Indfødsretsprøve, juni 2022

Held og lykke fra foreningen Fair Statsborgerskab! til alle, der skal til indfødsretsprøven i dag. Når klokken bliver 13.00 tænker vi på jer og sender en masse god energi og god karma.

Husk at bevare roen, kig spørgsmålene igennem en ekstra gang før I afleverer og tro på jer selv. Omkring kl. 15.00 plejer spørgsmålene og de rigtige svar blive offentliggjort. Vi følger med og linker til det hurtigst muligt her under opslaget. Senere på dagen plejer de aktuelle spørgsmål at komm som quiz på DR.dk

Opdatering: Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøven er offentliggjort på SIRIs hjemmeside. Tjek lige om du har bestået.

Ord betyder noget

“Jeres mangfoldighed er en styrke for det danske samfund.”
“Vi har brug for, at den politiske verden afspejler hele det danske samfund.”

Selvom størstedelen af Folketingets formands Henrik Dam Kristensens tale ved statsborgerskabsdagen var imødekommende, informativ og positivt, så hører de deltagende nye statsborgere mest den “gave-tankegang”, som efterhånden er så udbredt når der tales om statsborgerskab:

Så kan I tale med nogle af de politikere, som har givet jer dansk indfødsret

– Henrik Dam Kristensen

En af vores medlemmer, David Breuer, deltog i søndags og sendte efterfølgende dette Ritzau-billede til os med bemærkningen: Ser jeg reserveret nok ud med henblik på at der i talen igen nævnes den “gave” vi har fået? 😏

Et billede af deltagere til statsborgerskabsdag 2022 som sidder og lytter. De fleste er fine klædt, og mange holder dannebrog
Kilde: Ritzau

Det er David, der ses i forreste række yderst til venstre, lidt skjult bag blomsterne.
Han er ikke den eneste deltagende, der var ked af at skulle høre om “gaven”.
Hele talen kunne tidligere læses på Folketingets hjemmeside, men er desværre fjernet nu.

Foreningen mener, at “Statsborgerskab er en gave” efterhånden er et forslidt udtryk. Synonym for “gave” er “foræring” – og hvis der er én ting man ikke gør i Danmark, så er det det at forære det danske statsborgerskab til nogen. Ansøgerne har i den grad også gjort en indsats for at opnå statsborgerskab. Det burde anerkendes og stå for sig selv på sådan en festdag.

Gave-retorikken bekræfter bare også den vilkårlighed vi ser: Det er ikke retligt defineret, hvem der får en “gave”. Det udvælger man – altså politikerne – nærmest efter forgodtbefindende. Der er fortsat meget vi kan arbejde for at ændre.

Håndtrykket med den nye minister

Billy O'Shea giver håndtryk til den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad

Vores medlem Billy O’Shea og den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek mødtes i søndags og talte sammen om det obligatoriske håndtryk.

Jeg havde fornøjelsen af at snakke med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i forbindelse med Statsborgerskabsdagen på Christiansborg. Jeg benyttede mig af lejligheden til at forklare ham, hvorfor jeg synes det er en dårlig idé at indføre lovpligtige kropshandlinger over for myndighederne i et demokratisk land som Danmark. Jeg må sige, at han var meget lydhør og villig til at høre min argumentation. Så må vi se, om han er villig til at tegne en anden profil, end sin forgænger

– Billy O’Shea


Billy deltog som ledsager, men var ikke selv inviteret til statsborgerskabsdagen, da han ikke kan opnå statsborgerskab uden give hånd under tvang. Det har DR også tidligere skrevet om.

Vi er enige med Billy. Udover at grundlovsceremonien med håndtrykket trækker hele processen yderligere adskillige måneder i langdrag, så er en tvangshilsen udansk og udemokratisk.

Billy O'Shea taler me den nye Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad om håndtryk under tvang

Forperson møder ordfører

Fair Statsborgerskabs forperson Miriam Thompson opnåede dansk statsborgerskab i 2020 og derfor var iblandt de nye danske statsborgere der deltog i søndags Statsborgerskabsdag, hvor deltagerne og pårørende fik lov til at gå rundt ind på ”Borgen” og møde politikerne i deres grupperum.

