Dansk statsborgerskab – tålmodighed påkrævet
Foreningen Fair Statsborgerskab! ønsker alle jer, der er tilmeldt indfødsretsprøven, held og lykke. Når klokken bliver 13 tænker vi på jer og sender en masse god energi og god karma.
Pøj pøj.
Husk at bevare roen, kig spørgsmålene igennem en ekstra gang før I afleverer og tro på jer selv. Omkring kl. 15 plejer spørgsmålene og de rigtige svar blive offentliggjort. Vi følger med og linker til det hurtigst muligt her under opslaget. (Linket er her.)
Husk at du kan stemme til kommunalvalget samt regionsrådet den 16. november, selv om du ikke har dansk statsborgerskab. Det kræver kun en midlertidig opholdstilladelse og bopæl i Danmark i mindst 4 år, for nordiske statsborgere og EU-borgere er bopæl i Danmark tilstrækkeligt, du behøver ikke engang at have boet her i 4 år.
Britiske statsborgere, der er bopælsregistreret senest den 31. januar 2020 og siden uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, har valgret til det kommunale og regionale valg den 16. november 2021, hvis de i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne. Britiske statsborgere, der er blevet bopælsregistreret efter den 31. januar 2020, skal opfylde bopælskravet på 4 år for at have valgret. Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.
Vi opfordrer alle borgere, der har mulighed for at stemme til de kommende to valg tirsdag den 16. november, til at benytte sig af muligheden.
Selv om der ikke bliver besluttet de store udlændinge-politiske spørgsmål i kommunal eller regional regi, så kan din stemme være med til at sende et tydeligt signal om, hvilken politisk retning du ønsker.
Dit kryds ved kommunalvalget gør en forskel for din hverdag. Ved kommunalvalget kan du få indflydelse på din kommune. De 98 kommuner løser en bred vifte af opgaver, og som borger møder du kommunen gennem hele livet. Man kan sige, at kommunerne danner rammen om din hverdag.
Er du i tvivl hvem du skal stemme på? Du kan starte at tage én af de forskellige kandidattester, der kan give dig et fingerpeg, hvem du er mest enig med. Efterfølgende kan du søge lidt mere information om det parti eller den kandidat, du synes lyder interessant.
https://www.altinget.dk/valg/KV21/kandidattest
https://nyheder.tv2.dk/kandidattest
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kandidattest
Der er ingen tvivl om, at indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab stemmer væsentligt mere end indvandrere og efterkommere uden dansk statsborgerskab. Mange forskellige undersøgelser har ikke helt fundet årsagen til det.
Har du ikke lyst til at lave om på denne statistik? Sig det gerne videre til alle, der kunne have interesse, og del gerne vores opslag i dit netværk.
Rapperen bobby shams (også kendt som podcast-vært Babak Vakili) har en klar mening om indfødsretstesten. Han siger i dagens Politiken bl.a.:
“Jeg bor i Danmark, jeg er født i Danmark, jeg er dansk statsborger. Jeg er dansker på samme måde som langt, langt, de fleste af dem, som debatten omhandler. Lad os sige, at nogen begår mere kriminalitet. Hvordan løser vi det så? Løser vi det ved at stigmatisere og trække dem i ydelse og lave love, der generer dem og straffer dem? Det tror jeg ikke, men det er sådan, vi har gjort i Danmark.
Det bedste eksempel er indfødsretstesten. Det skal bare gøres svært, det skal være irriterende, det skal være ubelejligt, der skal stilles skæve spørgsmål, døren skal bare smækkes mere og mere i, og der skal kastes alle mulige mærkelige ting ud i den offentlige debat. De går med dynejakker! De stjæler vores saftevand og spiser vores kager på sygehusene! De vil ikke have juletræ i beboerforeningen! Så mange små ting.”
I Fair Statsborgerskab! er vi helt enige med Babak Vakili. Derfor kæmper vi for en positiv, anstændig og fair tilgang til dansk statsborgerskab.
