Tabitha er min helt

Det er ufatteligt at Tabitha Tut skal udelukkes fra dansk statsborgerskab. I Fair Statsborgerskab! finder vi os ikke i det.

“TABITHA ER MIN HELT” Det skriver hendes adoptivfar i sin kronik om Tabitha Tuts hjerteskærende, oprørende og samtidig fantastisk beundringsværdige livshistorie.

Født i et flygtningelejr i Ethiopien, hurtigt derefter forældreløs, kom hun med ufatteligt voldelige oplevelser i bagagen som FN-kvoteflygtning til Danmark.
Her fandt hun lykken i en kærlig plejefamilie. I dag er hun en glad, pærejysk småbørnsmor med tre dejlige unger. Samtidig hårdtarbejdende og under uddannelse.

Tabitha er en fantastisk berigelse for det danske samfund. Hun opfyldte alle de svære betingelser for at blive “rigtig dansk” i 2020. Ingen overraskelse, da hun fik meddelelsen om at hun ville komme på et lovforslag for tildeling af statsborgerskab. Men så kom nye regler, og næsten et halv år efter den glædelige meddelelse fik hun den modsatte besked: Afslag, udelukket på livstid, fordi hun har en forlængst udstået straf i bagagen. I en frygtelig brændert skulle hun have bidt en politimand i låret. Hun kan ikke erindre noget.

For den begivenhed (forlængst slettet fra strafferegisteret), skal hun endnu en gang dømmes, nu på livstid til at være statsløs. Uden mulighed for at hjælpe sine tre unger, født i Jylland, til at blive danske statsborgere.

I Fair Statsborgerskab! er vi stolte over, at Tabitha er medlem i vores forening og står frem med sin sag. Sammen med hende og familien kæmper vi for at hun nu får sit mere end velfortjente statsborgerskab gennem Folketingets Indfødsretsudvalg.

Jo flere vi er, jo bedre bliver vi hørt – ikke mindst i Tabithas sag. Hvis DU går ind for at hun får statsborgerskabet, kan du give din støtte: Meld dig ind i Fair Statsborgerskab!

Vi er helt enige med Tabithas far: TABITHA ER EN HELT.
Læs faren Svend Løbners hele beretning på Avisen Danmark.