På statsborgerskabsdag fik Miriam muligheden for at præsentere sig for Enhedslistens Indfødsretsordfører, Pernille Skipper hvor Pernille viste sin begejstring ved mødet, og ville høre om det var OK med at give en kram. 🤗 “Selvfølgeligt!” var naturligvis svaret.

Miriam fortæller at hendes mand, som legede fotografen, var så overrasket over den begejstrede modtagelsen hans kone fik, at han ikke nåede at tage et billede af selvet “krammen” 😅

“Mødet” var kort, men der blev skabt en vigtig kontakt med én af foreningens vigtige samarbejdspartnere ind på Borgen, især med henblik på blandt andet anmodninger om dispensationssager i Indfødsretsudvalget samt spørgsmål der skulle stilles til Ministeren og Ministeriet. Det blev bekræftet at vi har mange fælles planer og begge parter ser begejstret frem til et godt samarbejde.

Statsborgerskabsdag 2022

I søndags kunne der endelig igen afholdes Statsborgerskabsdag på Christiansborg.
Det er en af de gode dage. Christiansborg vrimler med glade mennesker, som har fået statsborgerskab, og det fejrer vi med underholdning og et åbent Christiansborg, hvor partierne er til stede. Folk er glade, de bliver fejret i dag, siger Folketingets formand Henrik Dam Kristensen.

Efter en time med tale og underholdning med flere koreografier fra Kompagni B af Den Kongelige Balletskole og sang/fællessang med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard, blev der serveret forfriskninger i Snapstinget og de nye danske statsborgere og deres familier og venner fik lov til at gå rundt ind på ”Borgen” og møde politikerne i deres grupperum.

Iblandt deltagerne var forenings forperson Miriam Thompson, foreningens revisor David Breuer og foreningsmedlem Billy O’Shea, som over de næste par dag deler lidt af deres oplevelser her på foreningens side. Vi har i første omgang samlet et par billeder.

De kommende dage kommer vi med mere uddybende opslag. ☺️
Endnu en gang tillykke til alle jer, der opnåede statsborgerskab i 2019 og 2020.
🌟🎉🇩🇰

Tillykke til Udlændinge- og Integrationsminister

Kære Kaare Dybvad Bek,

Hjertelig tillykke med din nye ministerpost.
Fair Statsborgerskab! er en forening, der har til formål at hjælpe med at forstå de mange kringlede regler og den indviklede ansøgningsproces for dansk statsborgerskab. Vi håber at du som Minister vil medvirke til, at processen bliver mere overskueligt og retfærdigt og mindre vilkårligt.

Vi er enige med din forgænger Mattias Tesfaye og håber lige som ham, at du vil træffe de rigtige beslutninger, fordi konsekvenserne af de beslutninger der bliver truffet i dit nye ministerium har betydning langt ude i fremtiden i det danske samfund.

Vi håber ligeledes at kunne invitere dig med til et event, hvor vi gerne vil tale med unge mennesker om deres vilkår og muligheder i Danmark, når de tilfældigvis er født uden dansk statsborgerskab. Det drøfter vi blandt andet også på Folkemødet i år.

Skulle du være på Bornholm lørdag den 18. juni, så kig forbi Ydermolens debattelt mellem kl. 19 og 20. Arrangementet har overskriften “Unge danskere uden fulde demokratiske rettigheder”. Vores berørte debatdeltagere hilser sikkert gerne på dig.

Hvis du har lyst, kan du støtte vores arbejde ved at blive medlem.

God arbejdslyst.

Mange hilsner
Bestyrelsen,
Fair Statsborgerskab!