Siden april måned er man blevet udelukket fra statsborgerskab på livstid, hvis man har en betinget fængselsdom – lige meget hvor gammel den er. I Fair Statsborgerskab! anser vi det for en skandale.
Tag Waseems historie: Efter 50 år i Danmark har han nu oplyst, at han i 1984 fik en meget mild dom for at have drukket stjålen sprut sammen med ungdomsvenner. Udlændingeministeriet kunne ikke finde et eneste dokument om sagen. De sendte et afslag til Waseem alene på grund af hans egen beretning.
Foreningen Fair Statsborgerskab! kæmper for Waseems og andres ret til en anstændig behandling, efter at de for længst har fået en ren straffeattest igen. De har levet i mange år som helt normale lovlydige borgere i Danmark og dermed gjort sig fortjent til statsborgerskabet.
Et rigtigt godt spørgsmål, som Erika de Casier i går aftes satte lidt i perspektiv:
“Det er dejligt at blive fejret, når man har været dygtig, men det er mindst lige så vigtigt at føle sig accepteret og elsket, når man fejler. Og det er vigtigt, at vi inkluderer andre – kulturelt som strukturelt. Også dem uden succeshistorie i medierne.”
Foreningen Fair Statsborgerskab! er enig og mener, at det skal være nemmere for alle unge mennesker, der er født og/eller opvokset i Danmark, at opnå dansk statsborgerskab.
En tidligere chef for Indfødsretskontoret støtter åbent Felicia Mussagy Kristiansen i sin kamp om dansk statsborgerskab.
Felicia (som er medlem i Fair Statsborgerskab!) har berettet i Politiken om afvisningen pga. af seks måneders praktik på den danske ambassade i Lissabon: “For mange udlandsophold.” Forrykt og oprørende!
Det mener også Dorit Hørlyck, som har været chef for Indfødsretskontoret i syv år. Hun har læst Felicias historie og angriber nu politikere i Indfødretsudvalget for deres “nej” efter at være med til utællige møder:
“Hvorfra jeg ofte er gået dybt berørt over de afgørelser, der er blevet truffet – vilkårligt og uden sund fornuft – med store menneskelige konsekvenser til følge – præcis som i den aktuelle sag om Felicia.” Medlemmerne stemmer ifølge Hørlyck “alene (…) ja eller nej efter personlig politisk overbevisning.”
Dorit Hørlyck i Politiken, 23.7.
Mere klart kan det ikke siges. I Fair Statsborgerskab! deler vi til 100 procent analysen og kræver en genoptagelse og af Felicia Mussagy Kristiansens sag. Den må ende med en positiv afgørelse.
Vi har i dag endeligt modtaget svar på to henvendelser til Indfødsretskontoret. Vi har endnu ikke haft tid til at gennemgå svaret i detaljer, men vi vil gerne i første omgang offentliggøre det i den form det er modtaget, for at hjælpe ansøgere og andre rådgivere. Vi vil i den kommende tid strukturere vejledningen, så det bliver mere overskueligt.
Tak for dine mails af 10. maj 2021 og 24. maj 2021 med spørgsmål til den nye cirkulæreskrivelse.
Som I ved, blev beskæftigelseskravet og ikrafttrædelsestidspunktet for dette krav justeret af aftalekredsen den 11. juni 2021, og der blev på den baggrund udstedt en ny cirkulæreskrivelse.
Nedenstående besvarelse tager derfor udgangspunkt i de retningslinjer, som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Svar på spørgsmål i henvendelsen af 10. maj 2021
Undtagelsesbestemmelsen, som fremgik af § 23 A, stk. 4, i cirkulæreskrivelsen af 6. maj 2021, om unge under 25 år, er med det nye cirkulære af 17. juni 2021 ændret til en dispensationsadgang.
Ændringen indebærer, at ministeriet vil forelægge sager, hvor ansøger har søgt om dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, hvis ansøger er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og hvor ansøger opfylder de øvrige betingelser. Denne bestemmelse omfatter også unge, der er født og opvokset i Danmark.
