Indfødsretsprøve november 2022

Det berømte indfødsretsprøve var afholdt i dag, og prøven samt tilhørende retteark er nu tilgængelig på SIRIs hjemmeside. Vi krydser fingre for alle jer som deltog i prøven, som er et nødvendigt trin til at opnå dansk statsborgerskab. Du kan også tage prøven på en mere interaktivt måde på Nearly Danish.

Du kan læse om hvordan prøven bedømmes, samt klagevejledning her. Som der står i vejledningen: “For at bestå prøven skal du besvare mindst 36 af de 45 spørgsmål korrekt, herunder skal du svare korrekt på mindst 4 ud af 5 af spørgsmålene om danske værdier.”

Rådgivning om statsborgerskabsansøgninger i Odense

Dette opslag er fra 2022. Kig gerne på vores side “Rådgivning til ansøgning af statsborgerskab” for opdateret information.

Going Offline! Her den 1. november er Demokratiets Festdag med Folketingsvalg i Danmark, og dagen vores forperson igennem foreningen Fair Statsborgerskab starter noget nyt op:
Gratis Rådgivning og Vidensfunktion om statsborgerskabs-ansøgninger med fysisk fremmøde to formiddag om ugen.

Tirsdags i Borgernes Hus

Hvor: Østre Stationsvej 15, 5000 Odense, ved siden af Odense Banegård, Lokale 3.2
Hvornår: fra kl. 10.00 til kl. 13.00

Torsdags på Vollsmose Biblioteket

Hvor: Risingsvej 122, 5240 Odense, i VIVO gangen, Lokale 107
Hvornår: fra kl. 10.00 til kl. 13.00

Book en tid

I denne uge holder jeg Åbent Hus. Men ellers er det kun efter aftale.

1.186 dage til dansk statsborgerskab

Hvorfor tog det 39 måneder efter indsendt ansøgning for at opnå dansk statsborgerskab? Forperson Miriam Thompson deler ud af sine erfaringer på vejen mod stemmeret. Dansk statsborger siden 2020, glæder hun sig til at stemme til folketingsvalget snart – fordi hun “føler sig forpligtet til at stemme.

Miriam, resten af bestyrelsen, og vores frivillige fortsætter arbejdet med at opnå stemmeret for den 10 procent af voksne befolkning i Danmark, der ikke kan stemme ved næste valg. Læs mere om Miriams historie i VollsmoseAvisen.

Skærmbillede af VollsmoseAvisen med forperson af Fair Statsborgerskab på forsiden

Mød Miriam og hør mere om Fair Statsborgerskabs arbejde på Enhedslistens arrangement “Stem for dem, der ikke selv kan” på Trekanten i Aalborg Øst, fredag d. 28. oktober kl. 15.30-18.00.

Det er ikke bare de unge som er førstegangsvælgere

Lige om lidt skal danskerne til valg. Ofte kaldt demokratiets festdag! Der plejer i den anledning altid være nye førstegangsvælgere, som opslaget her fra Folketinget omtaler.

Vi føler os dog kaldt i Fair Statsborgerskab at pointere, at det ikke kun er “unge” som er førstegangsvælgere – tværtimod, så er der ligeledes tusindvis af nye vælgere i alle aldre, som først ved dette valg har opnået dansk statsborgerskab og dermed deres demokratiske stemmeret.

Mange af disse borgere er enten født og/eller opvokset i DK, eller kommet hertil i deres voksne liv, men hvor de først er blevet fuldgyldige medlemmer af demokratiet efter årevis.

Husk at brug din stemmeret! Og stem for de 10% der fortsat er udelukket fra demokratiet – stem for dem der ikke selv kan.

Godt valg!

Stem for dem, der ikke kan selv

Kom og mød Fair Statsborgerskab! på arrangementet “Stem for dem, der ikke kan selv” hvor vi deltager sammen med andre til at bakke op omkring demokratiske rettigheder.

København
Dato/Tid: onsdag d. 28.9 kl. 18.00-21.00
Sted: Fælledvej 12, 2200 København
Du kan læse mere om Københavns arrangementet på denne Facebook event: https://fb.me/e/6E1qZrBmz

Odense
Dato/Tid: torsdag den 29.9 kl. 18.00-20.30
Sted: Foreningen Respect – Vollsmose, Risingsvej 132, 5240 Odense NØ
Du kan læse mere om Odenses arrangement på denne Facebook event: https://fb.me/e/2bFkbIXom

Aarhus
Dato/Tid: lørdag den 8.10 kl. 13.00
Sted: 3F RygMarken, Rygmarken 4, 8210 Aarhus
Du kan læse mere om arrangementet i Aarhus på denne Facebook event https://fb.me/e/2OSE3S8K0

Skal man have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalget?

Fair Statsborgerskabs næstforperson Kirsten Kock har ringet ind til Radio4 til at deltage i debatten om stemmeret, hvor Michala Clante Bendixen af Refugees Welcome også er med.

Du kan lytte til debatten på Radio4s hjemmeside her.