Sagsbehandlingen er tilfældig

Lennies sag viser præcis, hvor tilfældig sagsbehandlingen er. Det bliver vores medlem og suppleant til bestyrelsen, Thomas Borchert, citeret for i dagens artikel i Fredericia Dagblad.
Og videre siger Thomas:

“Når en sag som Lennies har været i medierne og er så åbenlyst grotesk, så er der altid flertal for at give dispensation. Det er på sin vis lige så grotesk, for ikke alle har kræfter eller mulighed for at gå til pressen med deres sag. Udvalget skal ikke begrunde, hvis de siger ja eller nej. Medlemmerne stemmer om det, og flertallet bestemmer. Det bliver let et spørgsmål om smag, følelser, ansøgerens herkomst, religion og den slags. Jeg synes ikke, at det er rimeligt i et demokratisk samfund.”

Læs hele artiklen på Fredericia Dagblads hjemmeside. Og stort tillykke til Lennie!

Statsborgerskab som belønning eller middel?

Politisk er spørgsmålet, om statsborgerskab skal være en præmie for vellykket integration, eller om det snarere skal være et værktøj, man kan bruge til at fremme integration. Det er de folkevalgte fortsat ikke enige om.

Desværre, er vi fristet til at sige. Og desværre virker det heller ikke til at de vil forholde sig nærmere til, at undersøgelsen jo netop tyder på, at det i sig selv er integrationsfremmende at tildele folk statsborgerskab.

Vi mener, at kravene burde lempes, så det ikke kun er de ressourcestærke medborgere, der kan komme i mål med at opnå statsborgerskab!
Kære læsere, medlemmer og berørte! Hop ind i kommentarfeltet hos DR og skriv om reglerne, hvordan I er berørte og hvor svært det er, at opnå statsborgerskab.
Mange der kommenterer den slags artikler, aner ikke hvor mange der rammes af de uacceptable og urimelige stramme regler.

Tak til Isabella Tvede for en fin artikel (læs artiklen på DR) og tak til Hans Skifter Andersen fra by og boligforskning ved BUILD-instituttet på Aalborg Universitet, der står bag undersøgelsen.

Velkommen til foråret, eller…?

I tirsdags var det den 1. marts, og dermed startede foråret, årstiden hvor det bliver mildere og lysere. Ikke på statsborgerskabsområdet og særligt ikke for unge mennesker, som er født og/eller opvokset i Danmark. Her bliver det strammere og mørkere, i hvert fald hvis det er op til De Konservative.

Det Konservative Folkeparti har i tirsdags fremsat hele 4 beslutningsforslag i Folketinget, hvoraf 3 direkte berører statsborgerskabsregler. Den sidste vil stramme reglerne for permanent ophold – et ufravigeligt krav for at kunne opnå statsborgerskab.
3 af de 4 forslag vil går ud over de unge mennesker i Danmark, som ikke er så heldige at være født med et dansk statsborgerskab.

I forvejen føler de unge, at de skal bevise deres tilhørsforhold til landet gennem en langvarig og dyr ansøgningsproces, der ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har til Danmark.

I forvejen lever Danmark ikke op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.
Nu skal barren endnu en gang sættes højere. Og vi siger endnu en gang STOP!

De Konservative vil afskaffe den lempede mulighed for 18 – 19 årige, som i dag kan opnå permanent opholdstilladelse uden at skulle opfylde beskæftigelseskravet. Dermed vil unge mennesker, som ikke kender til andet end Danmark blive fastholdt i et limbo og en midlertidighed indtil de fylder 23 år – og mere til, da permanent ophold under de almindelige betingelser kræver 3½ års fuldtidsbeskæftigelse.

Læs mere om ansøgning om permanent ophold som ung mellem 18 og 19 år på Ny i Danmarks hjemmeside

De Konservative ønsker at indføre et krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. Sammenlagt med det ovennævnte forslag vil det betyde, at de unge mennesker tidligst kan opnå statsborgerskab i starten af 30’erne, hvis de – som de fleste af dem gør – tager en videregående uddannelse.

Og sidst men ikke mindst ønsker de Konservative at indføre betaling af det fulde gebyr ved hver genansøgning om dansk indfødsret. I forvejen bruge unge mennesker omkring 10.000kr. for at kunne opnå statsborgerskab: 4.820kr. for permanent opholdstilladelse, 875kr. for den obligatoriske indfødsretsprøve og 4.000kr. for ansøgningen om statsborgerskab! Det er ikke småpenge i de unges budget, mange bruger deres børneopsparing på det – hvis de er så heldige at have sådan en – eller også så skal de arbejde mange timer ved siden af studiet, for at spare pengene sammen. Hvis de af en eller anden grund få et afslag og skal genansøge, vil der så igen skulle betales 4.000 kr. oveni!