På baggrund af den nye forelæggelsesadgang vejleder ministeriet på hjemmesiden og i ansøgningsløsningen (når den tekniske del er på plads) om, at den unge sammen med ansøgningen indsender en motiveret ansøgning om dispensation og evt. dokumentation, som understøtter ansøgningen. Dokumentation kan f.eks. være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende.
Det fremgår af § 23 A, stk. 3, nr. 5, at ansættelsesforhold, hvor en elev på en ungdomsuddannelse har en uddannelsesaftale med en virksomhed, indgår ved beregningen af, om en ansøger har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år.
(REDIGERET d. 14. November 2021)
Tidligere har vi skrevet her “at praktikforløb for studerende på sosu- hjælperuddannelsen eller sosu-assistentuddannelsen i kommunalt regi ikke kan medregnes som beskæftigelse.”
Ministeriet nu oplyser, at deres tidligere svar var en fejl. Det er ikke et krav om at den “virksomhed” man har en uddannelseskontrakt med er privat, og dermed KAN praktik i forbindelse med SOSU uddannelse tælles med som ordinært arbejde/ beskæftigelse, dog KUN i forbindelse med HOVEDFORLØBET og ikke den praktik der finder sted under Grundforløbet, på trods af at der også forligger en uddannelseskontrakt i forbindelse med den del.
Det fremgår af § 24, stk. 3, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.
Det fremgår af § 33, stk. 7, at ansøgere, der har bestået Indfødsretsprøven af 2015 aflagt ved prøveterminen juni 2016 til og med prøveterminen juni 2021, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.
Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil ikke blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021. Indsendes denne prøve som dokumentation, vil det medføre et afslag på optagelse på en lov om indfødsrets meddelelse.
Ændringen i cirkulæret om, at de ældre prøver ikke længere anses for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, skal bl.a. ses i lyset af, at indfødsretsprøven er blevet ændret flere gange gennem årene, herunder ved skærpelsen af indfødsretsprøven i 2015, som var en skærpelse i forhold til de tidligere prøver. De ældre prøver vurderes således ikke at være tilstrækkelige til at kunne opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for en bestået Indfødsretsprøve af 2021.
Fleksjob efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentlig tilskud til arbejdsgiveren, og uanset hvor mange timer ansøgeren reelt arbejder.
En ansøger, der er visiteret til fleksjob, men som modtager ledighedsydelse, fordi ansøgeren ikke har et fleksjob, og dermed ikke har reel tilknytning til arbejdsmarkedet, vil ikke betragtes som værende i beskæftigelse.
Det bemærkes, at en ansøger, der har et handicap, og som følge heraf ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil kunne få forelagt sin sag for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan meddeles dispensation.
Ordinær beskæftigelse forstås som beskæftigelse, der er aflønnet efter gældende overenskomst, eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og uden offentlige tilskud. Det betyder, at arbejde med løntilskud ikke gælder som ordinær beskæftigelse.
Såfremt en ansøger er i et ansættelsesforhold, men er blevet hjemsendt med fuld løn, fordi corona gør, at der ikke er arbejdsopgaver i virksomheden, er det ikke afgørende i forhold til beskæftigelseskravet, hvorvidt ansøgerens arbejdsgiver modtager lønkompensation.
Perioder med tvungen hjemsendelse på grund af corona med fuld løn medregnes som ordinær beskæftigelse.
Perioder på supplerende dagpenge tæller som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet kigges der på det antal timer, som ansøgeren reelt er i beskæftigelse.
Såfremt en ansøger er i beskæftigelse i mindre end 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden, vil ansøgeren altså ikke opfylde kravet om beskæftigelse, uanset at der gives supplerende dagpenge, og uanset, at ansøgeren forinden havde en kontrakt på mindst 30 timer om ugen.