Beskrivelsen af debatten fra Radio4:
Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. De kan være født i Danmark, de kan have boet her i mange år og betalt skat, men de kan ikke stemme til folketingsvalget. Det står nemlig i Grundloven, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg. Skaber det et demokratisk A- og B-hold? Eller er det rimeligt, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme? Medvirkende: Michala Bendixen, formand for foreningen Refugees Welcome og Mette Thiesen, indfødsretsordfører for Nye Borgerlige.

10% af den danske befolkning kan ikke stemme

Et vigtigt opråb om status på den danske demokrati, med 10% af den voksne danske befolkning uden ret til at stemme til Folketingsvalg.

Vi i Fair Statsborgerskab! bakker 100% op om, at reglerne for statsborgerskab skal ændres, især med hensyn til børn og unge der er født i Danmark. Michala Clante Bendixen af Refugees Welcome har ordet på hendes Facebook opslag.

Kravene til statsborgerskab er blevet alt for strenge, hvilket særligt rammer de svageste flygtninge og kvinder, og det undergraver demokratiet. I København har hver femte borger ikke stemmeret, på landsplan er det hver tiende.

Michala Clante Bendixen

Inger kan blive minister, men Michael må ikke stemme

Inger Støjberg stiller op til Folketingsvalget og kan sagtens blive minister i en ny regering. Michael Davie må ikke stemme til Folketingsvalget, fordi han er udelukket fra dansk statsborgerskab på livstid.

Michael Davies baggrund

Kom til Danmark for 30 år siden. Fast arbejde som lastbilchauffør de seneste 25 år. Endnu længere tilbage ligger en byretsdom med betinget fængselsstraf for et slagsmål. Han angrer sin fejl offentligt og har for længst en ren straffeattest.

Profilbillede af Michael Davie

Inger Støjbergs baggrund

En 9 måneder gammel Rigsretdom med ubetinget fængselsstraf for bevidst lovbrud som minister. Hun angrer ikke og har en plettet straffeattest.


„Hvis man har udstået sin straf i det her land, så sidst jeg tjekkede, så har man udstået sin straf.“

Søren Pape Poulsen, statsministerkandidat, Konservative

(Politikerne siger én ting når det handler om Inger Støjbergs mulighed for at blive minister. Det gælder ikke for Michaels muligheder for at få statsborgerskab med stemmeret.)


„Vi betragter det ikke som en straf, at man ikke kan få statsborgerskab. Så har man jo statsborgerskab i et andet land. I Skotland eller Portugal eller Brasilien eller Tyrkiet.“

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, tidligere Udlændinge- og Integrationsminister, nu Justitsminister

Citatet fra den tidligere Udlændinge- og Integrationsminister var direkte henvendt til Michael Davie den 17. Juni 2021. Michael spurgte ham under et møde arrangeret af Fair Statsborgerskab: „ Hvorfor skal vi straffes to gange?“


“Det er hårdt og uretfærdigt at få den behandling. Jeg har lært af min fejl, og håber at Inger Støjberg har lært af sin. Jeg har desuden aldrig været arbejdsløs, aldrig været på støtte, jeg har bestået indfødsretsprøven og sprogprøven. Hvad mere kan jeg gøre? „

Michael Davie

Enhver kan se, at den behandling, Michael og mange andre er udsat for, er en hårrejsende uretfærdighed og skandale. Politikerne gør det selv på en nærmest grotesk måde soleklart, når de erklærer den for nylig dømte Inger Støjberg som fuldstændig „renset“, mens ubetingede domme, der ligger årtier tilbage, udelukker fra fulde demokratiske rettigheder på livstid.

Vi støtter Michael Davies nye ansøgning om statsborgerskab (indleveret for nylig) helhjertet og med alt vi kan. Michael er medlem af vores forening sammen med flere hundrede andre.

Jo flere vi er, jo bedre bliver vi hørt!

Fair Statsborgerskab! deltager i Folkemødet 2022

Invitation til Fair Statsborgerskab!s deltagelse på Folkemødet

Født og/eller opvokset i Danmark – men uden fulde demokratiske rettigheder. Er det rimeligt? Det skal vi drøfte på Folkemødet.

Kom og hør unge danskere fortælle om hvordan de blev ramt af de omdiskuterede regler for dansk statsborgerskab. Deltag derefter i debatten om reglernes personlige, såvel som samfundsmæssige og demokratiske konsekvenser for Danmark.

Find os i: G8 – Ydermolens Debattelt

Folkemødet 2022’s motto ’Vilde Visioner’ er helt i tråd med foreningen Fair Statsborgerskab!’s vision om at genindføre en nemmere måde at opnå statsborgerskab, den såkaldte erklæringsadgang, for unge mennesker, der er født og/eller opvokset i Danmark. Det vil betyde alverden for dem, og gøre deres hverdag under deres (ungdoms)uddannelse meget nemmere. Så ville de kunne koncentrere sig om det, i stedet for at bruge en masse ressourcer (både tid og penge) på at søge om permanent opholdstilladelse og senere statsborgerskab – i det land, der er deres hjemland.

To medlemmer af bestyrelsen, Miriam Thompson og Farid Sahel fortæller om de seneste stramninger fra april 2021 og taler med berørte unge mennesker. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Det er trist at høre om de gældende regler og hvordan de påvirker de unge, men vi vil gerne oplyse den brede befolkning om de absurditeter der er virkelighed for adskillige tusinde unge mennesker hvert år.