Indvandrede og danskfødte protesterer i fællesskab mod nye indfødsretsregler

Stor overskrift i søndagens Jyllands-Posten: Indvandrede og danskfødte protesterer i fællesskab mod nye indfødsretsregler: Vi finder os ikke i det formørkede vanvid.

Thomas Borchert, aktv i Fair Statsborgerskab!, skriver om sine første uger som dansk statsborger. Samtidig kom de nye indfødsretsregler med beskæftigelseskravet og tilbagevirkende kraft.

Thomas skriver om vreden over dette “formørkende vanvid“. Og om glæden over de mange gode reaktioner, han har oplevet, ikke mindst gennem Fair Statsborgerskab!:

“Jeg vil huske den 20. april for det chok, indfødsretsaftalen udløste: at det er muligt i dagens Danmark. Men også fordi den trods alt satte noget opmuntrende i gang. Statsborgerskabsreglerne var også i 2015 og 2018 blevet skærpet med tilbagevirkende kraft, men uden at det havde vakt særlig opmærksomhed.

Tesfayes forgænger, Inger Støjberg, kunne 9/5 2018 i Information uanfægtet forkynde: »Lige præcis tildelingen af dansk statsborgerskab er et område, hvor vi kan gøre stort set, som vi vil.« De tider er måske forbi, hvilket de seneste ugers massive protester antyder.”

Siden de nye regler kom, er medlemstallet i Fair Statsborgerskab! mere end fordoblet og nærmer sig nu de 400. Foreningen får mange utålmodige og stridsparate henvendelser fra indvandrede såvel som i Danmark fødte borgere i fællesskab: Vi finder os ikke mere i dette formørkede vanvid.

På Christiansborg er der nu i det mindste signaleret beredskab til justeringer af visse regler med tilbagevirkende kraft. Og Tesfaye kvitterede for protesterne ved at sige ja tak til foreningens indbydelse til et online Folkemøde om den nye indfødsretsaftale den 17. juni. Flere end 2000 berørte har anmeldt deres interesse.

Krav til statsborgerskab – de ændres som vinden blæser

3 unge mennesker har lavet en fantastisk film, som vandt Poul Schmith/Kammeradvokatens konkurrence ”Fremtidens grundlov 2021”. Stort tillykke!

Filmen tager udgangspunkt i én af elevernes egen situation: Bente er født på Rigshospitalet, men for hende er der med de nye regler måske lang vej til at kunne blive dansk statsborger. Og Bente taler i filmen ikke kun om sin egen situation, men perspektiverer også, hvordan det nye beskæftigelseskrav rammer mange andre borgere i vores samfund.

Læs mere om konkurrencen og juryens udtalelser om filmen på Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Hvis jeg får dansk statsborgerskab, så skal jeg endelig ikke længere bekymre mig

profil billeder af Drew Fremlev Fisher og Zayra, med dansk pas overlejret

Respons medie har talt med to personer, der er berørt af de nye stramninger på statsborgerskabsområdet. Den ene af dem er Drew Fremlev Fisher fra Australien, som sidder i bestyrelsen for Fair Statsborgerskab!

Hvad betyder det for dig at opnå dansk statsborgerskab?

“Den største ting er frihed, at jeg endelig kan gøre, hvad jeg vil igen. Da jeg boede i Australien behøvede jeg ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg mistede mit job – jeg levede mit liv uden at bekymre mig. Hvis jeg får dansk statsborgerskab, så skal jeg endelig ikke længere bekymre mig over, hvilke nye stramninger, der kommer. Den frihed ikke at tænke på det mere.

Det er ren hån

Katjas uddannelse spænder ben for hendes drøm om at blive dansk. Katja Taastrøm regnede med at blive dansk statsborger i år, men så blev reglerne ændret med tilbagevirkende kraft.

Hun har medvirket i et indslag i aftenens TV-avisen, og DR har i den forbindelse lige offentliggjort en artikel. Katja er medlem i foreningen Fair Statsborgerskab!, og vi er enige med hende: Det er ren hån! Tak fordi du fortæller din historie.

Men endnu mere hånlig bliver det, når vi kan læse, at “S åbner en kattelem”. “Regeringen erkender, at nogle er kommet i klemme med stramningerne. De åbner nu døren på klem for, at udvalgte ansøgere kan slippe for at skulle leve op til alle de nye krav.”

Hvem mon de udvalgte ansøgere er, der kan slippe for at skulle leve op til alle de nye krav?

Det afgør de 17 personer, der sidder i indfødsretsudvalget, og det gør de rent vilkårligt bag lukkede døre. Uden at ansøgerne har krav på en begrundelse, og uden at der er klare regler for proceduren!

Erfaringen med dispensationssager viser, at den “kattelem” ikke vil være åben for alle.

Af de dispensationssager, der er nået frem til udvalget de seneste 3 år, er der gennemsnitlig kun givet dispensation i hvert 4. sag.

Pøj pøj, Katja, måske er du én af de heldige katte …

Hør også Katja på P4 Østjylland.

Uretfærdig og afvisende behandlin

Katrina Adey Farr Kuhre kæmper for sit danske statsborgerskab. Hun er medlem i Fair Statsborgerskab – og vi støtter hende aktiv. Lige som alle andre, som får en uretfærdig og afvisende behandling. Dem er vi mange af.

Hvis du er enig – meld dig ind i vores forening (120 kr. årskontingent (unge indtil 21: 60 kr). Alle er velkomne! Held og lykke Katrina!

TV2 Øst: Katrina kan ikke få statsborgerskab efter fartbøde – nu kræver Radikale Venstre dispensation

Hurra! Vi fylder 1 år

I dag passerer vi en lille milepæl: For et år siden, den 15. januar 2020, var 11 personer samlet til den stiftende generalforsamling for vores lille forening. Det har været fantastisk at opleve interessen og tilslutningen, både i starten, og gennem vores første år.

Det har ikke altid været nemt. Bestyrelsen består af frivillige ildsjæle, der også har andre forpligtelser, og de mange restriktioner har lagt nogle sten i vejen.

Vi kunne ikke afholde den helt fra starten planlagte konference i hjertet af Christiansborg, hvor vi ville samle unge mennesker, som bliver berørt af de rigide regler for at kunne opnå permanent ophold og / eller statsborgerskab i Danmark. Vi havde et fantastisk program og tilsagn fra mange eksperter og unge mennesker, konferencen skulle afholdes i april måned – og så kom det første lockdown.

Vi tog et nyt tilløb, og var klar igen til slutningen af oktober måned – og så kom der igen begrænsninger. Nå, men pyt, vi skal nok holde den her konference, når det er muligt, det lover vi!

Vi har i stedet for været i dialog med vores medlemmer, skrevet debatindlæg, været i kontakt med politikere, stillet spørgsmål til indfødsretskontoret og stille og roligt fået vores hjemmeside op og køre.

Tak til alle jer, der støtter vores arbejde med jeres medlemskab, og tak til alle jer, der følger vores Facebook-side. Det ville være dejligt, hvis flere havde lyst til at vær med i vores arbejde.

Jo flere vi er, jo mere bliver vi hørt.

Bliv medlem. Nemt og hurtigt. Som medlem har du mulighed for at deltage i den kommende første ordinære generalforsamling. Sæt kryds i kalenderen: 22. marts 2021, kl. 18.30 til 20.30. Det bliver et online møde, den officielle indkaldelse bliver sendt ud til vores medlemmer pr mail i slutningen af februar.

Del gerne budskabet i dit netværk og inviter dine venner til at følge os.