Såfremt en ansøger nedsættes i tid af sin arbejdsgiver pga. manglende arbejdsopgaver, og med et eventuelt supplement af dagpenge, vil det afgørende ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet, være, om ansøgeren fortsat – efter nedsættelse af timer – arbejder mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden.
Barsel medregnes som ordinær beskæftigelse, når barslen afholdes inden for rammerne af et ansættelsesforhold. Det gælder også for den periode af barslen, som ansøger afholder med barselsdagpenge. Der medregnes normalt barsel på ca. 12 måneder.
Forlængelse af barselsperioden, forældreorlov, samt sygdom som følge af graviditet (inkl. perioder på sygedagpenge) kan medregnes som ordinær beskæftigelse, hvis perioderne ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold, også selvom perioden overskrider 12 måneder.
Barselsperioden medregnes ikke som ordinær beskæftigelse, hvis ansættelsesforholdet ophører under barslen. Det gælder for hele perioden, selvom ansættelsen f.eks. ophører efter seks måneder.
Såfremt en barslende skifter ansættelsesforhold under barslen, vil barslen ikke altid kunne medregnes som beskæftigelse.
Såfremt en ansøger skifter job under barslen, er det afgørende, at det nye ansættelsesforhold påbegyndes i forlængelse af det tidligere ansættelsesforhold.
Hvis ansøger ophører ansættelsesforholdet ved barslens påbegyndelse eller under barslen, men først påbegynder nyt ansættelsesforhold efter endt barsel, kan barselsperioden ikke medregnes som beskæftigelse.
Perioder med sygedagpenge medregnes som udgangspunkt ikke som ordinær beskæftigelse.
Perioder med sygdom, også hvor ansøgeren modtager sygedagpenge, vil dog medregnes som beskæftigelse, såfremt det er inden for rammerne af et ansættelsesforhold.
Det er som udgangspunkt en betingelse, at man skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år (beregnes fra udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget). Dog er det en betingelse for personer, der er anerkendt flygtninge, personer der sidestilles hermed samt statsløse personer, at de skal have haft en tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år.
Flygtninge er personer, der er anerkendt efter Udlændingelovens § 7 og 8. Personer, der må sidestilles hermed, er personer tildelt humanitært ophold efter udlændingelovens § 9 b.
Det er en betingelse, at en flygtning har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 1 år. Det gælder, uanset om ansøgeren er gift med en dansk statsborger eller ej. Kravet om ophold i Danmark gælder ved siden af kravet om 1 eller 2 års tidsubegrænset opholdstilladelse. For en person, der er dansk gift, gælder et lempet opholdskrav, jf. § 8, stk. 1. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger opfylder opholdskravet efter 6 år, såfremt ægteskabet har varet i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold.
Kravet om 1-2 års tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette fremgår også af § 3, stk. 3. Kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse vurderes således på samme måde som kravet om ophold.
Der vil i vurderingen af kravet i § 5 A om tidsubegrænset opholdstilladelse blive set på, hvornår den tidsubegrænsede opholdstilladelse er givet med tilladelse fra. Det fremgår af UIP (Udlændinge Informations Portalen), som Indfødsretskontoret har adgang til, hvornår en tidsubegrænset opholdstilladelse er givet med virkning fra.
Note 2 omhandler selvforsørgelseskravet, herunder at ”personer, der (…) forsørges af ægtefællen”, ikke er afskåret fra at opfylde dette krav.
Da fodnoten omhandler selvforsørgelseskravet i § 23, skal den ikke læses i sammenhæng med beskæftigelseskravene i § 23 A.
Beskæftigelseskravene vil ikke kunne opfyldes, såfremt en ansøger alene er blevet forsørget af sin ægtefælle. I det tilfælde, at ansøger er undtaget fra beskæftigelseskravet, f.eks. fordi ansøger har nået folkepensionsalderen, vil det dog være uden betydning, at ansøger er blevet forsørget af sin ægtefælle.
