Regeringen synes fortsat at det er en god idé at give hånd

Berlingske/Ritzau har været så venlige at skrive om vores henvendelse til Indfødsretsudvalget. Lars Aslan Rasmussen mener, at vi “hele tiden har været imod håndtrykket og nu bruger coronakrisen som argument for at droppe kravet.

Vel, den første del har han fuldstændig ret i – men vi argumenter her for at fortsætte med at droppe, eller suspendere kravet midlertidigt – lige som det har været suspenderet i lovforslagene de seneste 1½ år – på grund af en verdensomspændende pandemi.

»Det ændrer ikke ved, at regeringen synes, det er en god idé at give hånd,« siger Lars Aslan.

Og så kan vi kun spørge igen: Er det ikke et hån mod elementær sund fornuft, når der ellers bliver mobiliseret alle kræfter i samfundet for at formindske smittefaren, at ville lovgive om et pligthåndtryk, “håndflade mod håndflade og uden handsker“?

Ifølge Lars Aslan “kan kravet blive suspenderet i en periode, hvis der kommer en henstilling fra sundhedsmyndigheder om at lade være med at give hånd.

Men han “glemmer” åbenbart, at en “suspendering” af en vedtagne lov kun er muligt ved at ændre loven ved lov – altså ved at behandle og vedtage et nyt lovforslag.

Det er netop det som var nødvendig for lidt over halvanden år siden, da hundredvis af borgere skulle vente på en udsat grundlovsceremoni, indtil en ny lov om indfødsrets meddelelse blev vedtaget. Børn som bipersoner kan blive ramt hårdt!

Aslan argumentere for, at “så må det udskydes til et senere tidspunkt“…Men det kan komme til at ramme mange børn, der står som bipersoner sammen med en forælder på lovforslaget, og som fylder 18 i løbet af det kommende halve år.

Hvis ikke deres forælder deltager i en grundlovsceremoni inden børnene fylder 18, så er de henvist til selv at skulle starte helt forfra – inklusive at skulle søge om permanent opholdstilladelse først, vente 2 år, bestå indfødsretsprøven, håbe på dispensation fra beskæftigelseskravet, og bruge omkring 10.000 kroner på det hele.

Fup eller fakta?

Morten Dahlin sagde i Deadline i går aftes ordret: “Hvis du er født i Danmark og består Folkeskolens afgangseksamen med 02 i dansk, og du er i gang med en dansk uddannelse, så frafalder beskæftigelseskravet.

Det er et lodret forkert!

I foreningen Fair Statsborgerskab! vil vi gerne være med til at oplyse om fakta: Jf. cirkulæreskrivelsen, altså de regler der gælder på området, er der en del grupper af personer, der er undtaget beskæftigelseskravet, men de unge der er født og opvokset i Danmark er ikke en del af dem.

Unge har ene og alene muligheden for at søge om dispensation! Som det kan læses på ministeriets hjemmeside. “Hvis du er under 22 år og er indrejst i Danmark før det fyldte 8. år, kan du også søge om dispensation. Du kan da med fordel vedhæfte en motiveret ansøgning om dispensation og evt. dokumentation, som understøtter din ansøgning. Dokumentation kan f.eks. være uddannelsespapirer, ansættelseskontrakter fra fuldtids-, deltids- eller fritidsbeskæftigelse, dokumentation for frivilligt arbejde i form af udtalelser eller lignende.

Eller for de lidt mere nørdede i Cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
§23A. stk. 4 Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren inden det fyldte 22. år søger om dansk statsborgerskab, forudsat at ansøgeren er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år og i øvrigt opfylder de øvrige grundlæggende betingelser.

EN TILFÆLDIG “VOTERING” BAG LUKKEDE DØRE

Folketingets indfødsretsudvalg består af 17 medlemmer som bag lukkede døre stemmer om, om den unge kan få dispensation fra beskæftigelseskravet. Det er dem der afgør de unges mulighed for opnåelse af statsborgerskab.

Det ved Dahlin, da han er én af dem, men det undlader han at fortælle.

Som Marie Krarup lige har indrømmet i Detektor i forrige uge, stemmer hun generelt ikke for folk med muslimsk baggrund.

Hvad de andre stemmer, ved vi ikke endnu, og det kommer vi aldrig til at vide. Om der er et flertal i de enkelte sager, finder de berørte først ud af når det er deres tur. De første af dem i midten af næste år, når deres sager langt om længe er behandlet i ministeriet og er nået til udvalgsbehandlingen …

KRAV OM PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE I 2 ÅR

Et andet grundlæggende krav, som Dahlin komplet undlader at næve, er kravet om permanent opholdstilladelse, som der i øvrigt ikke dispenseres for.

De unge skal først søge om og få tildelt permanent opholdstilladelse – i det land de er født og opvokset i, hvilket i forvejen er grotesk og ydmygende.

