Foreningen Fair Statsborgerskab! har skrevet et svar til Marcus Knuths debatindlæg i Jyllandsposten, hvor han både langer ud efter ministeren Mattias Tesfaye, samt kommer med påstande, der er langt fra sandheden.
Indlægget er forbeholdt abonnenter, men vi skriver blandt andet følgende:
“Vi mener, at det er helt ud af proportion at kalde en person, der for adskillige år siden er straffet med en bøde, for ‘dybt kriminel’! Der kan højest være tale om personer, der tidligere har fået en bødestraf, og som efterfølgende har udstået en karensperiode på minimum 6 år. Hvis de har begået en ligeartet kriminel handling mere end én gang bliver karensperioden fordoblet, og selv ved flere bøder for overtrædelser af færdselsloven forlænges karenstiden – som her “kun” er 4,5 år – med 3 år for hver gang.“
Og vi slutter med et forslag til et nytårsforsæt til både Marcus Knuth og alle andre politikere: “Hold op med at fortælle kvarte sandheder og få fakta og nuancerne med i debatten, tak.“
Vi vil i hvert fald fortsætte i det nye år med at deltage i den offentlige debat. Både for at oplyse, men bestemt også med henblik på at medvirke til at processen bliver mere overskueligt og retfærdig.
Du kan være sammen med os og blive medlem af foreningen her på hjemmesiden.