Det bemærkes, at henvisningen i det tidligere cirkulære til, at man ikke er afskåret fra at kunne opnå dansk indfødsret, hvis man forsørges af ægtefællen, er udgået med ikrafttræden af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Der stilles efter § 23 A, stk. 4, i det nye cirkulære ikke krav om, at ansøgers uddannelse skal have været af dansk karakter, for at ansøgers sag kan forelægges.
Der henvises til svaret på spm. 1.
Alle ansøgninger modtaget den 10. april 2020 og senere vil blive behandlet efter det nye cirkulære. Det afgørende er den dato, hvor ministeriet modtager ansøgningen. Såfremt ansøgeren indgiver sin ansøgning digitalt, vil modtagelsesdatoen være samme dato, som ansøgeren har indgivet sin ansøgning.
Det fremgår af det nye cirkulære af 17. juni 2021, at beskæftigelseskravene i § 23 A først gælder for behandlingen af ansøgninger og anmodninger om genoptagelse modtaget efter den 19. april 2021.
Der henvises til svaret på spm. 1.
I har spurgt, om en IGU-kontrakt og en voksenlærling-kontrakt kan sidestilles med en ansættelseskontrakt for en elev på en ungdomsuddannelse, jf. § 23 A, stk. 3, nr. 5.
Ministeriet vil snarest muligt vende tilbage med et svar på dette spørgsmål.
Hvis en ansøger har opnået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension
eller seniorpension, anses ansøgeren for at opfylde beskæftigelseskravene. Det betyder, at en ansøger vil opfylde beskæftigelseskravene, så snart der f.eks. er blevet tildelt førtidspension. Der stilles altså ikke krav om, at ansøger reelt er blevet folkepensionist, eller at ansøger har været folkepensionist, førtids- eller seniorpensionist i 3 år og 6 måneder ud af de seneste 4 år.
Såfremt en ansøger har flere deltidsansættelser, som samlet set udgør mindst 30 timer om ugen, betragtes det som fuldtidsbeskæftigelse, jf. § 23 A, stk. 1 og 2.
Som ordinær fuldtidsbeskæftigelse medregnes lønnet arbejde med en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen eller 120 timer om måneden. Der kan ikke anvendes et gennemsnit baseret på antal løntimer på årsbasis.
Praktikforløb under uddannelse, som ikke er omfattet af § 23 A, stk. 3, nr. 5, f.eks. SOSU-uddannelsen, anses som uddannelse og medregnes derfor ikke som ordinær beskæftigelse. Der henvises i øvrigt til svaret på spm. 2.
Såfremt en ansøger har haft orlov uden løn, vil det ikke kunne medregnes som beskæftigelse, uanset at der foreligger en ansættelseskontrakt.
Der henvises til svaret på spm. 8.
Nordiske statsborgere opfylder opholdskravet efter to års uafbrudt ophold i Danmark, jf. § 7, stk. 3. Der er tale om en lempelse af opholdskravet.
Nordiske statsborgere er ikke undtaget beskæftigelseskravene og skal derfor have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, medmindre de falder ind under en af undtagelserne i stk. 4 og 5.
Beskæftigelsen skal foregå her i landet, medmindre ansættelsesforholdet falder ind under en af undtagelserne i § 23 A, stk. 3, nr. 2-4.
Det er en betingelse efter det nye cirkulære, at ansøger har haft tidsubegrænset opholdstilladelse til Danmark i to år ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. Dette krav gælder også for EU-borgere.
Der henvises til svaret på spm. 12.
SU-gæld er først til hinder, når den er forfalden. Det betyder, at man skal have misligholdt en rate af tilbagebetalingsaftalen, før den er til hinder for optagelse på et lovforslag om dansk indfødsret.
Ministeriet har på baggrund af jeres henvendelse opdateret ministeriets hjemmesidetekst om gæld til det offentlige.
Det fremgår nu af hjemmesiden: ”Det bemærkes i relation til studielån (SU-lån), at gælden skal være forfalden, for at den er til hinder, og at gælden tilbagebetales i rater. Gælden er således først forfalden, når raten ikke er betalt inden for fristen (sidste rettidige betalingsdato).”