Og det kan vise sig umuligt i nogle tilfælde, hvis de netop er i gang med en uddannelse. Hvis ikke de kan søge under de lempede krav der gælder for 18 – 19 årige, så skal de allerede her opfylde beskæftigelseskravet for permanent opholdstilladelse. Igen uden mulighed for dispensation.Og så skal de ifølge de nye regler have haft permanent opholdstilladelse i to år, før de kan søge om statsborgerskab.

En af mange skandaler omkring statsborgerskab

En 25 år gammel dom med betinget fængselsstraf skal udelukke Michael Davie fra statsborgerskabet for altid. Den er for længst slettet fra straffeattesten, Michael fortæller til DR om sit helt pletfrie liv siden 1996. Han siger om skandalen med reglerne: “Jeg kunne lige så godt have fået en betinget livstidsdom.

Michael Davie er medlem i Fair Statsborgerskab! Vi kæmper for at han og alle andre får en fair behandling. Vi takker Michael for at stå frem med sin historie. Vi er stolte af at han er med i vores forening.

Du kan læse mere om Michaels historie på DR.

Vejen til dansk statsborgerskab

1000 tak til DR for at skære det ud i pap. Brug 7½ minut for at forstå processen med denne film fra DR. Mange borgere bruger omkring 2 – 3 år på at komme igennem den….altså efter de evt. har været så heldige at have opnået permanent opholdstilladelse. Hvilket med paradigmeskiftet for 5 år siden er blevet ret vanskeligt, hvis ikke man er så privilegeret at være EU-borger i forvejen.

Født i Danmark uden dansk statsborgerskab

Vi siger mange tak til DR for denne fine artikel, der sætter fokus på et voksende problem i Danmark.

Muligheden for de unge mennesker for at kunne opnå dansk statsborgerskab ligger foreningen meget på sinde. Det er problematisk, når knap 19.000 myndige borgere er født og opvokset i Danmark, uden at være danske statsborgere. Når der samtidig er over 54.000 børn og teenagere, der er født i landet, som heller ikke er danske statsborgere. Det er en ond cirkel, som politikerne burde tænker over.

Det er øjensynligt kun Enhedslisten, De Radikale, SF, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne, der bakker op om en lettere adgang for den omtalte gruppe af borgerne, der ellers bliver holdt udenfor af den førte politik på området.

Og nej, en lettere adgang for de unge er ikke ensbetydende med at statsborgerskab skal opnås ved fødslen. Der findes andre rimelige gradueringer, hvordan vi kan lovgive på området.

Når regeringspartiets indfødsretsordfører Lars Aslan siger til DR, at han mener, at reglerne er rimelige, så undres vi. Aslan siger: “Man kan godt have et godt liv i Danmark, selvom der går nogle år, før man bliver dansk statsborger.”

Som eksemplerne fra artiklen – og mange sager som vi i foreningen har kendskab til – viser, er der ikke tale om “nogle år”, men ofte årtier! Det går ikke så “hurtigt og smertefrit”, som han påstår.

Derudover udskammer Aslan – ligesom også Marie Krarup fra Dansk Folkeparti – de berørte unges forældre. Det er en total disrespekt, da der kan være mange gode eller også ulykkelige grunde til, at forældrene ikke har opnået dansk statsborgerskab.

Et af de mest modbydelige citater fra artiklen: Marie Krarup (DF): “Det er forældrenes ansvar, at mange tusind ikke er danske statsborgere, selvom de er født og opvokset i landet. Hvorfor er forældrene i Danmark, når de ikke har en plan for deres børn? De har svigtet deres børn ved at rejse rundt i verden uden at forsøge at høre til et sted“.

Det er politikernes ansvar.

Kære unge mennesker, vi mener at det er politikerner der svigter, og det er deres ansvar at se på en førte politik og tænke over konsekvenserne. De kunne starte med at læse den seneste rapport fra Institut for menneskerettigheder, som omhandler netop denne gruppe medborger.

Alle, der er blevet interviewet i rapportens kvalitative undersøgelse, giver udtryk for, at retstilstanden og ansøgningsprocessen, som den er i dag, er fremmedgørende for de unge og svækker deres tilhørsforhold til Danmark. Dermed svækkes også deres integration.

Indfødsretsprøve, november 2021

Foreningen Fair Statsborgerskab! ønsker alle jer, der er tilmeldt indfødsretsprøven, held og lykke. Når klokken bliver 13 tænker vi på jer og sender en masse god energi og god karma.

Pøj pøj.

Husk at bevare roen, kig spørgsmålene igennem en ekstra gang før I afleverer og tro på jer selv. Omkring kl. 15 plejer spørgsmålene og de rigtige svar blive offentliggjort. Vi følger med og linker til det hurtigst muligt her under opslaget. (Linket er her.)

