; eller du er selvstændig erhvervsdrivende.

Ifølge en opdatering på UIMs hjemmeside den 14. september 2023, opfylder man ikke kravet om at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis man arbejder som vikar i et vikarbureau eller arbejder i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, m.v.

Alle øvrige krav skal desuden fortsat være opfyldt frem til loven bliver vedtaget af Folketinget. For et april lovforslag, sker det i juni måned. For et oktober lovforslag, sker det i slutning af december måned. (Et folketingsvalg kan betyde at et lovforslag bliver udskudt.)

I mellemtiden skal du fortsat opfylde samtlige krav, inkl. det om vandelskrav/ strafbare forhold, hvor karenstidsgivende bøder, forfalden gæld til det offentlige, modtagelse af mere end 6 måneders dagpenge eller modtagelse af kontanthjælp eller anden ydelse efter lov om aktiv socialpolitik kan få dig fjernet fra lovforslaget igen.

Frem til din deltagelse i en grundlovsceremoni, skal du desuden fortsat opfylde vandelskravet i forhold til kriminalitet, herunder karenstidsgivende færdselsbøder.

Jeg har fået et barn efter jeg indsendte min ansøgning, hvad skal jeg gøre?

Hvis barnet er født i Danmark og/eller har fået opholdstilladelse efter du har indsendt din ansøgning, har du muligheden for at tilføje barnet ved at udfylde og indsende denne blanket – det skal ske før du deltager i en grundlovsceremoni.

Det kræver blandt andet at barnet bor i Danmark, har en gyldig opholdstilladelse og at du har fuld eller delt forældremyndighed over barnet. Læs mere om Børn som Bipersoner her.

Hvis barnets anden forælder har del i forældremyndigheden, skal den anden forælder give sit samtykke til, at barnet får dansk statsborgerskab.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet også skrive under i blanketten.

Hvornår ved jeg at mit navn kommer på et lovforslag?

Du vil modtage et brev som fortæller at du forventes at bliver optaget på lovforslaget. Brevet oplyser hvilket lovforslag (april eller oktober) du kommer på.

Det er normalt at du ikke høre mere efter afgørelsen/optagelsen frem til efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Herefter vil du modtage et brev fra UIM om tilladelse til at deltage i en grundlovsceremoni.

Brevet fra UIM indeholder et oplysningsskema om kriminalitet, hvor du skal oplyse alle strafbare forhold inkl. trafikbøder, som du ikke tidligere har oplyst eller som er sket i tiden mellem ansøgningstidspunktet og deltagelsen i ceremonien.

Du er ligeledes forpligtet til at oplyse om forhold der eventuelt kunne ende med en sigtelse. Hvis du opnår dansk statsborgerskab og senere bliver sigtet for forhold der er fundet sted før din ansøgning og som du ikke har oplyst om, risikerer du at få frakendt dit danske statsborgerskab for at have givet ukorrekte oplysninger til en dansk myndighed.

Hvornår får jeg et dansk pas?

Ansøgningen om dansk statsborgerskab er ikke en ansøgning om dansk pas. Man behøver ikke at have et dansk pas når man har dansk statsborgerskab; men man skal have dansk statsborgerskab før man kan få et dansk pas.

Et af de sidste trin i processen er at du får et Statsborgerretsbevis. Når du har fået dit Statsborgerretsbevis og din status er blevet ændret i CPR systemet, er du endelig blevet dansk statsborger og kan bestille et dansk pas hos borgerservice.

Et rødbedefarvet dansk pas

Hvordan kontakter jeg Indfødsretskontoret?

Ved spørgsmål vedrørende dansk statsborgerskab ved naturalisation kan du ringe til Indfødsretskontoret på 70 80 24 50 i følgende tidsrum:

Mandag: kl. 9-11.30
Tirsdag: kl. 9-11.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 14.30-17
Fredag: Lukket

Du kan også skrive til dem på indfoedsret@uim.dk

Hvis dit spørgsmål handler om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab, eller erklæring om dansk statsborgerskab, skal du ringe i følgende tidsrum:

Mandag: kl. 12-14
Torsdag. kl. 12-14

Læs mere på UIMs hjemmeside.

Hvor længe tager ansøgningsprocessen?

Den 22. august 2022 oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) at den gennemsnitlige dansk statsborgerskab sagsbehandlingstid for ansøgninger er 22 måneder. Den forlængede sagsbehandlingstid skyldes udlån af medarbejdere til andre opgaver i forbindelse med modtagelsen af ukrainske fordrevne. I en opdatering i januar 2023 var sagsbehandlingstiden stadig 22 måneder.

Sagsbehandlingstid dækker kun tiden fra datoen for modtagelse af ansøgningen til datoen hvor der træffes afgørelse om du kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Du kan følge UIMs opdatering af gennemsnitlige sagsbehandlingstid på deres hjemmeside.

Optagelsen på et lovforslag sker alt mellem 2 til 8 måneder forud for at det pågældende lovforslags fremsættelse i Folketinget. Her bliver lovforslaget behandlet 3 gange før det bliver vedtaget – denne proces tager +/- 2 måneder.

Herefter skal du deltage i en grundlovsceremoni, som afholdes tidligst 1 til 4 måneder efter loven er trådt i kraft. Det betyder at ceremonierne efter et oktober lovforslag afholdes i tidsrummet februar til maj, mens ceremonierne efter et april lovforslag afholdes i tidsrummet august og oktober.

Til grundlovsceremonien vil du få et Statsborgerretsbevis, og du er endelig blevet dansk statsborger. Din status i forhold til Statsborgerret vil blive ændret i Folkeregisteret (CPR systemet). Ministeriet tilstræber at gennemføre den ændring indenfor 10 arbejdsdage. Efter din status er ændret, kan du bestille et dansk pas gennem borgerservice i hvilken som helst kommune. Det behøver ikke være din bopælskommune.
Hele processen, fra ansøgning om dansk statsborgerskab, til ændringen af statsborgerret i Folkeregisteret samt bestilling og modtagelse af dansk pas fra kommunen, kan tage mindst 20 men ofte 30 + måneder.