Du kan læse en detaljeret opdatering på vores Facebook side.
En time før vores møde i torsdags offentliggjorde ministeriet denne nyhed. Beskæftigelseskravet i indfødsretsaftalen vil kun gælde for personer, der søger om dansk indfødsret fra aftalens indgåelse den 20. april 2021.
Justeringen betyder, at ansøgninger indgivet efter d. 20. april 2021 skal opfylde beskæftigelseskravet. Alle ansøgninger indgivet før denne dato omfattes ikke af det nye beskæftigelseskravet.
MEN undtagelsen fra beskæftigelseskravet for unge er blevet fjernet! Nu vil de unge studerende over 18 år IKKE blive undtaget automatisk fra beskæftigelseskravet. I stedet:
skal deres ansøgninger blive vurderet af Folketingets Indfødsretsudvalget om hvorvidt den unge kan få dispensation.
Og før disse sager overhovedet kan blive forelagt Indfødsretsudvalget, skal den unge:
have søgt før det fyldte 22. år
(Endnu en stramning i forhold til den tidligere aftale fra april, da undtagelsen omfattet unge op til det fyldte 25. år.)
være indrejst til Danmark før det fyldte 8. år (Hvor det i den oprindelige aftale var 15 år.)
Kravet om 1-2 års Permanent opholdstilladelse samt de øvrige krav i den nye aftale fra april, gælder stadigvæk med TILBAVIRKENDE KRAFT fra d. 10. april 2020!
Adspurgt om ansøgerne, der stadig er ramt med tilbagevirkende kraft, vil kunne søge dispensation, har Ministeren Tesfaye sagt til Folkemødet med Fair Statsborgerskab at “Alle har mulighed for at søge dispensation.” 
Det blev påpeget at bare fordi man har muligheden for at søge dispensation er det langt fra sikkert at man vil få det. Tværtimod
I 2019 og 2020, har kun hhv. 25% og 16% af de ansøgninger der har nået igennem nåleøjet for at blive forelagt Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation for vandelskravet, rent faktisk fået det.
Men her var Ministerens svar at man kan ikke dømme fremtiden på fortiden, og at han forventer en anden sagsgang / mønstre måske vil gøre sig gældende fremadrettet.
Tiden må vise.
______________________
Det nye cirkulære er nu synligt på Retsinformation. Det er endnu ikke offentliggjort på ministeriets hjemmeside, hvilket er dybt kritisabelt.
_____________________________
Vi vil i løbet af weekenden gennemgå det nye cirkulære og komme med en opdateret foreløbig vejledning. Vi afventer fortsat svar fra indfødsretskontoret på de mange spørgsmål der opstod efter offentliggørelse af cirkulæret af 6. maj.
Fra Fair Statsborgerskab! siger vi tak for et SPÆNDENDE, UNDERLIGT OG SKUFFENDE møde mellem dig og ca. 400 lyttere på Facebook Live i går, 17. juni. Hvad du sagde i slutningen af mødet, giver os anledning til en invitation: meld dig ind i vores forening, du deler jo i virkeligheden vores kritik af statsborgerskabsreglerne.
SPÆNDENDE var det, fordi for første gang har en minister talt med og ikke bare om os indvandrere (og vores efterkommere), som kæmper for at opnå dansk statsborgerskab. Ellers bliver der altid snakket om os, og for det meste som om vi er umyndige borgere, som bare skal vise taknemmelighed for statsborgerskabet som „gave“: Godt du stillede op efter den massive kritik af den nye indfødsretsaftale med et helt nyt beskæftigelseskrav og alle mulige andre stramninger, som endda skal gælde med tilbagevirkende kraft.
UNDERLIGT var det for os, at dit ministerium bare en time inden mødet offentliggjorde en „justering“ af den bare otte uger gamle aftale. Nu skal beskæftigelseskravet ikke mere gælde med tilbagevirkende kraft. Til gengæld skal unge ansøgere ikke, som tidligere aftalt, automatisk være fritaget fra beskæftigelseskravet, men enkeltvis søge dispensation.