De kommende måneder vil vise, om disse forslag finder et flertal i Folketinget.
For et par år siden ville vi med sikkerhed have sagt: aldrig i livet! Det er vi desværre ikke sikker på længere, da reglerne de sidste mange år har udviklet sig i den forkerte retning.

Tak for at sige fra

Vi vil hermed gerne dele DRs artikel om Billy O’Sheas personlige stille protest mod en grotesk lovgivning. Vi synes at det er en protest der fortjener respekt, men vi er også klar over, at den deler vandene. For at være ærlige også hos os i bestyrelsen.

Læs artiklen på DRs hjemmeside

For at få lidt flere nuancer med, vil vi gerne dele Billys eget ord fra et opslag på Facebook:


Jeg gav borgmesteren hånd inden ceremonien begyndte, men ikke under selve ceremonien. Jeg er derfor ikke blevet dansk statsborger. Da vi skulle op og give hånd, sagde jeg følgende:

”Borgmester, jeg vil meget gerne give dig hånd, men jeg vil ikke gøre det under tvang. En tvangshilsen er udansk, udemokratisk og efter min mening på kant med Grundloven. Jeg beklager.”

I kommer til at høre, at jeg blev nægtet statsborgerskab, fordi jeg ikke ville give hånd. Det passer ikke. Jeg blev nægtet statsborgerskab fordi jeg vil give hånd, som alle andre i Danmark. Men jeg vil aldrig, i et frit og demokratisk samfund, gå med til en tvangshilsen.

Jeg har boet og arbejdet i Danmark i meget lang tid – siden 1980. Det var et land, jeg blev forelsket i lige fra starten. Danmark var et sted, hvor man kunne ånde frit. I Danmark troede man på retsind, lovsind, frisind og storsind. Det var et foregangsland, sagde man – og det var noget, man med ret kunne være stolt af.

I starten tænkte jeg, at jeg måske vil blive her og arbejde i 3 måneder. Det blev til 40 år. Og så besluttede jeg, at det var på tide til at blive dansk statsborger.
Men lige efter at jeg var begyndt på processen, skete der noget andet. I flere år havde ekstremistiske holdninger fået lov til at præge debatten i Folketinget. Og så kom loven om tvangshilsener.

Den danske befolkning har ikke ønsket denne lov. Ifølge en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten i 2018 mente 52 % af danskere, at håndtrykket ikke skulle være obligatorisk, mens kun 36 % var for et lovkrav, og 12 % svarede ’ved ikke’.

Her er det tydeligt for mig, at Danmarks almene befolkning ved noget, som politikere ikke altid fatter: At mens et håndtryk er et udtryk for gensidig tillid og gensidig respekt, er en tvangshilsen udtryk for det modsatte – mangel på tillid, mangel på respekt. Der er intet dansk ved en tvangshilsen. Den slags hører til i andre kulturer, andre lande. Ikke her.

Naturligvis skal kønsdiskriminering, og alle andre former for diskrimination bekæmpes. Men ikke ved at danne et spejlbillede af fundamentalisme. ’Jamen, hvis du ikke kan lide det, kan du bare rejse hjem.’ Nej tak. Danmark er mit hjem, og jeg agter at kæmpe for det, og for danske værdier. For mig er det det, statsborgerskab handler om: ansvar.

For hvis vi først accepterer princippet om, at politikere må få lov at bestemme, hvordan folk må hilse på hinanden, hvor er vi så på vej hen som samfund? Det er et skråplan.

Jeg er ikke den første, og jeg bliver heller ikke den sidste. Så længe der findes statsborgerskabsansøgere, der har taget danske værdier til sig, vil der altid være nogen, der protesterer mod indførelsen af tvangshilsenen i Danmark.