Husk at du kan stemme, selv om du ikke har dansk statsborgerskab

KOMMUNALVALGET & REGIONRÅDSVALGET 2021 – DIN HVERDAG ER PÅ VALG

Husk at du kan stemme til kommunalvalget samt regionsrådet den 16. november, selv om du ikke har dansk statsborgerskab. Det kræver kun en midlertidig opholdstilladelse og bopæl i Danmark i mindst 4 år, for nordiske statsborgere og EU-borgere er bopæl i Danmark tilstrækkeligt, du behøver ikke engang at have boet her i 4 år.

Britiske statsborgere, der er bopælsregistreret senest den 31. januar 2020 og siden uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, har valgret til det kommunale og regionale valg den 16. november 2021, hvis de i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne. Britiske statsborgere, der er blevet bopælsregistreret efter den 31. januar 2020, skal opfylde bopælskravet på 4 år for at have valgret. Hvis du opfylder de ovennævnte betingelser, kommer du automatisk på valglisten.

Vi opfordrer alle borgere, der har mulighed for at stemme til de kommende to valg tirsdag den 16. november, til at benytte sig af muligheden.

Selv om der ikke bliver besluttet de store udlændinge-politiske spørgsmål i kommunal eller regional regi, så kan din stemme være med til at sende et tydeligt signal om, hvilken politisk retning du ønsker.

Dit kryds ved kommunalvalget gør en forskel for din hverdag. Ved kommunalvalget kan du få indflydelse på din kommune. De 98 kommuner løser en bred vifte af opgaver, og som borger møder du kommunen gennem hele livet. Man kan sige, at kommunerne danner rammen om din hverdag.

Er du i tvivl hvem du skal stemme på? Du kan starte at tage én af de forskellige kandidattester, der kan give dig et fingerpeg, hvem du er mest enig med. Efterfølgende kan du søge lidt mere information om det parti eller den kandidat, du synes lyder interessant.

https://www.altinget.dk/valg/KV21/kandidattest

https://nyheder.tv2.dk/kandidattest

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kandidattest

Der er ingen tvivl om, at indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab stemmer væsentligt mere end indvandrere og efterkommere uden dansk statsborgerskab. Mange forskellige undersøgelser har ikke helt fundet årsagen til det.

Har du ikke lyst til at lave om på denne statistik? Sig det gerne videre til alle, der kunne have interesse, og del gerne vores opslag i dit netværk.

Hvordan løser vi det så?

Rapperen bobby shams (også kendt som podcast-vært Babak Vakili) har en klar mening om indfødsretstesten. Han siger i dagens Politiken bl.a.:

“Jeg bor i Danmark, jeg er født i Danmark, jeg er dansk statsborger. Jeg er dansker på samme måde som langt, langt, de fleste af dem, som debatten omhandler. Lad os sige, at nogen begår mere kriminalitet. Hvordan løser vi det så? Løser vi det ved at stigmatisere og trække dem i ydelse og lave love, der generer dem og straffer dem? Det tror jeg ikke, men det er sådan, vi har gjort i Danmark.

Det bedste eksempel er indfødsretstesten. Det skal bare gøres svært, det skal være irriterende, det skal være ubelejligt, der skal stilles skæve spørgsmål, døren skal bare smækkes mere og mere i, og der skal kastes alle mulige mærkelige ting ud i den offentlige debat. De går med dynejakker! De stjæler vores saftevand og spiser vores kager på sygehusene! De vil ikke have juletræ i beboerforeningen! Så mange små ting.”

I Fair Statsborgerskab! er vi helt enige med Babak Vakili. Derfor kæmper vi for en positiv, anstændig og fair tilgang til dansk statsborgerskab.

Udelukket på livstid

Siden april måned er man blevet udelukket fra statsborgerskab på livstid, hvis man har en betinget fængselsdom – lige meget hvor gammel den er. I Fair Statsborgerskab! anser vi det for en skandale.

Tag Waseems historie: Efter 50 år i Danmark har han nu oplyst, at han i 1984 fik en meget mild dom for at have drukket stjålen sprut sammen med ungdomsvenner. Udlændingeministeriet kunne ikke finde et eneste dokument om sagen. De sendte et afslag til Waseem alene på grund af hans egen beretning.

Foreningen Fair Statsborgerskab! kæmper for Waseems og andres ret til en anstændig behandling, efter at de for længst har fået en ren straffeattest igen. De har levet i mange år som helt normale lovlydige borgere i Danmark og dermed gjort sig fortjent til statsborgerskabet.

Hvad skal der til for at kunne kalde sig dansk?

Et rigtigt godt spørgsmål, som Erika de Casier i går aftes satte lidt i perspektiv:

“Det er dejligt at blive fejret, når man har været dygtig, men det er mindst lige så vigtigt at føle sig accepteret og elsket, når man fejler. Og det er vigtigt, at vi inkluderer andre – kulturelt som strukturelt. Også dem uden succeshistorie i medierne.”

Foreningen Fair Statsborgerskab! er enig og mener, at det skal være nemmere for alle unge mennesker, der er født og/eller opvokset i Danmark, at opnå dansk statsborgerskab.