På den ene side viser din meget specielle timing, at du har taget vores massive protester alvorligt og ikke vil komme tomhændet til mødet. På den anden side er det en mærkelig stil, synes vi at overrumple sine samtalepartnere uden varsel.
SKUFFENDE, synes vi, var både dit forsvar for indfødsretsaftalen, dens modsætningsfyldte „justeringer“ og det grundlæggende regelvirvar omkring statsborgerskab. Et par eksempler:
– Du forklarede, at I har indset, at beskæftigelseskravet med tilbagevirkende kraft har været en fejl, og derfor bliver trukket tilbage, for de, som har søgt inden den 20. april 2021. Hvad består fejlen i, og hvor er logikken henne? Enten er beskæftigelseskravet forkert (det synes vi bestemt), så skal den trækkes tilbage for alle. Eller regler med tilbagevirkende kraft er forkerte (det synes vi endnu mere bestemt), så burde de trækkes tilbage for alle andre nye stramninger som f.eks. for opholdskravet og omkring kriminalitet.
– Du forklarede, at den nye stramning i justeringer for unges unddragelse fra beskæftigelseskravet er „et helt normalt politisk kompromis“. For at få flertal for lempelsen omkring beskæftigelseskravet. Hvorfor skal unge mennesker, mange af dem født og opvokset i Danmark, betale prisen for en slags tæppehandel bag lukkede døre med det eneste formål at holde antallet af nye statsborgerskaber nede?
– Du henviste til, at de unge jo hver for sig kan søge dispensation, altså for at få en slags grønt lys som undtagelse fra beskæftigelseskravet hos Folketingets Indfødsretsudvalg. Som om der sidder omsorgsfulde sagsbehandlere med politisk mandat, som nøje gennemgår hver eneste ansøgning, om den pågældende måske er et håb for Danmarks fremtid. Hvad du ikke fortalte er realiteten i dette udvalg: Under et møde, kan der kom op til flere hundrede sager op, som de 17 medlemmer afgøre med flertalsafstemning uden den mindste mulighed for at sætte sig ind i den enkelte sag. Og hvor medlemmer fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige åbent har erkendt, at de automatisk stemmer nej, lige meget hvad, når den pågældende kommer fra et land med muslimsk befolkningsflertal.
INVITATION: Vi mener, at du i stedet for hele tiden at aftale nye regler med dem, som vil forhindre flest muligt i at blive danske statsborgere, burde melde dig ind i vores forening. For du deler jo inderst inde vores kritik, som de mange vrede ansøgere kunne høre i dine afsluttende bemærkninger under mødet på Facebook Live:
“Hvordan kan man være sikker på, at der ikke er forskelsbehandling? Det ærlige svar er: Det kan man ikke være sikker på. Det kan I ikke. Fordi det er en politisk beslutning blandt de 17 Folketingsmedlemmer, for øvrigt for lukkede døre og på baggrund af den sagsbehandling, de får fremlagt. Det er det lidt barokke system i Danmark, vi skal forsøge at navigere i. Jeg er selv tilhænger af, at vi behandler så få sager som muligt i det her udvalg. Fordi vi ikke har den der almindelige forvaltningstradition med begrundelse og klageinstans. (…) Men man kan også bare se politisk, at vi alligevel har lagt flere sager derover, det har vi gjort igen.” .
Det er lige præcis vores kritik.
Kære Udlændinge- og Integrationsminister, mange har meldt sig ind i Fair Statsborgerskab! i vrede efter den nye indfødsretsaftale. Du virkede som sagt heller ikke tilfreds. Man behøver bare gå ind på vores hjemmeside.
Under alle omstændigheder mailer vi dig i den kommende uge en liste med de mange ubesvarede spørgsmål af vores medlemmer fra online-mødet. Endnu en gang tak fordi du var med.
Bedste hilsner fra Fair Statsborgerskab!